Nyt opslag: 7,4 millioner EUR til forskning i digitalisering af den offentlige sektor

Nyt opslag: 7,4 millioner EUR til forskning i digitalisering af den offentlige sektor

26.09.2019
NordForsk lancerer nu et opslag inden for forsknings- og innovationsprojekter om digitalisering af den offentlige sektor. Opslaget har et budget på 7,4 millioner EUR, og deadline for ansøgninger er 16. januar 2020.

Opslagets overordnede mål er at kombinere og integrere en vidensbaseret, digital innovationsindsats med forskning i indvirkningen på samfundet og slutbrugerne. Denne indsats skal basere sig på faktorer, der muliggør digital transformation af den offentlige sektor, herunder ny teknologi, nye organisatoriske praksisser og lovgivningsmæssige rammer og styringsmekanismer.

Den nordiske region performer godt og er digitalt moden, når det handler om den offentlige sektor. Men der er et stærkt politisk ønske om at forbedre effektiviteten og styringen af offentlige tjenester igennem øget digitalisering. Det skal blandt andet ske ved at se på offentlig infrastruktur, (automatiserede) leverancer og selvaktivering og så videre.

Finansiering

Opslaget har et totalbudget på 7,4 millioner EUR, og NordForsk håber at kunne finansiere op til 10 projekter. Det maksimale finansieringsbeløb, der kan søges om per projekt, er 1 million EUR.

Forsknings- og innovationsprogrammet for digitalisering af den offentlige sektor er et samarbejde mellem Norges Forskningsråde, Finlands Akademi, Forte, Innovationsfonden Danmark, Estlands forskningsråd, Letlands Ministerium for Uddannelse og Forskning, The Economic and Social Research Council (part of UK Research and Innovation) og NordForsk.

Link til call

Tekst: Jakob Chortsen

Lone Jessen - Seniorrådgiver
Kontaktperson Lone Jessen
Seniorrådgiver
Work +47 901 98 037
Jens Begtrup - Seniorrådgiver
Kontaktperson Jens Begtrup
Seniorrådgiver
Work +47 902 61 908
Nyhetsbrev

Hold deg oppdatert på nyheter om våre aktiviteter og utlysninger gjennom vårt nyhetsbrev på e-post.

Abonnér her