Viden om Arktis ud til brugerne

20.11.2015
Forskningsbaseret viden er generelt anerkendt som et fornuftigt grundlag at skabe politisk fremdrift på. Målet for konferencen 'Security and Governance in the globalised Arctic: Nordic and International Perspectives' var netop at få den nyeste viden om Arktis til brugerne.

248 forskere, journalister, beslutningstagere og andre interesserede diskuterede den 12. og 13. november 2015 i Aarhus aktuelle udfordringer i Arktis. Konferencen var arrangeret som et Matchpoint seminar af Aarhus Universitet i samarbejde med 19 partnere, blandt andet Nordisk Ministerråd. Den var en del af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015, som netop sætter fokus på blandt andet Arktis.

Målet var at få viden fra de klogeste hoveder i verden videre til slutbrugerne, nemlig politikere og andre beslutningstagere, som kan tage den nye viden med hjem og omsætte til handling og lovgivning. Men hvilke barrierer er der for at øge forskningsbaseret viden i politikudvikling? En svensk parlamentariker blandt tilhørerne mente, at det kan være svært for politikere at træffe vanskelige beslutninger på baggrund af viden fra forskerne. Ofte er følsomme emner nødt til at gå gennem videnskabsjournalister og offentligheden, før politikerne kan bruge nye fakta i deres arbejde.

Leder af MatchPoints Seminar og lektor ved Aarhus Universitet samt leder af Canadian Studies Center Michael Böss fortæller: 'Jeg synes, at vi på konferencens første dag lærte, at det ikke skyldes særlige forhold i Arktis, hvis regionen bliver til et konfliktområde. Hvis det sker, vil det skyldes eskalering af spændinger uden for Arktis.' Han anslår samtidig, at der vil komme 2-3 forskningsudgivelser ud af konferencen.

Afgørelse om nye arktiske forskningscentre på vej

Danmarks uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen holdt indlæg på konferencen og fremhævede blandt andet vigtigheden af forskningsbaseret viden: ’Jeg mener, at forskning og videnskab er det helt oplagte værktøj at nærme sig Arktis og de udfordringer, der ligger her,’ sagde han og fortsætter: ’Hvis vi som politikere skal kunne styre og udvikle politikker, der effektivt styrer vores samfund mod en bæredygtig fremtid, så må vi basere disse politikker på den bedst mulige tilgængelige viden. Og vi må bruge den på en sammenhængende og effektiv måde, og – måske vigtigst af alt – så den har global gennemslagskraft.Esben Lunde Larsen på Arktis seminar

Om den nordiske tradition for samarbejde mente forskningsministeren, at: ’I Norden er vi i forskellig grad forbundet gennem historien. Vi har fællestræk i kultur, sprog og samfund. Jeg ser et stort potentiale heri, og det skal vi udnytte. Vi har en mangeårig tradition for forskningssamarbejde.' 

Netop dette, at skabe nordisk forskningssamarbejde, så vi udnytter vores samlede ressourcer og viden i Norden bedst muligt, er NordForsks opgave. Og chef for Arktis-programmet i NordForsk Marianne Røgeberg, er glad for den danske ministers udmelding, da NordForsk netop nu behandler ansøgninger til Nordic Centres of Excellence. ’Jeg forventer, at vi kan offentliggøre tre eller måske fire Nordic Centres of Excellence ved juletid. Det bliver store tværfaglige og tværnationale forskningsprojekter, som vil skabe mere forskningsbaseret viden, som slutbrugere, her blandt andet beslutningstagere, kan bruge til at træffe bedre oplyste beslutninger,’ fortæller Marianne Røgeberg. De nye Nordic Centres of Excellence vil formentlig kunne begynde deres arbejde i starten af det nye år.

 

Tekst: Linn Hoff Jensen

Marianne Røgeberg - Sjef for Arktis-saker
Kontaktperson Marianne Røgeberg
Sjef for Arktis-saker
Work +47 905 37 041
Nyhetsbrev
Facebook