Koordinér og synliggør neutronbrugere

ESS konference 7. december 2015

Koordinér og synliggør neutronbrugere

18.12.2015
Det danske Uddannelses- og Forskningsministerium var 7. december 2015 vært for konferencen ’European Spallation Source: Udfordringer og muligheder for nordisk forskning og innovation’, som samlede 125 repræsentanter fra forskningsinstitutioner i Norden.

’Med formålet om at skabe større relevans og effektivitet er begrebet nordisk merværdi i fokus. I dag skal vi drøfte præcis det, som nordisk merværdi handler om, nemlig hvordan vi samarbejder for at skabe større værdi for alle parter. Et godt eksempel er det nye neutronprogram, Fællesnordisk neutronprogram.’ Sådan indledte Mikkel Leihardt, dansk medlem af Nordisk Embedsmandskomité for uddannelse og forskning (EK-U) og kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet konferencen i København om, hvordan vi i de nordiske lande forbereder os bedst muligt på, at European Spallation Source (ESS) står klar til at udføre forskningseksperimenter.

Dimitri Argyriou, Director for Science ved ESS sammenlignede realiseringen af ESS med det at gennemføre en Ironman – først 4 km svømning, hvor ESS blev drøftet og besluttet, så 180 km cykling, hvor ESS blev bygget, og så til sidst 42 km løb, som han sammenlignede med selve driften af ESS, når faciliteten kan tage imod brugere i 2023. I denne proces har ESS fokus på, hvordan forskning og industri skal arbejde sammen og især på de menneskelige talenter, som ifølge Argyriou er det vigtigste – både medarbejdere på universiteter, ved virksomheder og på ESS.

Som eksempler på ESS’ muligheder fortalte flere nordiske forskere om blandt andet udvikling af nye materialer til energiforsyning samt nye midler til at bekæmpe multiresistente bakterier.

Koordinering af nordiske neutron-initiativer

Dagens vært, chefkonsulent i det danske Uddannelses- og Forskningsministerium Fredrik Melander præsenterede Danmarks nye ESS-strategi, som blandt andet beskæftiger sig med, hvordan der kan bygges bro mellem ESS og det danske forsknings- og innovationssystem. Den tager udgangspunkt i, at vi i Norden i dag har cirka 300 brugere af neutronteknikker inden for flere forskellige videnskabelige felter og peger på, hvordan vi øger dette tal for at realisere de potentialer, som ESS rummer. Både Sverige og Norge arbejder aktuelt med at udvikle strategier på neutronområdet.

En af Fredrik Melanders hovedpointer var, at vi i Norden skal samle vores talenter og udvikle dem i fællesskab. Han er samtidig formand for programkomiteen i NordForsks nye neutronprogram ’Fællesnordisk program for neutronforskning’, som netop har offentliggjort et opslag med frist 3. februar 2016. Programmet får en samlet common pot på ca. 50 MNOK til gavn for forskersamfundet de kommende fem år. Svenske, norske og danske forskere kan være hovedansøger.

Professor Sine Larsen fra Københavns Universitet fortalte om et stort Interreg-projekt, ’ESS & MAX IV: Cross Border Science and Society' som er et større samarbejde mellem Danmark, Sverige og Norge med Region Skåne som lead partner (136 MEUR hvoraf halvdelen er medfinansiering fra deltagende institutioner), seniorrådgiver Leif Eriksson fra Vetenskapsrådet fortalte om en bilateral aftale, der eksisterer på neutronområdet mellem Sverige og Tyskland, hvor hvert af de to lande bidrager med 3-4 MEUR årligt, og programchef Joakim Amorim fra det svenske Stiftelsen for Strategisk Forskning (SSF) informerede om deres ’National Graduate School in Neutron Scattering’ til 220 MSEK. Alt i alt er der altså en del neutroninitiativer i gang, som tilsammen skal forberede nordiske forsknings- og innovationsmedarbejdere og -miljøer på ibrugtagningen af ESS.

Neutronbrugere skal synliggøres

Senere på dagen blev udfordringer i det nordiske forskningssamarbejde drøftet af et panel bestående af Svein Stølen, forskningsdekan ved Universitetet i Oslo, Niels Chr. Nielsen, dekan ved Aarhus Universitet, prorektor ved Lunds universitet Stacy Sörensen og professor Lars Börjesson, Chalmers tekniska högskola, med professor Robert Feidenhansl, Københavns Universitet som ordstyrer. Feidenhansls hovedpointe var, at universiteterne spiller en vigtig rolle, hvis ESS skal lykkes rigtig godt. Sølen mente blandt andet, at vores største udfordring er, at vi ikke har brugerne, og at vi må engagere os i højere grad end i dag. Niels Chr. Nielsen nævnte, at talentopbygning er den væsentligste opgave, og Lars Börjesson pegede på den udfordring, at neutronbrugere er spredt på universiteternes forskellige institutter og har brug for at blive mere synlige i forhold til deres ledelser. Chalmers tekniska högskola har derfor oprettet et center for at gøre brugerne mere synlige. Börjesson efterlyste desuden Nordic Centres of Excellence, som bruger neutronteknikker.

Dagen sluttede med, at vicepræsident for Novo Nordisk Svend Ludvigsen og enhedschef hos svenske Vinnova Peter Eriksson præsenterede industriperspektiver og potentialer i forhold til ESS. ESS må gøre sig attraktiv over for industrien, for industrien arbejder med  helt andre tidshorisonter end forskningen. Det blev anbefalet, at ESS får fat i dygtige, unge forskere, som evner at snakke ”begge” sprog, så de fungere som oversættere mellem neutronforskere og industri.

Fredrik Melander var tilfreds med udbyttet af dagen: ’Dagen pegede på de helt unikke muligheder, som ESS åbner for forskning, innovation og teknologiudvikling i Norden, og at alle involverede aktører nu begynder at udvikle strategier og initiativer for at realisere disse potentialer. Jeg er overbevist, om at der vil være rigtigt gode nordiske samarbejdsmuligheder i relation til ESS i lang tid fremover, og her spiller NordForsk en vigtig rolle,’ fortalte programkomiteformanden.

 

 

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Unni Rørslett - Seniorrådgiver
Kontaktperson Unni Rørslett
Seniorrådgiver
Work +47 906 86 141
Jostein K. Sundet - Seniorrådgiver
Kontaktperson Jostein K. Sundet
Seniorrådgiver
Work +47 996 01 848
Nyhetsbrev
Facebook