Norden skal skabe en stærk og bred neutronforskningsbase

17.03.2016
European Spallation Source (ESS) i Lund bygges netop nu og begynder arbejdet i 2019. For at sikre at vi har veluddannede forskere i Norden parat til at benytte det meget avancerede mikroskop, har Danmark, Norge og Sverige sammen med NordForsk i 2015 igangsat Fællesnordisk program for neutronforskning.

Fredrik Melander er programkomiteformand for programmet og mener, at nordisk samarbejde inden for neutronforskning er oplagt:

’Sverige og Danmark er værter for European Spallation Source (ESS), så det er helt naturligt, at vi – i takt med at ESS bygges – opbygger et stærkt nordisk neutronforskningsmiljø, så vi kan få mest muligt ud af anlægget, når det står færdigt. Vi skal skabe en stærk og bred neutronforskningsbase, det vil sige, at vi skal have mange og dygtige brugere af neutronforskningsteknikker, både inden for neutronforskningens kerneområder (fysik), men også bredt i forskningssamfundet. Der findes i dag stærke og etablerede netværk mellem de nordiske forskningsmiljøer. De er små, og der er en høj grad af specialisering. Det er helt oplagt, at der er en god base at bygge på. Jeg håber ikke, at det stopper ved et nordisk samarbejde, men nu starter vi det her. Vi nordiske naboer har så meget tilfælles, at der er bred enighed om, at vi kan veksle det til et bredere samarbejde.’

Fokus på kapacitetsopbygning

’Helt grundlæggende er programmets fokus på kapacitetsopbygning, især på ph.d. og postdoc-niveauet. Vi skal gerne skabe en ny generation af nordiske instrumentforskere, som kan blive nøglepersonale på ESS i fremtiden. Et andet stort fokusområde er, hvordan vi får nye forskningsområder, for eksempel forskere inden for medicin og life sciences til at anvende neutronteknikker,’ fortæller Fredrik Melander, og fortsætter:

’Vores langsigtede vision er, at Norden bliver en central hub og verdensførende inden for materialeforskning.’ Fredrik Melander 

’Kombinationen af stor politisk opbakning, stærk tilslutning blandt nordiske universiteter, stor støtte fra forskningsmiljøerne og faglig prioritering blandt forskningsrådene er en enorm styrke i programmet, og giver helt unikke muligheder for nye forskningssamarbejder. Alle aktører spiller sammen på en rigtig god måde, og det skal vi bygge videre på. En udfordring på kortere sigt er, at vi får hele det nordiske samarbejde med. Neutronforskningen har været stærkest i Sverige og Danmark og til dels i Norge, mens Finland og Island desværre ikke er med i programmet endnu. De to lande er heldigvis med som observatører, så de kan holde sig orienteret. Vi håber selvfølgelig, at vi kan støtte op om de små neutronforskningsmiljøer, der findes i de to lande, så vi på længere sigt kan støtte udviklingen i hele Norden.’

Programkomité og referencegruppe

NordForsks bestyrelse har nedsat en programkomité bestående af repræsentanter fra de finansierende organisationer i Danmark, Norge og Sverige, med Finland og Island som observatører. Fredrik Melander siger: ’Vi er jo ikke neutronforskere i programkomiteen, vi repræsenterer forskningsfinansieringssiden. Så vi har en videnskabelig referencegruppe, som kan rådgive os fagligt. Her sidder anvenderorganisationer, som samler neutron- og synkrotronforskning organisatorisk. I Danmark er det DANSSK, i Sverige SNSS og NoNSA i Norge. Disse nationale organisationer samler miljøerne, og derfor taler vi i programkomiteen løbende med dem i udviklingen af programmet. I referencegruppen inviterer vi også forskere lidt bredere. Miljøerne er så små, at vi kan samle og høre dem. Så hos dem tester vi forslag til programmets aktiviteter. ’

’En udfordring for programmet er, at der sker en del andre initiativer og aktiviteter rundt omkring i landene på området i de kommende år. Vi skal som finansierende aktør holde os orienteret, så vi kan spille godt sammen med de forskellige programmer, så vi ikke dublerer, men kan sørge for god synergi mellem programmerne. Så det er blandt andet vores opgave i programkomiteen at sørge for, at de forskellige brikker i puslespillet passer godt sammen,’ forklarer Melander.

Nordiske neutronprojekter i 2016

’Jeg håber, vi vil se to typer af resultater fra programmet: Dels strukturelle resultater, nemlig at samarbejdet mellem forsknings- og uddannelsesmiljøerne bliver organiseret. Vi indkalder derfor NordForsk-projekter, som skal udvikle og koordinere en bred vifte af nordiske forskerskoleaktiviteter og støtte netværksdannelse, så vi sammen kan udnytte de styrkepositioner, der findes på de forskellige universiteter. Den anden type resultater er konkret projektsamarbejde, altså rent samarbejde mellem forskere. ESS rummer store forskningsmæssige og industrielle potentialer, og vi kommer til at se alt fra nye lægemidler til vindmøllevinger af nye materialer. Vores langsigtede vision er, at Norden bliver en central hub og verdensførende inden for materialeforskning.’

Fredrik MelanderFredrik Melander afslutter:

’Programkomiteen tænker også på innovation: Et udviklingstrin handler om koblingen til industrien. Hele materialeforskningsområdet er tæt knyttet til den industrielle udvikling, og der er store industrielle potentialer – alt fra nye lægemidler til vindmøllevinger. Kapacitetsopbygningen inden for neutronforskning kommer til at gøre det rigtigt interessant for industrien, fordi vi kan støtte op om, at få flere materialeforskningseksperter ud i industrien. Jeg tror, der er et rigtigt stort potentiale i at tænke nordisk her, hvor vi kan skabe tættere relationer mellem både forskere og forskere og industri i Norden. Det kigger vi nærmere på, når programmet udvikler sig.’ 

 

Fredrik Melander arbejder som chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark og er formand for programkomiteen i Fællesnordisk neutronforskningsprogram.  




Tekst: Linn Hoff Jensen

Foto: NordForsk/Terje Heiestad

Nyhetsbrev
Facebook