’e’ får større vægt i forskningsinfrastruktur

Professor John Womersley

’e’ får større vægt i forskningsinfrastruktur

10.02.2016
The European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) har siden 2006 udarbejdet et roadmap, der skal hjælpe den politiske prioritering af store forskningsinfrastrukturer i Europa. Næste roadmap publiceres i starten af 2016.

 

‘De nordiske lande er et godt eksempel på, hvordan man kan samarbejde uden at miste sin individuelle forskningsidentitet. Jeg tror, at det er noget, resten af Europa kan lære noget af.’ John Womersley, formand for ESFRI  

Men vi står i en ny situation: Mange forskningsinfrastrukturer producerer enorme mængder af data, som det kræver ressourcer at håndtere, men som samtidig åbner for helt nye videnskabelige muligheder, hvis de struktureres og koordineres godt via e-infrastrukturer. Det betyder, at e-infrastrukturer begynder at indgå i ESFRI’s prioritering af forskningsinfrastruktur, og ESFRI og e-Infrastructure Reflection Group (e-IRG), som er specialister i elektronisk infrastruktur, har derfor indledt et tættere samarbejde. 

‘Den nye teknologi forandrer alt: vores liv, måden regeringer arbejder, og måden vi forsker på.’ Ordene er professor John Womersleys, formand for ESFRI og direktør for det britiske Science and Technology Facilities Council, og han holder til på Rutherford-Appleton-laboratoriet, lidt uden for Oxford. Han taler om, hvordan udviklingen i e-infrastrukturer har åbnet for nye måder at forske på. Nu behøver astronomen ikke længere rejse til den anden ende af verden for at kigge gennem et teleskop på toppen af et bjerg, hun kan i stedet få data fra flere forskellige kilder og foretage nye typer beregninger og eksperimenter hjemmefra. 

Womersley uddyber: ’En stor del af infrastrukturerne er datainfrastrukturer og netværk, der samler datasæt fra eksisterende faciliteter – eller store infrastrukturer, der genererer virkelig, virkelig store mængder data. Det er ikke længere muligt eller fornuftigt bare at kigge på faciliteten uden også at overveje datahåndteringen.’

Øget integration af forskningsinfrastruktur og e-infrastrukturJohn Womersley

ESFRI har derfor øget samarbejdet med e-IRG, som professor i e-videnskab ved Uppsala universitet Sverker Holmgren er formand for. 'Vi har involveret e-IRG-eksperterne i opbygningen af ESFRI’s næste roadmap (2016), for områdets betydning bliver stadigt større, og behovet for en fælles europæisk tilgang til e-infrastruktur er tydeligt. Det betyder, at e-IRG og ESFRI skal arbejde meget tæt sammen. Man kan ikke længere sige, at en facilitet genererer dataene, og så vil e-IRG rådgive om, hvad der sker med de data. Det er nødt til at være en integreret proces,‘ siger Womersley.


‘Nu er udfordringen, at e-infrastrukturer stiller nye krav til de nationale bevillingssystemer. Så en del af ESFRI’s rolle er at øge regeringernes og forskningsrådenes opmærksomhed på det faktum, at man ikke kan bygge en forskningsinfrastruktur uden at indtænke e-infrastrukturaspektet som en del af det. Så de to hovedspørgsmål er: Hvordan skal en infrastruktur håndteres, og hvordan skal den finansieres? Jeg har endnu ikke svarene på de spørgsmål. Men jeg synes, at de nordiske lande er gået forrest i forståelsen af, at e-infrastruktur er en vigtig del af et nationalt forskningssystem. I har måske heller ikke alle svarene, men spørgsmålene er blevet stillet,’ siger ESFRI-formanden. Håndteringen af data fra forskningsinfrastrukturer udfordrer videnskabeligt og teknisk, men også økonomisk: 

På vej mod ’e-infrastruktur commons’

Det kan være, at John Womersley må vente lidt, før løsninger findes, men hans ambition er klar:

‘Vi vil gerne have en samlet tilgang til videnskabelige data fra mange typer store faciliteter. Vi kan ikke understøtte fem eller seks forskellige e-infrastrukturer på fem eller seks videnskabelige områder. Det er en udfordring, men vi er nødt til at være meget mere generelle. Vi skal have en europæisk tilgang til e-infrastructure commons, som man kunne kalde det, som skal kunne bruges af alle forskere og inkludere alle forskningsinfrastrukturer.’

