Ansøgninger indkaldes til neutronprogrammet: Forskerprojekter og Forskerskole

27.04.2016
NordForsk opslår midler til to forskellige initiativer i Fællesnordisk program for neutronforskning: Forskerprojekter og Forskerskole. Ansøg inden 22. juni 2016 kl. 14.00 CEST. Totalt er cirka 48 MNOK i puljen.

Fællesnordisk neutronforskningsprogram er et af NordForsks nyeste programmer, som er oprettet for at have et stærkt forskersamfund klar til at benytte European Spallation Source i Lund. Programmet er oprettet i 2015, og Danmark (Uddannelses- og Forskningsministeriet), Norge (Norges Forskningsråd) og Sverige (Vetenskapsrådet og Stiftelsen för strategisk forskning) finansierer nu sammen med NordForsk et nordisk forskningsprogram med en common pot, hvor de bedste forskere opnår støtte.

Inden den 22. juni 2016 kl. 14.00 CEST kan to opslag søges:

  • Forskerprojekter
  • Forskerskole

Formålet med begge opslag er at skabe excellence og opbygge kompetencer ved at uddanne næste generation af neutronbrugere og -specialister. Det gælder både etablerede neutronforskningsmiljøer og nye brugergrupper. Ansøgninger skal involvere partnere fra alle tre finansierende lande (Danmark, Norge, Sverige).

Forskerprojekter

Opslaget er tematisk åbent og kan støtte forskerprojekter inden for alle fagområder, som benytter neutronspredningsteknikker. Projekterne skal finansiere ph.d.-studerende og i særlige tilfælde postdocstipendiater. Ph.d.-studerende har førsteprioritet. I alt er cirka 40 MNOK afsat til opslaget, hvor hver ansøgning kan ansøge om midler for op til 7 MNOK for en 3-4 årig periode.

Forskerskole

Opslaget skal støtte undervisning i neutronspredningsteknikker på ph.d.- (postgraduate) niveau. I alt er 8 MNOK afsat til opslaget, og det forventes, at én forskerskole finansieres. Der kan søges om op til 8 MNOK til en fire års periode.

 

Læs de fulde opslag i ansøgningsportalen:

Forskerprojekter

Forskerskole

Unni Rørslett - Seniorrådgiver
Kontaktperson Unni Rørslett
Seniorrådgiver
Work +47 906 86 141
Jostein K. Sundet - Seniorrådgiver
Kontaktperson Jostein K. Sundet
Seniorrådgiver
Work +47 996 01 848
Ida Persson - Rådgiver
Kontaktperson Ida Persson
Rådgiver
Work +47 407 24 571
Nyhetsbrev
Facebook