Open Science skaber en mere retfærdig verden

Open Science skaber en mere retfærdig verden

15.07.2019
Open Science og Open Access er blevet slagord, der ofte benyttes for tiden. Værdien af nordisk og internationalt samarbejde på feltet blev også løftet på NeIC2019, en stor nordisk konference om infrastruktur indenfor Open Science, i København for nylig. I forbindelse med konferencen udtalte en af pionererne inden for nordisk samarbejde i et interview med NordForsk, at Open Science skaber en mere retfærdig verden, hvor det ikke længere kun er de rige, som får glæde af forskning.

- Når man har data, får man aldrig alt ud af dem. Hvis vi begynder at dele data og får andre øjne på dem, kan vi lige pludselig få meget mere ud af dataene. Vi har set rigtig mange tilfælde, hvor folk fra forskellige vinkler ser på et videnskabeligt problem, hvorefter der kommer noget nyt ud af det. Det, at kunne genbruge data, er enormt vigtigt, siger John Renner Hansen, dekan på Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige fakultet samt formand for Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC), da vi møder ham på hans kontor på Frederiksberg et par dage efter NeIC2019, en stor nordisk konference om infrastruktur indenfor Open Science, i København.

Han mener, at når man taler om Open Science, så er den del, som hedder Open Access, også utroligt vigtigt, da verden ifølge ham er meget delt i øjeblikket.

- Denne opdeling i rig og fattig gør, at de, som har råd til at købe adgang til de gode publikationer, samtidig er de, som sidder på den viden. Det betyder, at virksomheder og rige universiteter kan købe sig adgang til viden, fordi de er rige. Mens små opstartsvirksomheder og mindre rige vidensinstitutioner ikke har de samme muligheder for at få adgang til ny information på det område, som de beskæftiger sig med, siger han og uddyber:

 - Ved at vende tingene på hovedet, får alle på lokalt niveau den samme adgang til ny information uanset, om du er rig eller fattig. Men det betyder også, at verden bliver et mere åbent sted at være. Forstået på den måde, at man i mindre rige lande også har mulighed for at få de informationer, som bliver produceret. Det gælder i øvrigt også de studerende, som med denne tilgang kan få adgang til relevante forskningsartikler uden at skulle spekulere på, om de har råd til det. Med andre ord: Det handler om at sprede så meget god information som overhovedet mulig, fortsætter han. Og jeg mener faktisk, at Open Science skaber en mere retfærdig verden, inden han tilføjer:

- Jeg synes også, man godt kan tillade sig at henvise til Niels Bohrs brev om en åben verden, som han sendte til FNs generalforsamling i 1950. Han skrev blandt, at hvis man har en mere åben verden, så får man også en mere fredelig verden, da de informationer, som driver udviklingen af samfundet, er fælles for os alle sammen.

John Renner er desuden en varm fortaler for øget nordisk og internationalt samarbejde om Open Science:

- De nordiske lande er den niendestørste økonomi i verden, og vi er 27 millioner mennesker. Det giver en meget stor økonomi og et højt bruttonationalprodukt. Desuden har vi en fælles kulturel baggrund i Norden. Vi tænker meget ens socialt såvel som politisk. Vi har med andre et fælles ståsted, så det er enkelt at komme i gang, da vi ikke behøver at forklare, hvorfor vi har de etiske holdninger, som vi har og så videre. Et eksempel kan være, hvordan man håndterer den etiske dimension omkring brug af Open data gennem kunstig intelligens. Forstået på den måde, at man måske ikke en gang ved, hvilke mekanismer, som udvælger de bestemte i disse data. I de nordiske lande er vi udmærket klar over, at der kan være etiske problemer knyttet til kunstig intelligens. I Kina har man slet ikke den type af diskussioner, siger han og opsummerer:

- Det, som skaber den nordiske merværdi, er når det er nemt at samarbejde, når der er en fælles forståelse, og når vi laver det samme.

God nordisk e-infrastruktur en forudsætning for Open Science
Nordisk samarbejde var også et af hovedtemaerne på den føromtalte konference om Open Science i København for nylig, hvor John Renner holdt en af åbningstalerne. Før konferencen begyndte, mødte vi Gudmund Høst, direktør for Nordic e-Infrastructure Collaboration (NeIC), som stod bag konferencen i samarbejde med DeiC, som forklarede, at en velfungerende e-infrastruktur er selve forudsætningen for Open Science:

- For mange er e-infrastruktur et usynligt bidrag til Open Science. Men det er usynligt, fordi det virker. Det er der bare. Igennem NeIC gøres mange usynlige bidrag, som påvirker forskning både i Norden, men også i Europa og verden generelt.

