NordForsk styrker forskning i samfundssikkerhed

NordForsk styrker forskning i samfundssikkerhed

30.10.2019
Samfundssikkerhed står højt på dagsordenen på denne uges topmøde i Nordisk Råd i Stockholm. NordForsk har siden 2013 finansieret i alt ni forskningsprojekter om samfundssikkerhed for at skabe ny viden om de udfordringer, som de nordiske lande står over for, og op imod fire nye forskningsprojekter er på vej. Det samlede budget er på 162 millioner norske kroner.

Professor Dag Ellingsen leder et af disse forskningsprojekter, som handler om ligestilling og diversitet i de nordiske sikkerhedsstyrker. Forskerne undersøger, hvilken sammenhæng der er mellem ligestilling og diversitet i sikkerhedsstyrker og samfundssikkerhed i Norden. De foreløbige resultater af netop denne forskning peger på, at:

“Nordisk forskning tyder på, at ligestilling har en positiv effekt på problemløsning i militæret - og sandsynligvis også i politiet,” siger Dag Ellingsen.

Unikt nordisk samarbejde
De nordiske lande samarbejder om forskning i samfundssikkerhed, fordi der er bred forståelse for, at landene er nødt til at blive endnu mere modstandsdygtige over for udefrakommende trusler, og at dette ikke kun er nationale anliggender. Norden deler fælles værdisæt, befolkningerne har høj tillid til myndighederne, og det er derfor let at relatere sig til hinanden og samarbejde om samfundssikkerhed.

Professor Angela Sasse, direktør for UK Research Institute in Science of Cyber Security (RISCS), har udtalt, at Norden er en ledestjerne for resten af Europa, når det gælder samarbejde om samfundssikkerhed:

”Befolkningerne i Norden stoler på, at regeringerne gør deres bedste for at beskytte dem, og det gør tingene meget lettere, når vi taler om samfundssikkerhed. Desværre er dette ikke tilfældet i alle lande, og forhåbentlig kan vi lære noget af det nordiske samarbejde.”

Ni forskellige forskningsprojekter
Forskningsprogrammet om samfundssikkerhed blev etableret af NordForsk i 2013 og får støtte fra alle de nordiske lande samt Storbritannien og Holland.

I alt bliver ni forskningsprojekter finansieret, som handler om alt fra cyberangreb til terrorisme og naturkatastrofer:

1. Terrorisme

2. Ligestilling og diversitet

3. Cybersikkerhed

4. Sundhedsdata i cyberspace

5. Overvågning

6. Ekstremisme

7. Politiefterforskning i cyberspace

8. Naturkatastrofer

9. Sikkerhedsteknologi

Op imod fire nye forskningsprojekter er på vej, og fokusset vil være på nordisk samfundssikkerhed i lyset af regionale og globale tendenser. Læs mere om opslaget her.

 

FAKTABOKSE

Hvad er samfundssikkerhed?

Samfundssikkerhed omfatter blandt andet et samfunds evne til at opretholde vitale fornødenheder og sikre befolkningers liv, sundhed, basale behov og grundlæggende værdier under ekstraordinære belastninger, kendt som kriser.

Hvem finansierer forskningen i samfundssikkerhed?

Læs mere om forskning i samfundssikkerhed her i den netop publicerede folder.

 

Events
Kommende hendelser…
Nyhetsbrev

Hold deg oppdatert på nyheter om våre aktiviteter og utlysninger gjennom vårt nyhetsbrev på e-post.

Abonnér her