Nordisk forskning trænger til et nyt løft

Katrín Jakobsdóttir og Bertel Haarder

Nordisk forskning trænger til et nyt løft

22.02.2016
Status: Kernen i NordForsks eksistens er udvikling af det nordiske forskningssamarbejde. Vi har bedt to tidligere ministre for forskning og for nordisk samarbejde om at kigge 10 år tilbage og 10 år frem i tiden, nemlig den erfarne danske politiker Bertel Haarder og den unge islandske politiker, Katrín Jakobsdóttir. Her er deres karakteristik af fortiden og håb til fremtiden.

Hvad har karakteriseret nordisk forskningssamarbejde de seneste 10 år? 

Katrín JakobsdóttirJakobsdóttir: ’Topforskningsinitiativet tegner meget tydeligt nordisk forskningssamarbejde i perioden. Det nordiske forskningssamarbejde fik øget fokus, fordi statsministrene tog initiativet og afsatte mange penge til få områder. Jeg tror, at det politiske fokus skabte nordisk nytte i forskningssamarbejdet. Det var et meget vigtigt initiativ.’

Haarder: ’Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen var dybt engageret. Jeg husker, at vi i 2008 mødtes i byen Riksgränsen i det nordlige Sverige på grænsen til Norge i 25 graders kulde, og der var middag ude på en bundfrossen sø. Indenfor i varmen sad alle de nordiske statsministre og drøftede forskningspolitik. Faktisk talte de ikke, de lyttede. Og så konkluderede Anders Fogh Rasmussen, at vi skulle have frisk luft ind i de nordiske budgetter og frigøre midler til fællesnordisk forskning. Og det var store midler, op imod 100 mio. danske kroner om året. Halldór Ásgrímsson var generalsekretær for Nordisk Ministerråd og skulle udføre initiativet. Direktøren for Microsoft Danmark var med deroppe, og jeg tror også for Novo Nordisk var med. Ideen var at give nordisk samarbejde om forskning et løft. Og jeg synes, der godt kunne være brug for et nyt løft, hvis jeg skal være helt ærlig.’

Jakobsdóttir: ’Det er vigtigt, fordi vi oplevede, at vi fik meget ud af det sammen, at vi fik mere end det, hver nation for sig kunne opnå. Jeg er enig med Bertel i, at der er brug for et nyt løft, for man kan jo se, at verden ændrer sig voldsomt geopolitisk lige nu, og vi skal passe på ikke at miste vores forspring inden for forskning og innovation. I Island, hvor vi kun er 320.000 mennesker, føler vi stærkt, at det har været meget nyttigt for os at deltage i det nordiske samarbejde. Og i den store sammenhæng er alle vi nordiske nationer hver for sig jo små. Jeg tror, alle har nytte af fællesskabet.’  

Haarder: ’Men vi politikere mangler ofte engagement i det nordiske. Jeg tror, det skyldes, at det nordiske har alles sympati. Alle er for det – og derfor kommer det ikke i nyhederne.  Det er ærgerligt.’

Bertel Haarder


Haarder: ’Nej, vi vinder ikke valg ved at være nordiske. Desværre!’Jakobsdóttir: ’Min oplevelse af det nordiske samarbejde er, at forskningen har fået mere plads efter Topforskningsinitiativet, og at forskningssektoren spiller i dag en større rolle end før. Det er en meget positiv ændring i mine øjne. Vi får større indflydelse, når vi arbejder sammen, det er jeg helt enig med dig i, Bertel – og det gælder hele det nordiske samarbejde, ikke kun forskning. Men politikere ved jo, at man ikke får stemmer på at være dygtig til nordisk samarbejde. Man bliver ingen stemmesluger af det.’

Hvordan ser de bedst mulige politiske rammer for nordisk forskningssamarbejde ud de kommende 10 år? 

Jakobsdóttir: ’Jeg synes, det er vigtigt, som Bertel nævnte, at der er behov for et nyt løft. Det ville være skønt at se statsministrene koncentrere sig om de næste skridt inden for forsknings- og innovationsområdet. Hvis vi skal have mest muligt ud af det, har vi brug for politisk tyngde. Så det ville være vigtigt at få statsministrene til at tegne ambitionerne for de næste 10 år.’

Haarder: ’Jeg synes, de nordiske statsministre på deres møde, Sessionen, her i efteråret skulle henstille til deres forskningsministre, at de drøfter, hvordan man kan øge merværdien inden for det nordiske forskningssamarbejde gennem en fornyelse af Topforskningsinitiativet og ved en gennemlysning af vigtige forskningsområder, så vi kan se, om der er overlap, og om der er oplagte gevinster ved et samarbejde. Om man kan få mere for de samme penge. Statsministrene kunne også opfordre deres forskningsfonde til at poole nogle af deres midler i fællesnordiske initiativer i stedet for kun at behandle ansøgninger fra deres nationale forskere.’

