På vej mod mere individualiserede kræftscreeninger

NIASC årsmøde 2015

På vej mod mere individualiserede kræftscreeninger

28.01.2015
Nordic Information for Action eScience Centre (NIASC) har eksisteret i et år og holdt sit årsmøde i Helsinki 15. januar 2015. 44 forskere og forskerstuderende fra otte delprojekter fra syv lande deltog og udvekslede viden, ideer og status.

NIASC er et Nordic Centre of Excellence inden for eScience og sundhedsforskning, som startede 1. januar 2014 med en femårig bevilling på ca. 40 MNOK fra NordForsk. Medicinere, bioinformatikere, screenings- og computereksperter arbejder her sammen om at udvikle nye og bedre metoder til at tilpasse screeninger for forskellige kræfttyper. I dag arbejder vi i de nordiske lande ud fra en antagelse om, at one size fits all, når det gælder, hvem der skal screenes hvor ofte. Men den opfattelse udfordrer centerleder, professor Joakim Dillner fra Karolinska Instituttet i Stockholm sammen med sit hold. NIASC arbejder for, at vi skal kunne tilpasse screeninger, så borgere bliver testet i et omfang, der matcher de risici, den enkelte står over for. Det vil have positiv betydning for både borgernes helbred og samfundets prioritering af midler i sundhedssektoren.

Udveksling af viden og ideer

I Biomedicums lokaler i Helsinki præsenterede NIASC’s partnere status for hinanden for på den måde at udveksle ideer og viden. Ud over at centerleder Joakim Dillner opsummerede status og arbejdets overordnede mål, præsenterede tre ph.d.-studerende og fem postdoc-ansatte deres arbejde i løbet af dagen, og der var mange spørgsmål fra kollegaerne i centret. Flere gange blev der sagt ’aha! Kan vi tale videre om det bagefter?’ og med den interesse blev et af årsmødets formål, nemlig videreudvikling af samarbejdet på tværs af centret, opfyldt.

Seniorforsker Mark Clements præsenterede sit arbejde med at blive mere præcis til at forudsige prostatakræft for herigennem at kunne reducere de ulemper, screeninger medfører. Ph.d.-studerende Nicolas Baltzer præsenterede sit arbejde med at definere risiko for at udvikle livmoderhalskræft på baggrund af tidligere resultater af celleprøver, og seniorforsker Mari Nygård fortalte om sit arbejde med nye måder at øge folks viden om kræftsygdomme – begrebet nudging, nemlig at få folk til at handle til gavn for deres helbred ved selv opsøge de screenings, som er relevante, bliver her koblet til den lægefaglige forskning. Herudover blev der blandt andet præsenteret arbejde med text mining (at gennemgå sproget i journaler for at finde information, som ikke er lettilgængelig i registre) og adgang til biobanksregistre med prøver med biologisk materiale.

Open Access til følsomme data

NordForsks programdirektør for Nordic eScience Globalisation Initiative (NeGI) Sverker Holmgren talte med forskerne om Open Access til deres data, som er en prioritet for NordForsk. Næsten alle NIASC’s data er følsomme, fordi de indeholder markører, der kan identificere borgere, og det stiller særlige krav til sikkerheden omkring delingen af disse data. Hvor en astronom ikke skal spørge stjernerne om lov, så gør indhentningen af samtykke fra patienter fri adgang til NIASC’s data til en mere kompleks deling af viden. Der er ingen færdig opskrift på, hvordan det gøres, det er et arbejde, der løbende udvikles. Nordic e-Infrastructure Collaborations (NeIC) koordinator, Joel Hedlund, præsenterede de muligheder, NeIC  har for at for udvikle systemer til håndtering af sensitive data, som NIASC’s medarbejdere kan have gavn af.

Stor samarbejdsvilje

- Status efter det første år er, at alle forskningsplaner fra vores ansøgning nu har fået konkret indhold, vi kender målsætningerne og rammerne helt ned i detaljen. Vi mangler ganske få rekrutteringer, som falder på plads i 2015, fortæller centerleder Joakim Dillner, da dagen er afsluttet.

Dagen inden årsmødet mødtes NIASC’s ledelse med centrets tilknyttede videnskabelige komité, Science Advisory Board (SAB), som følger arbejdets faglige kvalitet og udvikling. Herfra var der ros til arbejdet. Og dagen efter årsmødet blev brugt til at afholde et kursus i metoder til data mining inden for sygdomme med kompleks genetik, og dagen bestod af et antal forelæsninger om next generation sequencing, data mining, machine learning og micro-simulering. 131 forskere, fra ph.d.-studerende til professorer, fra Norden og Baltikum deltog i fredagens kursus.

Projektkoordinator og ph.d. i medicin Karin Sundström fortæller om at være kommet i gang med arbejdet:

- Jeg er medvejleder for flere af vores studerende, som kommer fra eScience, og det er udfordrende og udviklende at arbejde så tæt sammen med en anden fagdisciplin. Her gælder det om at kommunikere rigtigt godt.

Joakim Dillner supplerer:

- Vi gør noget helt nyt i NIASC. Og det har overrasket mig positivt, hvor stor samarbejdsviljen er. Jeg vidste godt, at partnerne var interesserede i at samarbejde, men her er virkelig tale om, at folk bidrager, hjælper hinanden og deler deres viden. Tilliden til hinanden er etableret ganske hurtigt. Det er utroligt dynamisk og skaber fremdrift. For eksempel ved vi nu, at det norske kræftregister arbejder for at få papiret væk i deres kommunikation med patienter, og det synes jeg er imponerende. Det er information, som vi har fået gennem NIASC, og det er noget, som vi ellers ikke havde vidst i nabolandene. Så det tegner utroligt positivt for  NIASC’s resultater, der, inden vi er færdige, forhåbentlig kommer borgerne til gode. 

 

Tekst og billeder: Linn Hoff Jensen

Nyhetsbrev
Facebook