Dansk minister for nordisk samarbejde ønsker grænseløst norden

26.11.2009
Nu skal det være endnu lettere at være borger og virksomhed i Norden. Grænsehindringer i Norden skal fjernes og tjene som eksempel for samarbejdet i resten af Europa. I hvert fald hvis det står til det kommende danske formandskab for Nordisk Ministerråd.
 Dansk minister for nordisk samarbejde ønsker grænseløst norden
Under Bertel Haarders ledelse vil det kommende danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2010 sætte ekstra kræfter ind på at få fjernet grænsehindringer. Personer, varer, og gode idéer skal flyde frit over grænserne ikke bare i Norden, men i hele EU. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Bertel Haarder understreger, at Norden har alle tiders chance for at markere sig i EU-samarbejdet. Han fremhæver den nye Østersøstrategi som et konkret eksempel på, hvordan vi Norden arbejder tæt sammen med EU om f.eks. forskning, som er en af hjørnestenene i strategien: - Det nordiske Topforskningsinitiativ er det største fællesnordiske forskningsprojekt nogensinde. Her kan vi vise, at Norden har helt konkrete svar på de udfordringer, vi står overfor i Norden, Europa og på globalt plan. Vi kan faktisk skabe et tæt og gnidningsfrit samarbejde på tværs af forskningsmiljøerne i hele Norden, fortæller han.

Les mer om dette her:
• Norden.org: "Grænsehindringer skal væk i Norden og EU"
• Udenrigsministeriets pressemeddelelse d. 20.11.2009: ”Ministeren for nordisk samarbejde: Grense-hindringer skal væk i Norden og EU”.

Foto: Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde, Bertel Haarder, hentet fra www.umv.dk.
Nyhetsbrev

Hold deg oppdatert på nyheter om våre aktiviteter og utlysninger gjennom vårt nyhetsbrev på e-post.

Abonnér her