Der mangler forskning i, hvorfor stadig flere drenge halter efter pigerne

Der mangler forskning i, hvorfor stadig flere drenge halter efter pigerne

17.01.2020
Pigerne udkonkurrerer i stigende grad drengene i de nordiske landes uddannelsessystemer. Hvilke konsekvenser kan det få for mænds sundhed, for velfærdssamfundet og arbejdslivet i Norden i fremtiden? Disse spørgsmål blev diskuteret på seminaret “Gender Gaps in Nordic Educational Achievement”, som blev afholdt i Oslo.

Direktør for Folkehelseinstituttet i Norge Camilla Stoltenberg er en af dem, som står bag rapporten: ”Nye chancer – bedre læring – kønsforskelle i skolepræstationer og uddannelsesforløb”, som udkom sidste år. Til seminaret slog hun vigtigheden fast af mere forskning i kønsforskelle, for, som hun sagde, så er der ”et meget stort videnshul, når det kommer til forskning i kønsforskelle mellem drenge og piger i det nordiske uddannelsessystem.”

Seniorrådgiver Helena Lohmann fra Nordens Velfærdscenter var en af oplægsholderne og foreslog: ”Mere traditionelle undervisningsmetoder vil måske kunne hjælpe drengene og være med til at reducere kønsforskellene i uddannelsessystemet,” men tilføjede samtidig: ”Der er brug for mere nordisk forskning. Et spørgsmål, som vil være relevant at stille, er for eksempel, hvordan forældrenes socioøkonomiske baggrunde påvirker børns skolepræstationer.”

I paneldebatten deltog også Ann Mari Milo Lorentzen fra Utdanningsforbundet i Norge og dekan og professor Fritjof Sahlström fra Åbo Akademi.

Til spørgsmålet, om hvorvidt forskningen er interesseret i drenges karakterer i sig selv eller i stedet de mere langsigtede konsekvenser af kønsforskellene, svarede Fridtjof Sahlström: ”Indtil videre er mænd privilegerede i samfundet, men vi ved, at kvinder længe har overgået mænd på uddannelsesområdet, så hvad er uddannelsens rolle? Det er interessant at tænke på, hvor meget det betyder at få gode karakter og tilegne sig viden. Jeg tror på, at det betyder meget, men vi er nødt til at have den diskussion og se skoler og klasseværelser i en større sammenhæng og sætte det i relation til resten af samfundet.”

Fra venstre til højre: Camilla Stoltenberg, Ann Mari Milo Lorentzen, Fridtjof Sahlström, Helena Lohmann og moderator Jan-Ole Hesselberg.

NordForsks direktør Arne Flåøyen afsluttede seminaret med ordene:
”NordForsk kan bringe forskere og eksperter sammen fra alle de nordiske lande. Hvert af de nordiske lande er små, men sammenlagt har vi en befolkning på omkring 27 millioner. De nordiske lande har meget tilfælles, og landene kan være et rigtig godt testområde for forskellige tiltag og også for at undersøge årsagerne til kønsforskellene i uddannelsessystemet.”

Omkring 50 personer fra de nordiske lande var repræsenteret blandt publikum, herunder repræsentanter fra nordiske forskningsråd og universiteter, mens andre fulgte med via live-sending på sociale medier.

Se eller gense hele seminaret her:

 

Events
Kommende hendelser…
Nyhetsbrev

Hold deg oppdatert på nyheter om våre aktiviteter og utlysninger gjennom vårt nyhetsbrev på e-post.

Abonnér her