Hvordan sikrer vi os mod ukendte trusler?

26.06.2013
Jordskælv, terrorangreb, oversvømmelse, pandemi, madforgiftning, olie- og gasudslip, it-angreb, radioaktivitet, orkaner og trafikulykker – listen over potentielle trusler mod vores samfund er lang. Fælles for disse trusler er, at de er svære – hvis ikke umulige – at forudse. Og hvad stiller man op med det uforudsigelige? Man forsker og finder nye løsninger.
Hvordan sikrer vi os mod ukendte trusler?

Professor og nyvalgt formand for SRA-E Lars Bodsberg

Den 17.-19. juni 2013 afholdt The Society for Risk Analysis Europe (SRA-E) deres årlige konference, Safe Societies – coping with complexity and major risk. Ca. 200 forskere og industrirepræsentanter fra hele verden inden for alle fagområder, der beskæftiger sig med samfundssikkerhed, var samlet på NTNU i Trondheim for at diskutere risikoanalyse og -håndtering. Formålet med SRA-E er at dele viden og erfaringer for at sikre, at forskningen har højest mulige kvalitet og bliver anvendt.

Formand for 22. juli Kommissionen i Norge, Bjørn Otto Sverdrup, åbnede konferencen med en meget stærk præsentation af hans erfaringer med terror. Ud over at have beskæftiget sig intensivt med 22. juli 2011, har han også i kraft af sit job som direktør i Statoil været involveret i håndteringen af gidseltagningen ved Statoils gasanlæg i Algeriet i januar i år. Hans beretning satte spot på konferencens omdrejningspunkt: Hvordan forhindrer vi uforudsigelige risici? Situationer, som vi ikke kan begribe?

De efterfølgende konferencedage præsenterede forskningsarbejde med jordskælv i Iran, risikokommunikation i forbindelse med Svineinfluenza og håndtering af usikkerhed i organisationer og mange andre emner.

Nordens sorte svaner

Samfundssikkerhed, SRA-EInden for sikkerhedsforskningen beskriver begrebet The Black Swan en begivenhed, man ikke havde fantasi til at forestille sig på forhånd, og som ændrer de kognitive rammer. Den 11. september 2001 i New York og den 22. juli 2011 på Utøya er såkaldte Sorte Svaner. Men angrebet på regeringsbygningen i Oslo den 22. juli 2011 var ikke – risikoen for et bombeangreb kunne forudses. Eksemplerne er skræmmende og viser med deres grusomhed, hvorfor det er vigtigt at forske både i håndteringen af sikkerhedsbrister og i nye og ubegribelige scenarier.

Risikoforskningen er usynlig

Lars Bodsberg, seniorforsker på SINTEF Teknologi og samfunn i Trondheim og konferencens medorganisator, er netop nyvalgt præsident for SRA-E, dvs. Society for Risk Analysis’ europæiske afdeling. Hans fokus er på at få flere medlemmer i SRA-E, så kvaliteten af forskning og praksis inden for sikkerhedsområdet kan blive endnu højere. Bodsberg arbejder intenst med at få sikkerhedsforskning sat højere på den politiske dagsorden:

”Finansiering af sikkerhedsforskning er en udfordring. Alle er enige om, at sikkerhed er meget vigtigt. Men hvem vil betale for det? Det forventes, at sikkerheden bare er der, for den er vores usynlige basis. Så jeg håber, at forskningsrådene i de nordiske lande vil prioritere området,” siger han og fortsætter: ”Risikoanalyse har allerede bevist sit værd. Tænk bare på transport- og trafikområdet. I Norge har vi halveret antallet af trafikdødsfald, selvom der er kommet mange flere biler på vejene. Det skyldes grundigt sikkerhedsanalysearbejde. ”

Ny nordisk afdeling af SRA-E på vej

På SRA-E’s konference blev de første skridt taget til at lave en nordisk afdeling af organisationen – et skridt som Lars Bodsberg støtter varmt: ”Jeg forventer, at en nordisk afdeling vil give endnu mere samarbejde og liv til området, især vil det være til fordel for vores unge forskere, som kan skabe tætte relationer og dele erfaringer. Så jeg er meget glad for at det ser ud til, at vi laver en nordisk afdeling af SRA-E nu.”

En arbejdsgruppe bestående af nordiske forskere er gået i gang med at lave rammerne, som bliver præsenteret på SRA-E’s næste konference i Istanbul i juni 2014. Det nordiske samarbejde er vigtigt, fordi der er nogenlunde ensartede tankemønstre, lovgivning og problemstillinger landene imellem. Og fordi trusler – om de så kommer fra klimaændringer, terrorangreb eller noget tredje – ikke respekterer grænser.

 

Samfundssikkerhed er et nyt satsningsområde for NordForsk. Den 14. juni 2013 var der ansøgningsfrist til den første runde til at skabe et Nordic Centre of Excellence på området, og der er kommet 14 fagligt bredspektrede ansøgninger. De bedste af disse vil NordForsk finansiere med ca. 100.000 NOK til netværksskabelse, så grupperne rundt omkring i Norden i starten af 2014 kan indlevere en fuld ansøgning.

Det nordiske program om samfundssikkerhed har aktuelt samlet ca. 40 MNOK med bidrag fra NordForsk, svenske Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB), norske Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) og islandske Rannis. NordForsk arbejder stadig for at få bidrag fra Finland og Danmark, således at også disse landes forskere kan søge om midler fra den samlede pulje som projektleder. Ambitionen er totalt at kunne finansiere forskerne med ca. 80 MNOK.

Tekst og foto: Linn Hoff Jensen

Nyhetsbrev
Facebook