Nordic Education in Focus: Is there a Common Ground?

13.01.2017
I de seneste år har de bedste nordiske uddannelsesforskere samarbejdet for at skabe ny viden, som policymakere kan bygge fremtidige beslutninger på. Resultaterne af dette samarbejde vil blive præsenteret på konferencen Nordic Education in Focus: Is there a Common Ground? i Stockholm den 6.-7. februar 2017.

Konferencen præsenterer noget af den nyeste nordiske uddannelsesforskning og vil tilbyde et forum for idéudveksling, problemløsning og videndeling, samtidig med, at det er en god mulighed for at netværke og møde andre nordiske kolleger.

Konferencen henvender sig især til beslutningstagere og forskere. Deltagelse er gratis.

Se konferenceprogrammet

Sted

Aula Magna, Stockholms Universitet, 6.-7. februar 2017.

Tilmeldingsfrist

23. januar 2017. Tilmelding sker via konferencehjemmesiden.

Om Education for Tomorrow-programmet

Education for Tomorrow-programmet har givet omkring 200 uddannelsesforskere, primært fra de nordiske lande, mulighed for at samarbejde. Målet er at udvikle en vidensbaseret policy i de nordiske lande ved at kaste lys over socialt relevante forskningsspørgsmål.

Arrangører

Arrangørerne af konferencen er NordForsks Education for Tomorrow-program i samarbejde med Norges Forskningsråd (FINNUT-programmet), svenske Vetenskapsrådets uddannelsesvidenskabelige komité og Finlands Akademi (TULOS-programmet).

Kaisa Vaahtera - Seniorrådgiver
Kontaktperson Kaisa Vaahtera
Seniorrådgiver
Work +47 911 48 694
Nyhetsbrev
Facebook