Nordic ESFRI Day 2014

19.05.2014
Forskningsinfrastruktur er et af NordForsks satsningsområder, og derfor samlede NordForsk kapaciteter fra ministerier, forskningsråd og forskersamfundet for at få input og sparring til at udvikle det nordiske samarbejde på området den 7. maj 2014.

Nordic ESFRI Days formål er at drøfte de muligheder og udfordringer, der er i det nordiske samarbejde i forhold til ESFRI (European Strategy Forum on Research Infrastructures) – for eksempel hvordan vi øger brugen af eksisterende forskningsinfrastrukturer, og hvordan fælles nordiske tiltag bedst koordineres i forhold til det internationale forskningsinfrastrukturlandskab. NordForsk er interesseret i, hvordan organisationen faciliterer processerne bedst muligt og dermed hjælper nordisk forskning med at opnå resultater. ESFRI Roadmap identificerer nye forskningsinfrastrukturer af fælles europæisk interesse inden for alle videnskabelige fagområder.

Dagen blev efterfulgt af et møde i NordForsks Højniveaugruppe for Forskningsinfrastruktur, som netop skal give input til dette arbejde.

 

Politisk opbakning og modenhed er afgørende i den kommende ESFRI roadmap

Til inspiration for de nordiske interessenter var formand for ESFRI – European Strategy Forum on Research Infrastructures – professor John Womersley inviteret til at dele sine erfaringer og fortælle om ESFRIs arbejde med opdateringen af den kommende roadmap i 2016. Professor Womersley lagde særlig vægt på to aspekter, der bliver afgørende for, om projekter optages på roadmappen:

John Womersley

- Vi ønsker, at den nye roadmap skal være kortere end den nuværende, så først og fremmest vil vi først optage projekter, når de er modne. Derfor kan det ske, at nogle af de videnskabeligt interessante forslag, vi modtager, ikke bliver optaget, simpelthen fordi de ikke er klar, altså hvis designet ikke er afsluttet, eller hvis der ikke er tilstrækkelig stor opbakning fra forskningssamfundet.

Womersley fortsætter:  

- Dernæst ønsker vi at sikre os, at den politiske opbakning til projekterne er til stede. Medlemsstaterne skal være afklaret i forhold til at finansiere deres del af de projekter, som optages på roadmappen. Vi får alle forslag vurderet uafhængigt, så vi er sikre på, at vi prioriterer de ideer, som både har opbakning fra forskersamfundet og fra politikerne, og som de er tilstrækkeligt modne.

 

Nordisk samarbejde skaber international profil

NordForsk spurgte John Womersley, hvordan NordForsk bedst muligt kan facilitere det nordiske forskningsinfrastruktursamarbejde i ESFRI-regi:

- ESFRI skal sikre sig, at der er konsensus om, hvilke projekter der er vigtigst. Den konsensus kan opbygges gennem organisationer som NordForsk og de nordiske myndigheder. Ved at I organiserer jer internt i Norden, kan I udvikle opbakning i fem lande til de projekter, som foreslås. Dermed sikrer I jer, at de er rigtigt gode. Det er et foregangseksempel for andre regioner på, hvordan man organiserer sig og opnår indflydelse. De fleste lande, som NordForsk repræsenterer, er relativt små og har mindre forskningssamfund, og derfor ville I have meget lidt indflydelse hver for sig. Men når I arbejder sammen, har jeres forslag større indflydelse, og I får en mere seriøs profil internationalt. Vi ser andre regioner, hvor de samme samarbejdsformer er ved at blive udviklet, fx i Central- og Østeuropa, men de er ikke kommet så langt som Norden endnu. Så NordForsk er et godt eksempel på tæt samarbejde for andre dele af Europa med en fælles kulturarv.


Ambitioner med fornuft i

John Womersley understregede i både oplæg og interview, at mådehold og fornuft i de projekter, der sendes til ESFRI, er helt nødvendigt. Men det må ikke sænke ambitionsniveauet for forskningen.

Hvor ser du den største udfordring i opdateringen af roadmappen?

- Vi befinder os i en tid, hvor det er vanskeligt at foreslå store, nye investeringer, så en af de største udfordringer for den opdaterede roadmap er, at alle forslag skal være realistiske. Ikke dermed sagt at det er umuligt at foreslå nye, større forskningsinfrastrukturer. Vi skal holde et højt ambitionsniveau, men kun prioritere projekter, som er excellente, og som har stor opbakning. Det betyder ikke nul projekter, for forskning er afgørende for vores fremtid, det er den måde vi udvikler nye ideer og opretholder vores økonomi i fremtiden. Vi er nødt til at blive ved med at investere kraftigt i forskning. Ved at gå sammen og putte pengene i fælles projekter, så kan vi få meget mere ud af de begrænsede midler, vi hver især disponerer over. Så min hovedpointe i dag er, at vi må tage ansvar for fremtiden, hvilket betyder at fokusere på udvalgte prioriteter. Men vi må ikke blive bange for fremtiden. Vi bygger den sammen, og vi kan have ambitioner, så længe de er fornuftige. 

"Nu skal vi diskutere roadmap-projekterne og integrering af dem i landene, fx European Spallation Source i Lund. Jeg synes, det er meget konstruktivt, hvis NordForsk kontinuerligt samler os på den her måde og skaber forum for diskussion og erfaringsudveksling.
Det gælder jo for hele Norden, at vi skal tænke fremad og langsigtet, når det gælder forskning og uddannelse," siger medlem af NordForsks Højniveaugruppe for Forskningsinfrastruktur, professor Juni Palmgren


Højniveaugruppen for Forskningsinfrastruktur

På spørgsmålet om, hvad NordForsk ønsker at få ud af Højniveaugruppens arbejde, svarer vicedirektør i NordForsk Riitta Mustonen:

- NordForsk ønsker at få strategisk rådgivning om, hvordan vi bedst muligt udvikler vores rolle som facilitator af nordisk forskningsinfrastruktursamarbejde. Højniveaugruppen har en bred ekspertise inden for forskningsinfrastrukturområdet, hvilket giver den mulighed for at komme med fornuftige ideer, der har et bredt perspektiv. NordForsks bestyrelse sætter stor pris på gruppens ideer og indspil, når der skal træffes beslutninger om forskningsinfrastruktur, og også i forhold til at formulere en ny strategi for NordForsk.

Riitta Mustonen

Hvad tager du med dig hjem fra Nordic ESFRI Day?

- Mange har i dag givet udtryk for vigtigheden af at få talt sammen og dele erfaringer. Der er behov for at gøre videnskabelige cases synlige for beslutningstagere, så de bedre kan se den helt afgørende rolle, forskningsinfrastruktur spiller for at opnå excellent forskning og forskningsresultater. Politikere og andre beslutningstagere har en tendens til at fokusere mest på udgifterne. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi sørger for vise værdien og nødvendigheden af forskningsinfrastrukturer, fortæller Riitta Mustonen. Hun fortsætter:

 - Alle de nordiske lande har deres nationale roadmaps, og de nordiske ESFRI delegater kender ESFRI-prioriteterne i de andre nordiske lande. Men vi har ikke fokuseret nok på de forskningsinfrastrukturer, som er på de nationale roadmaps, men som ikke opnår prioritering hos ESFRI. Her er der plads til diskussion: Kan vi i de nordiske lande gå sammen og løfte en opgave her?


 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Foto: ESFRI og Terje Heiestad

Nyhetsbrev
Facebook