Broen til nysgerrigheden

Den danske uddannelsesminister vil benytte ESOF til at bygge bro mellem forskning og samfund

Broen til nysgerrigheden

25.10.2013
NordForsk har mødt den danske minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, i anledning af Danmarks værtsskab for forskningskonferencen ESOF i København juni 2014.

European Open Science Forum – ESOF – som den 21.-26. juni 2014 afholdes i København. En stor, åben mødeplads for forskere, beslutningstagere og nysgerrige borgere, som forventes at tiltrække op til 50.000 deltagere. Uddannelsesministeren glæder sig:

 

Morten Østergaard på kontor1- Formålet med ESOF er at skabe interesse om forskning og ikke mindst at inspirere kommende generationer af unge til at interessere sig for forskning. Jeg er glad for, at vi binder en pæn portion ressourcer i projektet, for det er på en måde starten af en fødekæde: Vi skal hele tiden tiltrække nye talenter, vi skal inspirere unge mennesker til at få større grundlæggende nysgerrighed, som præcis er det, der driver forskningen.

Vi kan ikke hvile på fordums forskningsresultater. Husker vi ikke dét element – og husker stjerneforskerne ikke dét element – så saver vi den gren over, vi sidder på. Det er den grundlæggende idé bag at samle så mange dygtige forskere, så de kan tale med hinanden, med beslutningstagere og med borgere under ESOF. Jeg synes, det er et stærkt budskab.

 

- Vi skal inspirere unge mennesker til at få større grundlæggende nysgerrighed, som præcis er det, der driver forskningen. Morten Østergaard.

ESOF er en forskningskonference i stor skala, som afholdes hvert andet år et sted i Europa. I 2014 kommer forummet til København, hvor temaet er Science Building Bridges. Den danske uddannelsesministers ambition er nemlig at bygge bro mellem forskning og samfund.

 

Læs hele interviewet i NordForsks magasin, der udkommer tirsdag den 29. oktober 2013

 

Tekst: Linn Hoff Jensen. Fotos: Kim Wendt/NordForsk

Nyhetsbrev
Facebook