Hvordan skaber man bedre kønsbalance inden for akademia?

01.12.2017
Det nordiske kønsparadoks handler om, at Norden på den ene side ligger højt, når det gælder generel ligestilling, mens kvinder er stærkt underrepræsenterede i lederstillinger indenfor videnskab og forskning. Under en nylig nordisk konference mødte vi to toneangivende stemmer i debatten med stærke meninger om, hvad man kan gøre for at skabe mere lighed i akademia: Riitta Maijala, næstformand i Finlands Akademi og bestyrelsesmedlem i NordForsk, samt Curt Rice, rektor på Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) og formand for Komité for kønsbalance og mangfoldighed i forskning (KIF).

Norden er en europæisk foregangsregion inden for ligestilling, men når det gælder lederstillinger inden for forskning og innovation, er den mandlige dominans lige så stor som i resten af Europa.

Derfor har NordForsks forskningsprogram, Gender in the Nordic Research and Innovation Area, som formål at bidrage til at skabe kønsbalance inden for forskning og innovation ved at undersøge, hvorfor forsknings- og innovationsområdet ikke har fulgt tendensen mod et ligestillet samfund og komme med svar på, hvordan disse udfordringer kan løses. Det foregår blandt andet via forskning i to Nordic Centres of Excellence: Beyond the Gender Paradox: Women's careers in technology-driven research and innovation in and outside of academe samt Nordic Centre for Research on Gender Equality in Research and Innovation (NORDICORE).

Når man udelukkende ser på Norden, er Finland førende, når det gælder ligestilling i akademia. En af årsagerne er ifølge Riitta Maijala, at man har arbejdet aktivt med ligheds- og ligestillingstiltag siden 1980’erne. Desuden har Finland haft et todelt fokus, når det gælder om at fremme kvindeligt lederskab og kvindelig repræsentation generelt indenfor forskning og videnskab.

”I Finland ser vi både på, hvem der får tildelt forskningsmidler såvel som på beslutningsprocessen. Forstået på den måde, at vi også ser på, hvem der står bag og er ansvarlig for evalueringen af ansøgerne og tager beslutningerne”, siger Riitta Maijala og forklarer:

"Hvis man har et bredere perspektiv allerede i evalueringsfasen, sikrer man, at ansøgere, der modtager finansiering, vælges ud fra hele puljen af ansøgere og ikke kun dem, man allerede kender, eller som ligner beslutningstagere. Med gennemtænkte beslutninger i rekrutteringsprocessen, foretaget af eksterne evaluatorer, hvor vi vælger de bedste eksperter og samtidig baserer udvælgelsen på et langt bredere grundlag, får vi andre holdninger og ekspertise. Det vil i det lange løb forbedre kvaliteten af forskningen”.

Karrierestrukturen påvirker kvinder negativt
Ifølge Curt Rice mister vi mange kvinder i akademia, fordi vi har en karrierestruktur, der er baseret på publicering. Forstået på den måde, at mængden af publicerede artikler tidligt i karrieren har en meget stor påvirkning på resten af dit akademiske liv og mulighederne for at avancere.

”Kvindelige akademikere har ofte en langt større administrationsbyrde end deres mandlige kollegaer, hvor de forventes at udføre langt flere administrative opgaver, der går ud over deres videnskabelige opgaver. Det betyder, at mandlige forskere har langt mere tid og dermed også publicerer langt flere videnskabelige artikler, end deres kvindelige kollegaer”, siger Curt Rice og uddyber:

”Tidligt i karrieren tager kvinder generelt mere orlov end mændene – primært fordi, de stifter familie. For eksempel er kvinder ofte på barselsorlov i løbet af de første fem år efter en disputats. Vi har altså bygget en karrierestruktur, hvor kvinder betaler prisen for det valg i resten af deres akademiske virke”.

I stedet bør rekruttering til lederstillinger og tildeling af forskningsmidler vurderes på noget mere end bare det samlede antal publicerede artikler.

”En løsning på problemet kan være, at man i stedet skal indlevere sine tre bedste artikler, fremfor at se på hele porteføljen. Et andet forslag kommer fra den norske minister for forskning og videnskab, som foreslår, at pædagogiske kompetencer bør spille en langt større rolle ved udnævnelse af professorer.

Kvinders selvtillid skal styrkes
Riitta Maijala peger desuden på en række andre faktorer, der spiller ind på den skæve fordeling af mænd og kvinder i den akademiske verden.

”Finlands Akademi gør en stor indsats for at undgå enhver forhindring, som holder kvinder fra at søge, samtidig med at kvinder opmuntres til at deltage i panelerne, der evaluerer indkommende ansøgninger. Når kvinder tøver, virker det ofte, som om de ikke tror, at de er kvalificerede nok. Hvis jeg for eksempel kontakter kvinder til en post i et panel, spørger de ofte, ’Hvorfor ringer du til mig? Er du sikker på, at hele panelet ønsker mig?’ osv., mens mændene svarer: ’OK, den dato passer mig fint, jeg kommer’”.

