Klimaforandringer i Arktis – et forvarsel for resten af verden

22.11.2016
Temperaturerne i Arktis stiger hurtigere end i resten af verden. Klimaforandringerne har ført til et reduceret isdække og mindre havis, optøning af permafrost og forsuring af havet. På COP22 i Marokko gav NordForsk et indblik i den seneste nordiske og internationale forskning om klimatilstanden i Arktis. Hvordan påvirker klimaændringerne området, de arktiske samfund og resten af verden?

Vedvarende engagement i klimaforskning

De nordiske lande er gået sammen om at præsentere deres klimaindsats på en fælles nordisk pavillon på COP22 under overskriften New Nordic Climate Solutions. Et stærkt fokus på forskning og udvikling har været afgørende for dekarboniseringen af regionens energisystemer, og landene fortsætter deres store engagement i klimaforskningen. Grundet regionens geografiske placering er forskningssamarbejde og viden om de arktiske klimaforhold en central prioritet for NordForsk.

NordForsks arktiske temadag bestod af præsentationer af Arktis’ rolle i klimaforandringerne, dataindsamling og viden fra observationsnetværk og forskningsinfrastruktur i området samt eksempler på nordiske løsninger for vedvarende energi, bioøkonomi og opsamling og lagring af kvælstof (CCS). NordForsk præsenterede også indsatsen for at tiltrække og træne en ny generation af forskere i håndteringen af klimaforandringerne og fremtidens globale samfundsudfordringer.

”Arktis-området opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som resten af verden,” forklarede Lars Otto Reiersen, sekretariatschef i AMAP, en arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som har ansvaret for at overvåge og vurdere effekten af forurening og klimaændringer i de arktiske økosystemer. ”Hvis vi fortsætter i et business-as-usual scenarie, vil vi se en temperaturstigning på 12 grader i Arktis. Hvis vi handler ud fra et globalt 4,5-graders scenarie, så vil temperaturerne i Arktis stige med 6 grader.”

Forskning i arktiske klimaforandringer fokuserer bl.a. på ændringerne i områdets sne- og isdække, havforsuring og den påvirkning, som sort kulstof og andre kortlevede gasser og partikler har på klimaet. Ifølge Reiersen skal verdenssamfundet forberede sig på øget fordampning og nedbør i Arktis, hvilket vil påvirke de globale havstigninger.

”Tilstanden i Arktis er et forvarsel for resten af verden, og konsekvenserne af klimaforandringerne i regionen mærkes allerede andre steder,” siger Jason Box, forskningsprofessor i geologi ved GEUS, Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Han har bl.a. bidraget til de seneste to IPCC-hovedrapporter.

Tværfaglig nordisk forskning i Arktis

NordForsk har finansieret en lang række tværfaglige forskningsinitiativer i Arktis, navnlig gennem det nordiske Topforskningsinitiativ (TFI), og tildelte for nylig 112 millioner norske kroner til fire nye Nordic Centres of Excellence (NCoE) i arktisk forskning.

”Et centralt mål har været at udvikle en holistisk tilgang til den arktiske klimaforskning,” siger Torben Christensen, professor ved Lunds Universitet og projektleder for NCoE DEFROST, et af initiativerne finansieret under TFI. ”Vi har studeret havisens og snedækkets tilbagegang og forskelige processer i økosystemerne på land samt eventuelle feedback-effekter fra overfladen i forhold til udveksling af drivhusgasser og energi.”

NCoE DEFROST har arbejdet for at forbedre data om den store mængde kvælstof, som er bundet i den permanent frosne jordbund i Arktis, og analyseret sandsynligheden for omfattende CO2-udledning som følge af optøning af permafrostområder. Det nyetablerede NCoE CLINF tager fat i et beslægtet spørgsmål – bekymringen for klimafølsomme infektioner.

”NCoE CLINF har til formål at afklare de sundhedsmæssige konsekvenser, klimaforandringerne har for mennesker, dyr og hyrdning,” siger Anders Koch, specialist i infektionssygdomme. ”Vi skal udvikle statistiske og biofysiske modeller, som analyserer ændringerne og sammenholder dem med risikoen for udbredelsen af klimafølsomme infektioner og de potentielle sundhedsrisici for de nordiske samfund og økonomier.”

