Skal de nordiske lande fortsat benytte sig af PRACE?

Dr Rob Pennington

Skal de nordiske lande fortsat benytte sig af PRACE?

27.02.2014
The Partnership for Advanced Computing in Europe (PRACE) leverer Europas mest omfattende high performance computer systemer – 100.000 gange stærkere end en almindelig pc. PRACE overvejer at ændre sin betalingsmodel, og derfor besluttede the Nordic e-Infrastructure Collaboration (NeIC) at evaluere nordiske forskeres brug af ressourcerne.

I dag kan forskere gratis benytte sig af PRACE-ressourcer, og de konkurrerer med hinanden om adgang via en peer-review-procedure. Det er sandsynligt, at PRACE introducerer en ny politik, hvor man skal betale for at bruge ressourcerne. Så hvad får nordisk forskning egentlig ud af at bruge PRACE-ressourcerne? Vil det være værd at betale for adgang, eller vil det være mere omkostningseffektivt at skabe en nordisk facilitet? For at finde ud af dette igangsatte NelC en uafhængig evaluering af den nordiske brug af PRACE. Evalueringskomiteen blev ledet af Rob Pennington, CTO og Deputy Director, National Center for Supercomputing Applications (NCSA), University of Illinois i Urbana-Champaign. Rob Pennington kom til København for at præsentere resultaterne af evalueringsrapporten den 12. februar 2014.

 

Dr Rob Pennington

“I Norden er der nogle meget aktive forskergrupper og nogle rigtigt gode programmer. Mulighederne for at udvide dette samarbejde er virkelig interessante. Og jeg tror, Norden har nok identitet som samlet region, og det er en god start. I har forskellige nationale identiteter, men kommunikationen og samarbejdet er bestemt på plads.” Rob Pennington.

PRACE muliggør videnskabelig succes

Evalueringskomiteen vurderer, at den nordiske regions behov for PRACE groft sagt svarer til 25 procent af et Tier-0-system i tillæg til de tilstedeværende nationale ressourcer. Komiteen har skrevet syv anbefalinger, som er opdelt i organisatoriske, videnskabelige og tekniske anbefalinger.

Rob Pennington opsummerer komiteens konklusioner:

- Jeg mener, at PRACE videnskabeligt set har haft stor succes med at give forskere, som arbejder med problemer, der er for store eller for risikable til at blive finansieret nationalt, adgang til ressourcer. Hos PRACE har forskere et meget begrænset tidsrum. Så skal de igen konkurrere mod andre forskere i verdensklasse, og dette skubber grænserne og kan give uventede resultater.

Hvor meget bruger de nordiske lande PRACE?

- Antallet af projekter og den tid, nordiske forskere får, er imponerende høj. De nordiske forskere konkurrerer og har succes. Jeg tror, det er, fordi I har god infrastruktur i jeres lande, I har rigtig gode uddannelsessystemer, og forskerne har incitamentet, ønsket og muligheden for at bygge noget op i eget land og så gå endnu længere hos PRACE.

Rob Pennington fortsætter:

- I Norden er der nogle meget aktive forskergrupper og nogle rigtigt gode programmer. Mulighederne for at udvide dette samarbejde er virkelig interessante. Og jeg tror, Norden har nok identitet som samlet region, og det er en god start. I har forskellige nationale identiteter, men kommunikationen og samarbejdet er bestemt på plads.

Angående gennemsigtigheden i PRACE-organisationen er evalueringskomiteen mere tilbageholdende:

- Vi har fundet ud af, at dét at få information fra PRACE om projekter, der ikke fik PRACE-tid, eller om, hvor mange der har ansøgt, er svært. Det er en delikat balance mellem at respektere forskerens behov for privatliv og behovet for gennemsigtighed. Men det virkede, som om det var unødigt besværligt for os at få den information, vi søgte, forklarer Rob Pennington.

