Nordens tryghed trues fra nye sider

22.03.2013
De nordiske lande er kendt som åbne, trygge og moderne samfund. Men katastrofer og trusler – både voldelige og digitale – melder sig. Og netop fordi de nordiske lande er åbne, er de også særligt sårbare.
Nordens tryghed trues fra nye sider

Marit Nybakk, Nordisk Råds præsident

Nordisk Råd arrangerede den 20. marts 2013 et seminar i Norges Storting om samfundssikkerhed og beredskab. Dagen var velvalgt, da Stortinget samme dag præsenterede en melding om opfølgning på 22. juli-kommissionens rapport. Samtidig offentliggjorde NordForsk en helt ny rapport om Societal Security in the Nordic Countries, der lægger op til et nyt nordisk forskningsprogram på området.

Trusler mod vores samfundssikkerhed har mange former – fra it-angreb, der kan lamme vores e-infrastruktur, til skoleelever der går amok og skyder deres klassekammerater til oversvømmelser og vulkanudbrud. Seminaret havde derfor delt fokus i to: Første tema handlede om cyber- og informationssikkerhed, mens andet tema zoomede ind på støtte til det civile beredskab.

Nordisk Råds præsident, Marit Nybakk, åbnede dagen med at understrege betydningen og alvoren af emnet.

– Det norske samfund blev den 22. juli 2011 testet af én mand. Og fejlede. Det er en hård dom, som vi nu tager ved lære af.

Derfor sætter de nordiske organisationer nu emnet på den politiske dagsorden for at skabe udvikling både inden for forskningen og inden for de nordiske sikkerheds- og beredskabsorganisationer.

Grænser gør Norden sårbar

Den helt store udfordring for vores sikkerhed og beredskab i Norden er, at vores lande har vidt forskellig organisering af civilt og militært forsvar og beredskab. De forskelle kan desværre forsinke reaktionstiden ved angreb.

Grete Faremo, norsk justits- og beredskabsminister, slog fast, at vi i Norden deler både geografisk og værdimæssigt fællesskab, og det er væsentlige grunde til, at vi skal samarbejde for at øge sikkerheden. For de nye trusler er grænseløse. En naturkatastrofe i Sverige kan volde lige så stor skade på den norske eller danske befolkning som på den svenske. Derfor skal samarbejdet på tværs af landene gøres mere smidigt, end det er i dag.

NordForsks direktør Gunnel Gustafsson tog denne pointe videre, for det er netop derfor, at NordForsk som platform for nordisk forskningssamarbejde, har afsat 20 mio. NOK til et større forskningsprogram inden for samfundssikkerhed. På den måde kan de dygtigste forskere fra de nordiske lande få mulighed for at samarbejde og udvikle ny viden. Indtil videre bidrager Sverige og Norge til finansieringen.

Forskning til handling

Alle var enige om, at forskning er den allervigtigste komponent i styrkelsen af samfundssikkerheden. Og at den skal ud til aktørerne og aktiveres. Så et vigtigt spørgsmål, der blev drøftet var, hvordan forskningen omsættes til handling. Per Brekke, afdelingsdirektør i det norske direktorat for Sikkerhed og Beredskab tegnede billedet af essensen af nordisk samarbejde og handling: Når en dansk helikopter sænker en svensk brandmand ned for at redde en norsk sømand, så fungerer systemerne, og forskning er omsat til handling.

For at et samarbejde kan lykkes, kræver det dialog og tillid. Det er nødvendigt med dialog forskere imellem og med dialog mellem forskere, organisationer og politikere. Og det kræver tillid, særligt mellem civile og militære organisationer nationalt og i nordisk regi. Professor ved Forsvarshøjskolen i Sverige Bengt Sundelius rundede dagens diskussioner af med netop at fremhæve tillid og et helhedsperspektiv på området som de vigtigste komponenter i at øge sikkerheden og beredskabet i de nordiske lande.

Nordisk Råd vil forsætte med at sætte emnet på den politiske dagsorden, og forskning vil blive prioriteret. Næste gang ved en session om sikkerhed og beredskab sker i Stockholm den 10.-11. april 2013.

Programmet for 20. marts 2013

Last ned rapporten "Societal security in the Nordic Countries"

Tekst: Linn Hoff Jensen

Foto: Anne Riiser

Nyhetsbrev
Facebook