Jakobsdóttir: ’Statsministrene bør være meget opmærksomme på forskningen, for hvis vi tænker på vores konkurrencedygtighed, så vil den blive bestemt af, hvordan det går med forskning og innovation. Så det bør være topprioritet hos alle, på tværs af partier og lande.

Overordnet tror jeg, at nøglen til nordisk samarbejde er sprogforståelsen. For samarbejdet bygger på den kultur og historie, som vi deler. Jeg så i øvrigt gerne et større nordisk tværfagligt forskningssamarbejde inden for sprog og teknologi, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt nu og i de kommende år og årtier – og vi må finde måder, så alle kan fortsætte med at bruge deres nordiske sprog i de nye teknologiske muligheder.’

’Jeg synes, de nordiske statsministre på deres møde, Sessionen, her i efteråret skulle henstille til deres forskningsministre, at de drøfter, hvordan man kan øge merværdien inden for det nordiske forskningssamarbejde gennem en fornyelse af Topforskningsinitiativet.’ Bertel Haarder

Haarder: ’Det er en gave, at vi kan forstå hinanden! For 1000 år siden var vi én kultur, og derfor er vi så ens stadigvæk. Kuratoren for det fællesnordiske fremstød i Washington, Nordic Cool, Alicia Adams, sagde ved slutningen, at hun nu i to år havde søgt efter forskelle på de nordiske lande, og hun havde ikke fundet en eneste. Sådan ser vi ud udefra. Vi kan godt selv se forskel, men set udefra, så er vi utrolig ens.’

Hvad kan NordForsk gøre for det fremtidige samarbejde? 

Haarder: ’Jeg vil tro, at NordForsk har brug for at droppe sin medfødte beskedenhed og være mere udadvendt, mere synlig. Jeg ved godt, at det kan man altid sige, og at det er lettere sagt end gjort. Men det ville jeg ønske.

Alle de nordiske lande er jo med i EU’s forskningssamarbejde. Og vi kunne i højere grad sammen byde ind med forslag til forskningsprogrammer. Og når programmer er i gang, så kunne vi få dygtige folk på universiteter og i virksomheder til at søge med projekter, som omfatter tilstrækkeligt mange lande til, at de kan få EU-støtte. Det kunne være helt oplagt element i nordisk forskningssamarbejde, og her kunne NordForsk jo hjælpe med at identificere områder. De andre lande vil gerne høre, hvad the Nordics nu kan finde på, for de har stor respekt for os. Vi gør det for lidt i dag, fordi vi lider af en småstatsmentalitet, som er forældet. Sammen er vi jo ikke små.’

’Min oplevelse af det nordiske samarbejde er, at forskningen har fået mere plads efter Topforskningsinitiativet, og at forskningssektoren spiller i dag en større rolle end før. Det er en meget positiv ændring i mine øjne.’ Katrín Jakobsdóttir

Jakobsdóttir: ’Vi vil jo for eksempel alle gerne have et sundhedssystem, som fungerer, og vi vil have teknologiske muligheder. Det sker ikke, hvis vi ikke har gode forskere, som arbejder tæt sammen. Da vi for eksempel havde et vulkanudbrud på Island, så blev alle pludselig meget interesserede i at fremme forskning, fordi man så, at vulkanudbruddet jo havde konsekvenser langt uden for Island.

Jeg tror også, at det er vigtigt at involvere universiteterne mere i det nordiske samarbejde. Vi har jo et samarbejde mellem rektorerne for de nordiske universiteter, og det kunne måske aktiveres mere.’

Bertel HaarderHaarder: ’Måske kunne NordForsk være en tænketank, som kunne inspirere universiteter og forskningsinstitutioner til fælles indsatser. Vi skal passe på, at nordisk samarbejde ikke fører til overlap, det ville være det værste, der kunne ske. Det afgørende må være at få de eksisterende institutioner til at samarbejde på praktisk nordisk facon, altså ikke meget bureaukrati, men gennem dannelse af netværk, sådan at der bliver en endnu større bevidsthed i Trondheim om, hvad der forgår i Reykjavik, Malmø og København på et givent område. Et rigtigt godt eksempel på det, er at svenskerne og danskerne i øjeblikket bygger mikroskopet European Spallation Source sammen i Lund.  Det er et fantastisk samarbejde. Tænk, at Danmark investerer hundrede af millioner kroner i noget, der ligger i Sverige! Det skal vi have mere af.’

Katrín Jakobsdóttir, født 1976, islandsk minister for uddannelse, forskning og kultur samt nordisk samarbejde 2009-2013. Leder af Venstrepartiet - De Grønne. 

Bertel Haarder, født 1944, dansk minister for kultur og kirke siden 2015. Har tidligere været minister for blandt andet forskning, sundhed og nordisk samarbejde. Tidligere præsident for Nordisk Råd. Medlem af partiet Venstre. 

 

 Interviewet er bragt i NordForsks 10 års jubilæumsmagasin

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Foto: NordForsk/Kim Wendt

Nyhetsbrev
Facebook