 

Alt kommer fra data

High performance computere samler computerkraft i systemer, der er mange gange mere kraftfulde end ordinære pc’er. High performance computing kan bruges til at løse store udfordringer, der ellers ville være umulige at løse. Applikationsområder inkluderer klimaforskning, naturvidenskab og fysik blandt mange andre. Rob Pennington forklarer, hvor langt e-infrastruktur rækker ind i vores dagligdag:

- E-infrastruktur er interessant, alt kommer fra data og information, og hvordan det behandles. Hvordan prioriterer man, og hvordan forstår man, hvad der rent faktisk sker? Hvordan interagerer folk? Hvordan kan man give information, så folk foretager mere informerede valg? Se på, hvordan befolkningsdemografien ændrer sig – hvordan bygger man infrastrukturen for det politiske, økonomiske og sociale miljø, der kan støtte vores børn og generationen efter dem? Det er svære spørgsmål, men vi er endelig et sted, hvor vi kan begynde at forstå, hvordan grupper af mennesker reagerer. Det er anderledes end it og fysik, hvor meget af dette begyndte, og hvor vi nu kan løse ligningerne. I samfundsspørgsmål er vi ikke engang nået så langt, at vi virkelig forstår spørgsmålene – vi er endnu ikke helt inde i kernen af problemerne.


Næste nordiske skridt i PRACE

Det presserende spørgsmål er, hvordan NeIC vil respondere på evalueringen. Direktør for NeIC Gudmund Høst siger:

- Af evalueringen har vi lært, at nordiske forskere gør brug af omkring 25 procent af en Tier-0-ressource. Derfor kunne et alternativ til PRACE-deltagelse for de nordiske lande i fremtiden være at investere i en moderat Tier-0-facilitet. Hvis en fremtidig betalingsmodel er baseret på det nationale BNP, kan det vise sig at blive dyrt for de nordiske lande at deltage, og en alternativ nordisk Tier-0-facilitet er muligvis mere rentabel. Evalueringskomiteen havde også svært ved at udtrække den relevante information til sit arbejde. Denne indirekte mangel på gennemsigtighed er en alvorlig bekymring, fordi den kan vanskeliggøre optimal brug af det national-nordisk-europæiske økosystem af ressourcer.

NeIC vil diskutere evalueringsrapporten på deres næste møde i juni.

Hvad synes du er det vigtigste i evalueringsrapporten?

- Nordiske forskergrupper har høj succesrate for deres ansøgninger til PRACE-ressourcer. Det er meget positivt, og det viser, at vi har virkelig gode forskergrupper, der kan gøre god brug af ledende ressourcer, hvilket gavner den forskningsmæssige fremgang.

 Gudmund Høst

Gudmund Høst fortsætter:

- Jeg er også glad for at se, at komiteen konkluderer, at NeIC er et godt instrument til koordinering og samarbejde, når det gælder high performance computing. Derudover anbefaler komiteen, at en fremtidig strategi for nordisk samarbejde om supercomputere baseres på fremtidige forskningsudfordringer. Et vigtigt skridt vil være at opbygge en videnskabelig case ved at oversætte forskerbehov til tekniske behov.

 

Læs evalueringen The Nordic Participation in PRACE

 

Medlemmer af evalueringskomiteen:

CTO Rob Pennington, National Center for Supercomputing Applications (NCSA), University of Illinois (leder)

Distinguished Professor of Computer Science and Informatics Geoffrey Fox, Indiana University

Executive Director Alison Kennedy, EPCC

Visiting Professor Ron Perrott, University of Oxford

 

Evalueringskomiteens anbefalinger:

Organisatorisk:

1. Opsæt en effektiv ramme for nordisk samarbejde og koordinering.

2. Vedbliv at have åbne og gennemsigtige processer på alle videnskabelige, tekniske og organisatoriske niveauer.

Videnskabeligt:

3. Udvikl de videnskabelige mål og begrundelser og opbyg cases.

4. Engager jer nationalt og internationalt i projekter for at nå de videnskabelige mål.

Teknisk:

5. Find ud af, hvad brugernes behov er.

6. Udvikl de tekniske køreplaner for Tier-0, Tier-1 og andre nationale systemer.

7. Udvikl den tekniske ekspertise, så den understøtter den videnskabelige succes.

 

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Nyhetsbrev
Facebook