Rensdyr og nordisk skov påvirker vores klima

04.12.2015
På klimatopmødets åbningsdag i Paris præsenterede nordiske forskere fra Topforskningsinitiativet deres bud på veje frem mod et mere bæredygtigt klima.

Den nordiske pavillon New Nordic Climate Solutions på FN’s 21. klimatopmøde i Paris, COP21, lægger hus til cirka 50 arrangementer i løbet af topmødets to uger fra 30. november til 11. december 2015. NordForsk bidrog til diskussionerne på første dag med et arrangement om forskningsresultater fra Topforskningsinitiativet.

Professor Jaana Bäck, tidligere projektkoordinator af Nordic Centre of Excellence CRAICC, og professor Jukka Käyhkö, leder af Nordic Centre of Excellence TUNDRA, fortalte om deres arbejde, som blandt andet fokuserer henholdsvis på skove og på rensdyrhold i Norden.

Den nordiske skov afkøler jorden

Professor Bäck præsenterede forskningsresultater om såkaldt boreale skove. ’Boreale’ skove er ’nordiske’ skove, som befinder sig syd for tundraen i sub-arktiske områder i Europa og Nordamerika. De fungerer i stor udstrækning som regnskoven, men betegnelsen er meget mindre kendt uden for forskerkredse. Skovene optager og omdanner CO2 fra luften og lagrer størstedelen af CO2’en i jorden, og de har dermed stor betydning for klimaet. Ud over optag og lagring af CO2, bidrager boreale skove også til dannelsen af aerosoler, som er atmosfæriske partikler, og de virker afkølende på klimaet. Med god forvaltning kan skovene optage omkring dobbelt så meget CO2, som de gør i dag. En af professor Bäcks centrale pointer var, at ændringer af den boreale skov de sidste ti år har haft en afkølende effekt på klimaet.

Viden om rensdyrs effekt på klimaet skal bruges aktivt

Professor Jukka Käyhkös Nordic Centre of Excellence TUNDRA arbejder blandt andet med rensdyrhold. Det har potentielt en positiv effekt på klimaet, fordi rensdyrene holder tundraens vegetation nede. Arktisk opvarmning får skove til at vokse. Sammenlignet med et relativt mørkt skovdække, så reflekterer tundraens store, blege flader flere solstråler tilbage til Rummet. Derfor kan rensdyr spille en vigtig rolle ved at forhindre tundraen i at blive til skov.

Ud over de økologiske aspekter, fokuserer professor Käyhkö på, hvordan vi kommer fra data om disse forhold til information og videre til viden, der konkret kan bruges i rensdyrejernes arbejde. Konklusionen var klar: Hvis det fortsat skal være muligt at drive bæredygtig rensdyrhold, så de mennesker, som lever af det, kan klare sig socialt og kulturelt, kræver det ’participatory design’. Altså, at rensdyrejerne i høj grad inddrages i udviklingen af styringen af området, så levebrødet ikke tages fra dem, og at de tværtimod kan være en aktiv medspiller på klimaområdet.

Før de to præsentationer viste NordForsk en film om Topforskningsinitiativet og om forskningsresultaterne fra dets seks Nordic Centres of Excellence og en række mindre forskningsprojekter. Centrene har været i gang siden 2009. Nogle er afsluttede, mens enkelte stadig arbejder. Fælles for dem alle er, at mange vigtige resultater er kommet, og at flere er på vej, som beskrevet i bogen Solving the Climate Crisis. Publikum på  COP21 var spørgelystent, og enkelte kom helt fra det afrikanske kontinent, men det dæmpede ikke interessen for de nordlige klimatiltag. Det nordiske samarbejde inspirerede ganske enkelt til globalt samarbejde. 

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Jostein K. Sundet - Seniorrådgiver
Kontaktperson Jostein K. Sundet
Seniorrådgiver
Work +47 996 01 848
Nyhetsbrev
Facebook