Dette er et grundlæggende problem, som hun tror, man kan løse ved blandt andet at træne kvinder i at tro på dem selv. Samtidig kan man også styrke bevidstheden om den positive omtale, man får, når man beskæftiger sig med evaluering af fondsansøgninger.

”Det er naturligt at føle, at du ikke er skikket til et specifikt job eller opgave. Her må vi træde til og sige, ’Jo, det er du’. Det er også vigtigt at sætte fokus på kvinder som rollemodeller og vise, at det faktisk er muligt for kvinder at lykkes i den akademiske verden.

Nordiske visioner
Riitta Maijala er stærk tilhænger af at løfte diskussionen om kvindeligt lederskab og repræsentation i den akademiske verden op på et nordisk niveau.

”Jeg mener, at de nordiske lande har mange ligheder, og vi kopierer allerede hinanden i mange tilfælde. Jeg kunne godt tænke mig, at vi indsamler de bedste metoder, idéer og forslag med hinanden, da jeg tror, de vil kunne passe ind i alle de nordiske lande. Det vil efter min mening give nordisk merværdi, hvis vi tager ved lære af hinanden”, siger hun og forklarer, at det, vi konkret kan gøre på nordisk niveau, er at sætte fokus på problemstillingerne og foreslå konkrete aktiviteter."

Curt Rice mener også, at løsningen på det nordiske kønsparadoks blandt andet kan være, at vi tager ved lære af hinanden i Norden og udveksler erfaringer og idéer.

”Der er naturligvis kulturelle forskelle i Norden og divergerende opfattelser, af hvordan man løser problemerne med kvindelig repræsentation i akademiske lederstillinger. Derfor må vi undersøge, hvilke løsninger der kan fungere i en given, kulturel kontekst. Samtidig er det ikke alle, der er klar over, at der faktisk er en problemstilling. Det, vi gør i Kif-komitéen, er derfor at besøge de forskellige forsknings- og uddannelsesinstitutioner i hele Norge for at belyse emnet. Vi gør det ikke for at kontrollere dem, men har i stedet en kollegial dialog, hvor vi udveksler erfaringer og diskuterer, hvad der fungerer og ikke fungerer”, forklarer Curt Rice og uddyber:

”Mange rektorer fortæller mig, at vores besøg trigger deres interesse for denne problemstilling. Så selvom der er kulturelle forskelle, har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at andre rektorer og ledere ikke også skulle være interesserede i erfaringsudveksling med andre institutioner”.

Curt Rice anbefaler flere nationale komitéer som Kif-komitéen for at forbedre kønsbalancen i akademia.

”Det norske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2017 har ønsket større fokus på disse problemstillinger. Jeg synes, det kunne være utrolig spændende, hvis resultatet af dette fokus på længere sigt bliver, at alle de fem nordiske lande får lignende komitéer som Kif-komitéen, og i det øjeblik, det sker, vil det være helt naturligt, at der er dialog mellem disse komitéer”, siger han.

Riitta Maijala håber ligeledes, at et øget fokus på området kan føre til konkrete handlinger.

”For at styrke fokus på området, skal vi have fakta på plads i form af faktisk viden, forskning og eksempler, der kan lede til diskussioner, som i sidste ende kan føre til konkrete handlinger”, siger Riitta Maijala, der også løfter lidt af sløret for, hvad hendes vision og målsætning er.

”Jeg håber, vi får en fordelingsprocent, der hedder 40-60, som kan slå i begge retninger. Finland har allerede regler for dette – for eksempel ved udnævnelse af medlemmer i forskningsrådene - og resultaterne viser, at denne type lovgivning, faktisk har en reel effekt. Min vision er, at det bliver helt naturligt at se flere kvindelige rektorer og ledere i forskningssektoren. Man kan se det som en slags holistisk stige, hvor kvinder kravler op på et kvalificerende trin og bliver udnævnt til højere stillinger. I dag mangler der noget lige før dette kvalificerende trin. Selvfølgelig kan vi ikke udnævne nogen, kun fordi de er kvinder. Men vi er nødt til at bygge denne stige, så kvinder får de samme muligheder”, afslutter hun.

 


'Creating a competitive edge through diversity – leadership for Nordic research excellence towards 2030': Nyligt afholdt, nordisk konference i Oslo arrangeret af KIF-komitéens med støtte fra blandt andet NordForsk.

 

FAKTA

Komité for kønsbalance og mangfoldighed i forskning (KIF-komitéen)

KIF-komiteen er nedsat af den norske regering og arbejder med at støtte og give anbefalinger om tiltag, der kan skabe mere kønsbalance og mangfoldighed i forskningssektoren i Norge. Mangfoldighed er i den nuværende periode defineret som etnisk mangfoldighed. Formålet med komiteens arbejde er at bidrage til kønsbalance og mangfoldighed blandt ansatte i forskningssektoren.

Tekst: Jakob Chortsen
Foto: Terje Heiestad

 

Åpne utlysninger Subscribe to rss feed of calls for proposals
Vi har for øyeblikket ingen åpne utlysninger
Nyhetsbrev
Facebook