Bæredygtig økonomisk udvikling og energi

“Klimaforandringerne åbner for en økonomisk udvikling af Arktis, som vil få betydelige konsekvenser for områdets økosystemer, økosystemtjenester og den menneskelige trivsel,” siger Brynhildur Davíðsdóttir, professor i Miljø og Naturressourcer ved Islands Universitet. Hun gav et foredrag om vigtigheden af at sikre bæredygtig økonomisk udvikling med de mindst mulige omkostninger for miljøet samt en grundig afvejning mellem miljø og økonomi, når regionens energisystemer skal udvikles.

”En bæredygtig udvikling af de arktiske energiressourcer er en vigtig forudsætning for at opnå blå og grøn vækst. Eksemplerne fra de nordiske lande viser, at det er muligt, både praktisk og økonomisk, at udvikle vedvarende energikilder i stor skala. Det står også klart, et den udvikling skaber vedvarende velstand. Nu har vi behov for modige beslutningstagere, som får det til at ske.”

Det nordiske forskningsinstitut Nordregio har gennemført flere undersøgelser af bæredygtig udvikling af den cirkulære bioøkonomi, med særlig fokus på potentialet for at styrke økonomien i landdistrikterne i de nordisk-arktiske regioner.

”Bioøkonomien erstatter fossile brændsler, reducerer klimapåvirkninger og forbedrer ressourceeffektiviteten ved at fremme bedre udnyttelse af vores biologiske ressourcer,” sagde Anna Berlina, Research Fellow hos Nordregio. ”Den bidrager til udvikling af landdistrikterne ved at skabe jobs og større variation i de lokale økonomier, og øger desuden energisikkerheden. En bæredygtig bioøkonomi bidrager til de tre bundlinjer: den sociale, miljømæssige og økonomiske.”

Robust grundtræning og tværfaglighed

Klimaændringernes kompleksitet og bæredygtig udvikling af Arktis kræver tværfaglig og transdisciplinær forskning. Ud over at finansiere projekter, som lægger vægt på samarbejde mellem forskellige forskningsdiscipliner, tilskynder NordForsk en lignende tilgang til uddannelsen af en ny generation af forskere.

Tim Horstkotte, postdoc ved Umeå universitet, tilhører denne nye generation. Han har været involveret i to af NordForsks NCoE'er. TUNDRA, et projekt finansieret under TFI, handlede om, hvordan tundraen kan bevares i et varmere klima, og NCoE ReiGN – Rensdyrhold i et mere globaliseret Norden studerer hvordan sociale, naturlige og økonomiske faktorer påvirker rensdyrhold i de nordiske lande. Forskningen foregår helt naturligt på tværs af grænserne.

”Rensdyrhold er et af de fundamentale samlingspunkter i regionen, fordi det repræsenterer den lange fælles historie og kultur, som landene har,” siger Horstkotte. ”Det er vigtigt, at forskningen sætter sig ud over forskellene mellem de naturlige og de socialpolitiske grænser, for ellers risikerer vi at gøre skade på de økosystemer, som vi ønsker at bevare.”

Ifølge Davíðsdóttir er det vigtigt, at uddannelses- og træningssystemerne for unge forskere holder trit med de hastige ændringer i verden, herunder også klimaforandringerne.

”Vi har brug for en tværfaglig og transdisciplinær uddannelse for at finde løsninger på de her problemer, hvis omfang overgår det, som de enkelte discipliner kan tackle.” siger hun. ”Men vi skal huske, at vores unge forskere først skal have en solid grundtræning i deres fag.”

”Hvis du vil forske i bæredygtig energi skal du forstå fysikken i den ressource, du arbejder med, men du skal også kende og forstå teknologierne bag. Samtidig skal vi være i stand til at analysere konsekvenserne af transformationen af vores energisystemer, både de sociale, de miljømæssige og de økonomiske aspekter.”

Text: Páll Tómas Finnsson
Foto: Terje Heiestad

Billedgalleri fra NordForsks deltagelse på COP 22

COP 22

Åpne utlysninger Subscribe to rss feed of calls for proposals
Vi har for øyeblikket ingen åpne utlysninger
Nyhetsbrev
Facebook