At skabe én samlet datahåndteringsløsning til nye forskningsinfrastrukturer for alle forskningsområder har også politiske udfordringer. For det at skabe fælles kapacitet i Europa kan betyde, at et e-infrastrukturcenter nødvendigvis må blive placeret langt fra en del af de penge, der finansierer det.

’Mange lande er villige til at støtte aktiviteter i deres egne, nationale infrastrukturer, men de er mindre villige til at støtte en computer hub, hvis det ikke ligger i deres eget land. Men uden den centrale data hub kan man ikke udføre forskning. Og det er vi nødt til at være os bevidst og integrere disse aktiviteter mellem forskellige forskningsområder,’ fastslår John Womersley, ‘I ESFRI kan vi se, at de nordiske lande allerede er begyndt at benytte sig af en sammenhængende og strategisk tilgang, når de diskuterer forskningsinfrastrukturers behov og standarder på en fornuftig måde. Jeg ved, at NordForsks budget ikke er stort. Det handler mere om at koordinere og bringe folk sammen, og det er lige præcis det, vi skal kopiere over hele Europa, hvilket er en udfordring på grund af de meget forskellige økonomier og forskningsporteføljer, men det viser, hvordan det kan gøres.’

e-infrastrukturer på kommende roadmaps

Vil e-infrastrukturprojekter være en del af de kommende roadmaps?

‘Ja, allerede i 2016. Når vi evaluerer nye projekter, ser vi på, hvor parate de er, og på deres videnskabelige prioritet. En del af deres parathed består i, om de er har overvejet e-infrastrukturen. Men dette er de specifikke projekters behov, det er ikke en generisk ressource,’ forklarer Womersley og fortsætter:

‘I roadmap’et for 2018 vil vi grundigt overveje, hvordan vi kan inkludere generiske ressourcer baseret på visionen om, at én forsknings-e-infrastruktur skal tjene behovet hos alle europæiske forskere på alle forskningsområder. Tværgående e-infrastrukturer som netværk, autentificering og forsknings-sky er i øjeblikket ikke inkluderet i ESFRI’s roadmap. Men i 2018 vil vi skulle finde en måde, hvorpå vi kan inkludere generiske e-infrastrukturprojekter i roadmap’et, og et tæt samarbejde med e-IRG er en oplagt måde at gøre det på.‘

Udfordringerne står i kø, men målet er sat klart og højt for John Womersley og ESFRI:

‘Integreringen af e-infrastrukturer og infrastrukturer er en udfordring for os forskningsmæssigt, det er en udfordring finansielt, og det er en udfordring for os at finde ud af, hvordan vi skal gøre det.

Men hvis vi kan gøre det rigtigt, kan de store forskningsinfrastrukturer virkelig komme til at påvirke alle europæiske borgeres liv,’ afslutter professor Womersley. 

 

Både ESFRI (European Strategy Forum on Research Infrastructures) og e-IRG (e-Infrastructure Reflection Group) består af nationalt udnævnte repræsentanter fra EU-medlemslandene og associerede stater.

ESFRI er nedsat for at understøtte en strategisk tilgang til udstikning af retningslinjer vedrørende forskningsinfrastrukturer i Europa og producerer regelmæssigt et europæisk ’roadmap’ med en oversigt over initiativer af tværeuropæisk interesse. 

e-IRG fungerer som et strategisk instrument, der skal facilitere integrationen af de europæiske infrastrukturer og producerer anbefalinger målrettet faciliteringen og harmoniseringen af e-infrastrukturudvikling i Europa og globalt.

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Foto: NordForsk/Kim Wendt

Nyhetsbrev
Facebook