Gudmund Høst var desuden helt på linje med John Renner, når det gælder de muligheder, der ligger i nordisk samarbejde om Open Science:

- I Norden foregår arbejdet med Open Science i små miljøer i små lande. Hos NeIC mener vi, at vi at et fælles nordisk samarbejde på området vil komme alle til gode. Forstået på den måde, at Open Science handler om at maksimere udbyttet af de offentlige investeringer i forskning. Ved at give adgang til forskningsdata til andre, som måske har en helt anden baggrund, kan man se dataene med helt nye øjne, og her mener vi, at der ligger et enormt potentiale til at lære endnu mere, sagde han og forklarede, at forskere ofte modtager midler til at indsamle data, som de ender med ikke at have tid til at analysere alligevel:

- Normalt ville man håndtere dette ved at lægge datasættet ned i en skuffe og finde dem frem på tidspunkt, hvor det passede at arbejde med dem. Problemet er, at det tidspunkt ofte aldrig kommer. Ved at gøre data tilgængelige, kan andre få mulighed for at analysere dem og dermed sikre, at skatteydernes penge ikke går til spilde. NeIC bidrager til Open Science med forskellige dataplatforme, som forskerne kan benytte. Det, vi i praksis gør, er blandt andet at udvikle computerprogrammer, ligesom vi fortæller, hvordan de skal bruges på bedst mulige måde, forklarede han.

Nordiske data rækker ud over vores egen levetid 
Udover at give folk, der arbejder med e-infrastruktur, mulighed for at netværke med kolleger i hele Norden, havde konferencen i København til formål hjælpe dem med dele kundskab og ekspertise. Undervejs var der også præsentationer af forskellige typer af nordisk e-infrastruktur, der påvirker forskningen inden for eksempelvis klima, vejrudsigter og sundhed.

Jørn Kristiansen fra Norsk Meteorologisk Institut præsenterede således et nordisk projekt, hvor man gør brug af observationsdata fra nordiske borgere til numerisk vejrforudsigelse, som på sigt skal give bedre vejrudsigter. Han præsentation var et godt eksempel på unikt nordisk samarbejde og samarbejde mellem nationale meteorologiske institutter i Norden, og som har kunnet lade sig gøre, fordi man har gjort brug af Open Data fra henholdsvis Norge, Sverige og Finland.

- På baggrund af det, som vi har fået til med Open Data i dette projekt, er jeg en stor tilhænger af nordisk samarbejde, sagde Jørn Kristiansen blandt andet fra scenen.

Konferencen bød generelt på mange eksempler på, hvad man kan opnå med gode, pålidelige data på tværs af de nordiske landegrænser. Blandt andet forklarede Jan Svensson fra NordGen (Nordisk Genressourcecenter, som blandt andet håndterer det globale frøhvælv på Svalbard), hvordan en integreret, nordisk-baltisk informationsstyringssystem gør data meget tilgængelig for brugerne. Dette er ekstremt nyttigt i arbejdet for bevarelse og bæredygtig anvendelse af planter, husdyr og skov samt genetisk mangfoldighed.

Som en opsummerende kommentar til præsentationen af de mange bidrag, leverede Lene Krøl Andersen, chef for Afdeling for IT- Service på Danmarks Tekniske Universitet et af de mest slagkraftige argumenter for, hvor Open Science er så vigtig:

- De seneste dage her på konferencen har vist, at vi i hvert enkelt af de nordiske lande sidder på helt unikke data, der rækker ud over vores livstid. Derfor er Open Science og nordisk forskningssamarbejde selve nøglen til at løse de mange udfordringer, vi står over for i dag.

FAKTABOKS

Open Science
En paraply for 8 forskellige tilgange til, hvordan vi skal bruge information og udbrede information inden for videnskaben. Den mest kendte tilgang i øjeblikket er Open Access. Open Access betyder, at vi skal sørge for, at alle frit kan læse videnskabelige artikler og få adgang til videnskabelige resultater uden at skulle betale for det. I dag er det sådan, at man frit man kan publicere, men hvis du vil have adgang til det, jeg publicerer, skal du betale forlaget for det. Det er det, Open Access forsøger at ændre.

Open data
Open Data ligger under den store paraply, som hedder Open Science, og betyder, at man kan få adgang til data, som er blevet indsamlet for både offentlige og private midler. Tanken kunne strække sig så langt ifølge John Renner Hansen, at vi kan få lavet gode aftaler med store virksomheder om, at de offentliggør deres data på en forståelig måde, så andre kan bruge dem og sammenstille data inden for de samme faggrupper, men også på tværs af fagområder. På den måde vil man for eksempel kunne sammenstille sociale forskningsdata med naturvidenskabelige data

FAIR data
Betyder at man sørger for, at data bliver søgbare, tilgængelige, at man kan bruge dem i en sammenhæng, og genanvendelige for computere.

Kilde: John Renner Hansen

Tekst: Jakob Chortsen
Foto: Iben Julie Schmidt

Nyhetsbrev

Hold deg oppdatert på nyheter om våre aktiviteter og utlysninger gjennom vårt nyhetsbrev på e-post.

Abonnér her