Politisk tøbrud i Arktis

08.07.2013
26. juni 2013 målte temperaturen over 34 grader i Arkhangelsk i det nordvestlige Rusland, tæt ved Polarcirklen. Det er varmerekord for byen – og helt symbolsk. Både den fysiske og den politiske temperatur stiger.



50 forskere og rektorer fra 28 universiteter i 8 lande ankom denne dag til den nordvestrussiske by for at drøfte arktisk forskningssamarbejde, og hvordan vi sammen kan få mere og bedre forskning i området i fremtiden. Fælles forskningsindsatser er nøglen.

 

Arktiske udfordringer kræver fælles løsninger

Det er både finansielt og logistisk udfordrende at forske i Arktis. Landskabet kræver særligt kendskab, og infrastrukturen er meget mere sparsom, end vi kender i de sydligere dele af vores nordiske lande. Samtidig er mange områder meget lidt udforsket, så det kræver en stor indsats af forskerne. Derfor mødtes en bred kreds af interessenter i slutningen af juni på en konference arrangeret af University of the Arctic (UArctic) for at finde fælles fodslag i forskningsindsatsen. Ruslands medlem af det Arktiske Råd, Anton Vasiliev, deltog også i drøftelserne, og hans holdning er klar:

”Det allervigtigste er at øge samarbejdet mellem universiteter og forskningsinstitutioner. Her er et stort potentiale. Når vi kigger os omkring, ser vi, at mange af vores nationale forskningsprogrammer og -projekter er overlappende. Ved at samle vores kræfter og samarbejde vil vores forskning blive billigere og mere effektiv. Fælles finansieringsinstrumenter er nøglen i dette spørgsmål.”

Der bor ca. 4 millioner mennesker i Arktis

University of the Arctic er en sammenslutning af universiteter, højskoler, forskningsinstitutioner mv., som beskæftiger sig med arktisk forskning og forskeruddannelse. Organisationen står bag afholdelsen af ’Rektor Forum’, som denne syvende gang blev afholdt i Rusland. Formålet er, at universitetsledelserne kan udveksle erfaringer og holdninger. Bag konferencen står blandt andet UArctics vicerektor for internationalt samarbejde Marina Kalinina, og hendes fokus ligger også på tværnationalt samarbejde:

Marina Kalinina, Anton Vasiliev, Gunnel Gustafsson, Lars Kullerud

”Det vigtigste er at udvikle fælles forskningsstrategier. Det er dyrt at forske i området, så meget vil være vundet ved at samarbejde på tværs af landegrænser – det kan både effektivisere og forbedre forskningen. Fælles finansieringsinstrumenter vil være til gavn for alle.”

Forskningen i Arktis bevæger sig mod en mere tværfaglig tilgang. Og meldingen fra Anton Vasiliev er, at der i den bedste af alle verdener, er et meget stærkt Arktisk Råd, som med eget budget kan udvikle forskningssamarbejde baseret på fælles prioriteter.

Arktis er vores hjem og vores fremtid

Marina Kalinina sætter stor pris på, at netop Arktisk Råd var repræsenteret på mødet. Det skaber bedre forståelse og bånd mellem forskningen og rådet. For UArctic og Arktisk Råd har samme mål.

”Vores fremmeste mål i Arktisk Råd er at overbevise folk om, at Arktis er vores hjem og vores fremtid. Det skal injiceres i folks hjerne og hjerte. En ting er at vide det, men når du også føler det, handler du anderledes. Det er det allervigtigste. Arktis forandrer sig, som du selv kan mærke på temperaturen i dag,” siger Anton Vasiliev.

Rusland var stærkt repræsenteret på mødet, og det havde stor betydning. Marina Kalinina siger:

”Jeg er optaget af at vise vores kollegaer på vestlige universiteter, at Ruslands holdning til Arktisk samarbejde har ændret sig meget – vi vil meget gerne arbejde internationalt og vores universiteter er klar til det.” Og Vasiliev istemmer:

”Arktis optager folk mere og mere. Folk forstår, at Arktis er meget vigtigt, ressourcemæssigt og strategisk. Alt har ændret sig siden den kolde krig, men vi bruger stadig klicheerne fra dengang og taler om sammenstød af interesser. Men det billede er helt forkert. De interesser, som forener os, er meget stærkere og større end det, der deler os. Der er selvfølgelig problemer forbundet med store samarbejder, men ingen, som ikke kan løses. Og de er ikke politiske. Folk er mere bekymrede for konsekvenserne af klimaændringer end for politiske problemer.”

 

Arktisk Råd blev stiftet i 1996. Medlemsstaterne er Norge, Island, Finland, Sverige, Danmark, Rusland, Canada og USA.

Ikke-arktiske stater har fået observatørstatus: Kina, Spanien, England, Frankrig, Tyskland, Polen, Italien, Singapore, Korea, Japan, Indien og Nederlandene.

Rådet fik eget sekretariat i Tromsø pr. 1. januar 2013.

 

Fremtidens forskningssamarbejde

Lars Kullerud er præsident for UArctic. Han lægger stor vægt på forummets funktion som facilitator af multilaterale initiativer for forskning og tværfaglig forskning i Arktis:

Lars Kullerud_400pxs”Det er helt åbenlyst, at alle de rektorer, der er samlet her, bakker op om samarbejde på tværs af landegrænser. Og vi kan endda invitere de ikke-arktiske lande, som er interesserede, til at deltage. Det er en stor mulighed, og det er blevet tydeligt for alle her på denne konference.  Og han afslutter:

”Udfordringen nu er ikke at få samarbejde til at ske, men at få det til at ske så godt som muligt. Og her er det meget vigtigt, at universiteter, højskoler og forskningsinstitutioner, som jo er dem, der skal gennemføre det, har god dialog, så resultatet bliver bedst muligt. Og i den forbindelse er det uhyre vigtigt, at forskningsrådene i de forskellige lande, som finansierer forskningen, deltager i drøftelserne.”

 

NordForsk arbejder netop med at igangsætte et tværfagligt Arktis-program: Responsible development of the Arctic. Opportunities and Challenges – Pathways to Action. Sverige, Norge, Island og Finland har udtrykt interesse for at deltage, og NordForsk arbejder fortsat på at inddrage flere lande. På nuværende tidspunkt har NordForsk besluttet at investere 30 MNOK i programmet.

 

 

Tekst og foto: Linn Hoff Jensen

Nyhetsbrev
Facebook