At tage beslutninger i fuld fart

Professor Farid Ould-Saada

At tage beslutninger i fuld fart

29.02.2016
Softwaren Advanced Resource Connector (ARC) er udviklet i et nordisk samarbejde, der for små midler har udkonkurreret lignende, men langt mere velfinansierede projekter, og som i dag har stor international succes.

Professor i partikelfysik på Universitetet i Oslo Farid Ould-Saada leder NorduGrid, der står bag ARC, tilskriver successen dygtige forskere i en lille, smidig projektgruppe, som er i stand til at tage beslutninger, mens de er i fuld fart.  

ARC løser CERNs ‘dataudfordring’ 

ARC giver forskere adgang til at arbejde med Tier-1 centrenes CERN-data. ’ARC er et computerprogram, men et ganske særligt et,’ forklarer professor Ould-Saada og fortsætter: ’Det betyder ‘Advanced Resource Connector’. Advanced, fordi vi synes, det er avanceret, og Resource Connector fordi du kan bruge det til at organisere spredte regne- og lagringsressourcer. Omkring år 2000 stod vi over for det, vi kalder ’dataudfordringen’. Vi havde ganske enkelt alt for meget data. Avancerede instrumenter som Large Hadron Collider (LHC) producerede meget mere data, end vi havde kunnet forestille os. Det var en slags krise, men samtidig utroligt spændende for e-videnskaben. Vi måtte finde ud af, hvordan vi skulle håndtere alle disse data, lagre dem, få tilgang til dem igen for at kunne analysere dem – som jo er målet med eksperimenter. ARC blev udviklet for at løse det problem.’

Udviklet på arbejdsweekender 

Og den løsning er der mange, der kan bruge. ’I begyndelsen var det kun Nordic Data Grid Facility, det nuværende NeIC, som brugte ARC. Men i dag er flere Tier-1 centre begyndt at bruge det, fordi det er effektivt. Schweiz, Storbritannien og Tyskland har implementeret ARC nu, og Frankrig begynder på det. ARC har blevet kendt, fordi det er en let måde at få adgang til e-infrastrukturcentre på. Kina slutter sig også snart til, fortæller professor Ould-Saada.

Noget særligt ved ARC er, at det er udviklet med få midler, noget som har kunnet lade sig gøre, fordi mange har bidraget i deres fritid. I dag arbejder et par fuldtidsansatte udviklere på projektet. Som professoren forklarer: «Ideen er udviklet i kaffepauser og gennem det, nordmænd kalder ’dugnad’, en fælles arbejdsindsats. Det her er virkelig teamwork. I løbet af seks måneder producerede vi et ’grid’, som blev demonstreret for CERN, før flere store europæiske projekter var i stand til at præsentere tilsvarende løsninger.’

Et lille, smidigt team er nøglen til succes 

Hvordan kunne det lade sig gøre? 

Farid Ould-Saada: “Jeg tror, det skyldes vores bottom up-tilgang. Ideer er gode, men realistiske ideer er endnu bedre. Vi var sandsynligvis de eneste, som arbejdede direkte med systemudviklere og administratorer ved de store e-infrastrukturcentre, som af sikkerhedsgrunde er lukkede miljøer. Så da vi udviklede koden, tog vi højde for hele kompleksiteten. ARC fungerer og er meget enklere at bruge end noget andet. Derudover er vi en løs organisation. Vi snakker med hinanden hver dag og diskuterer, hvad vej vi skal gå. Det kan du gøre, når du er et lille team. Utroligt effektivt. Jeg tror, at det du kan kalde for latenstid er uhyre vigtigt. Når du har en vigtig forskningside, må du nogen gange ignorere de røde lys, og det er muligt, når du ikke har tunge administrative rammer. Du er nødt til at være i stand til at forfølge ideer og tage beslutninger i fuld fart. Det er helt afgørende, at vores forskningsråd følger den trend for at opretholde tempo og kvalitet i nordiske kosteffektive og konkurrencedygtige initiativer.

 

Hvad driver dig?

Farid Ould-Saada

’Jeg besluttede mig for at blive fysiker, da jeg var omkring 13 år gammel, langt ude på landet i Kabylie, Algeriet. Jeg blev partikelfysiker og begyndte at beskæftige mig med eksperimentel partikelfysik, fordi jeg forsøgte at besvare spændende, nogle gange helt vilde spørgsmål. Men du har brug for værktøj for at kunne gøre det. Du har brug for en accelerator til at få partikler til at støde sammen, du har brug for en detektor til at finde partikler, og pludselig har du brug for noget software og computereksperimenter til at kunne håndtere den dataudfordring, der opstår.’ Professor Ould-Saada fortsætter:

’Jeg tror, jeg blev interesseret, fordi det var en udfordring. Og så blev jeg ved med at være interesseret, fordi jeg var på rette spor, og senere blev jeg ved med at være interesseret fordi, hvis det her var en god løsning for os, så kan det være en god løsning for mange andre ting, som er tættere på dagligdagen.’

 

 

Interviewet er bragt i NordForsks 10 års jubilæumsmagasin

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Foto: Terje Heiestad/NordForsk

Gudmund Høst - Direktør for Nordic eInfrastructure Collaboration (NeIC)
Kontaktperson Gudmund Høst
Direktør for Nordic eInfrastructure Collaboration (NeIC)
Work +47 958 16 846
Pål Pettersen - Seniorrådgiver
Kontaktperson Pål Pettersen
Seniorrådgiver
Work +47 415 10 974
Nyhetsbrev
Facebook