Nordic eScience Globalisation Initiative (NeGI)

Nordic eScience Globalisation Initiative (NeGI)

Nordic eScience Globalisation Initiative (NeGI) arbejder for at fremme nordisk samarbejde om e-videnskab (eScience) ved fokuserede tiltag inden for e-videnskabsforskning og videregående (graduate) uddannelse.

Målsætning

Målet med NeGI er, at Norden bliver ledende inden for e-videnskabsforskning, fordi det har stor strategisk værdi for fremtidig forskning og for udvikling af vores samfund. Grundlaget for e-videnskabsforskning og -uddannelse i Norden er godt, for vi har forskere på højeste niveau på området.

NeGI udvikler betingelserne for forskningsmæssig excellence internationalt ved at udnytte den nordiske merværdi, der opstår, når vi samler vores ressourcer og talenter på tværs af Norden. 

Baggrund

e-videnskab handler om at udvikle og anvende avancerede metoder og værktøjer inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT) for at skabe nye former for avanceret forskning ved at komplementere traditionelle teorier med eksperimenter. e-videnskab handler også om globalt samarbejde og om at muliggøre distribueret og/eller åben adgang til digitale ressourcer og services såsom netværk, computere, data og instrumenter inden for alle forskningsområder.

NeGI investerer i nordisk e-videnskabsforskning via tre forskellige opslag (offentliggjort i 2013, 2014 og 2015) og arbejder for strategisk udvikling af forskningsområdet på nordisk niveau.

Programmet løber 2010-2015, men de tre opslags igangsatte forskningsaktiviteter vil være aktive frem til 2018.

I 2008 præsenterede NORIA-nettet eNORIA på opfordring fra Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) eNORIA Action Plan 1.0, som indeholdt 10 konkrete handlinger inden for e-videnskab og e-infrastruktur til implementering af den nordiske e-videnskabsstrategi.

På den baggrund lagde Nordisk Embedsmandskomité for uddannelse og forskning (EK-U) i 2009 et globaliseringsinitiativ med e-videnskab hos NordForsk, hvilket resulterede i grundlæggelsen af forskningsprogrammet NeGI i 2010.

I 2015 blev den nordiske e-videnskabshandlingsplan opdateret: Nordic eScience Action Plan 2.0 indeholder handling både inden for e-videnskabsforskning og e-infrastruktur. Den er udformet af en ekspertgruppe udpeget af Nordisk Embedsmandskomité for uddannelse og forskning (EK-U) inden for Nordisk Ministerråd.

Proces

NeGI’s forskningsaktiviteter:

  • Et opslag (2013) inden for e-videnskabsforskning med henblik på at finde nye løsninger på de største udfordringer. Dette opslag resulterede i  tre Nordic Centres of Excellence, to inden for e-videnskab i klima- og miljøforskning (eSTICC og EmblA) og et inden for e-videnskab i sundhed og sociale forhåndsbetingelser for sundhed (NIASC). Centrene begyndte deres arbejde 1. januar 2014 og forventes afsluttet 31. december 2018.
  • Et opslag (2014) inden for e-videnskabsværktøj og –teknikker, som resulterede i, at tre forskningsprojekter har modtaget finansiering (eSACP, Machu-Picchu og Auq-Pde). Projekterne begyndte deres arbejde i 2015 og forventes afsluttet ved udgangen af 2018.
  • Et opslag inden for videregående (graduate) uddannelser (2015). Fem nye bevillinger a op til 600.000 NOK er givet til forskere, der ønsker at udvikle kurser til forskerstuderende og undervise i dem.  Bevillingsperioden er tre år, og de nyudviklede kurser afholdes tre gange i løbet af 2016-2018.

Programkomité

En programkomité bestående af repræsentanter fra de finansierende organisationer har besluttet NeGIs udformning:

  • Juni Palmgren, Karolinska Institutet, Sverige, formand
  • Roar Skålin, Specialrådgiver, Norges forskningsråd, Norge, medlem
  • Inge Holkmann Olsen, chefkonsulent, Det Frie Forskningsråd, Danmark, observatør
  • Pentti Pulkinen, afdelingsdirektør, Finlands Akademi, Finland, medlem
  • Ásdís Jónsdóttir, seniorrådgiver, forsknings- og uddannelsesministeriet, Island, observatør
  • Daniel Holmberg, seniorrådgiver, Nordisk Ministerråd, medlem

Finansiering

Det samlede budget for programmet er ca. 110 millioner NOK i perioden 2010-2015.

Herudover finansierer forskningsrådene i Norge og Sverige, det finske forsknings- og uddannelsesministerium, samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Danmark the Nordic e-Infrastructure Collaboration (NeIC) under et memorandum of understanding i perioden 2013-2023.

GrafeScience.jpg

Fordelingen mellom finansiører i eScience globaliseringsinitiativ. Total finansiering: 14, 8 MEUR

Kontaktperson
Sverker Holmgren - Programdirektør for Nordisk eVitenskaps Globaliseringsinitiativ (NeGI)
Kontaktperson Sverker Holmgren
Programdirektør for Nordisk eVitenskaps Globaliseringsinitiativ (NeGI)
Work +46 70 425 07 97
Lone Jessen - Rådgiver
Kontaktperson Lone Jessen
Rådgiver
Work +47 901 98 037