Liza Reisel & Mari Teigen
Liza Reisel og Mari Teigen fra Institutt for Samfunnsforskning, Oslo. Foto: Knut Strand

Ligestillingstiltag får flere kvinder ind i toppen af akademia

”Nordisk akademia har været præget af store kønsforskelle og stærk mandsdominans på toppen. Samtidig har vi haft det, som kaldes ’det nordiske paradoks’. Paradokset er kort fortalt, at til trods for en høj grad af ligestilling, så er der fortsat ganske få kvinder i toppen af akademia. Men det stemmer ikke helt længere.”

Det siger Mari Teigen fra Institutt for Samfunnsforskning ved Universitetet i Oslo. Hun er projektleder for NORDICORE, et nylig afsluttet forskningscenter finansieret af NordForsk med forskere fra hele Norden.

Hendes kollega, Liza Reisel, forklarer desuden, at det er et felt, der forskes en del i internationalt. Derfor har det været interessant for NORDICORE at undersøge, om Norden ligner andre lande, som også har problemer med rekruttering af kvinder til akademiske topposter.

”Sammenligner man akademia med andre samfundssektorer, står det ikke så slemt til som for eksempel i erhvervslivet. Men der er en ubalance. Og det er et problem, da akademia handler om udvikling af kundskab og viden. For at undgå at nye generationer oplæres i og med de samme tankesæt, er det vigtigt, at toppen af akademia ikke kun består af én type mennesker”, siger hun.

Artiklen fortsætter under illustrationen.

NORDICOREs forskning viser en lille stigning i antallet af kvindelige professorer i Norden.
Illustration bragt efter tilladelse fra Institutt for Samfunnsforskning ved Universitetet i Oslo.

Ligestillingstiltag virker. Især i Norge

Et af de områder, NORDICORE har studeret, er de nordiske landes brug af ligestillingstiltag i akademia. Helt specifikt har NORDICORE undersøgt nordiske universiteter og de institutionelle tiltag, der er implementeret mellem 1995 og 2018. Resultatet er slående ifølge Liza Reisel.

”Spørgsmålet var fra start, om ligestillingstiltag gør en forskel. Vores forskning viser, at koordinering af det institutionelle ligestillingsarbejde og positiv særbehandling gør en forskel. Og tiltag som for eksempel ansættelsesstøtte i form af øremærkede midler til kvindelige kandidater gav en vis stigning i antallet af kvindelige professorer, siger hun.

"Vi kan vel lidt ydmygt konstatere, at Norge er bedst, når det gælder ligestillingstiltag. Mens vi oplever, at der i Finland har været en manglende forståelse for problemstillingen,” fortsætter Teigen.

Mari Teigen uddyber og forklarer, at når man ser på tallene fra starten af 1990’erne og frem til i dag, opdager man, at antallet af kvindelige professorer i Finland var meget højere end i Norge og Sverige, men at udviklingen er fladet ud.

”En af årsagerne er, at der både på institutionelt og nationalt niveau er gennemført meget få ligestillingstiltag i den periode, vi har undersøgt. Finland fik høj, kvindelig arbejdsdeltagelse meget tidligere end de øvrige nordiske lande, blandt andet fordi landet var mere krigsudsat.

Liza Reisel peger desuden på, at udviklingen i Finland går langsommere end i de øvrige nordiske lande, da Finland traditionelt set har haft en høj grad af institutionel autonomi i akademia. Der har altså ikke har været overordnede retningslinjer for håndtering af ligestilling, mangfoldighed og mulighed for at stige i graderne.

Dette er ifølge Teigen og Reisel et af de områder, hvor man virkelig kan se forskellen på de nordiske lande.

”I Finland kan man stort set gøre, hvad man vil, og topstillingerne i akademia er i høj grad baseret på ansættelser. Det samme er tilfældet i Danmark, som heller ikke har individuelle, personlige oprykningsordninger. Dette er helt modsat Norge, hvor man har individuelle oprykningsordninger. Og så har vi Sverige, som har et slags hybridsystem”, siger Reisel.

”Interessant nok kan det virke som om, at der i Sverige været en noget større modstand mod ligestillingstiltag i de senere år. Uden at være for kategorisk kan man spekulere i, om anti-gender-bevægelsen og den radikale feminisme, som i større grad har præget Sverige gensidigt, kan have bidraget til, at det er mere legitimt at udtrykke modforstillinger”, følger Mari Teigen op.

Artiklen fortsætter under illustrationen.

Der er fortsat en markant overvægt af mænd i professorstillinger i Norden, viser NORDICOREs forskningsresultater.
Illustration bragt efter tilladelse fra Institutt for Samfunnsforskning ved Universitetet i Oslo.

Balancen mellem arbejde og familieliv udfordrer både mænd og kvinder

Ifølge Liza Reisel har det længe været en antagelse, at balancen mellem arbejde og familieliv i akademia var en problemstilling, som kun gjaldt kvinder. Men NORDICOREs forskningsresultater viser, særligt i Sverige og Norge, at problemstillingen træffer både mænd og kvinder.

“Vores studier viser, at overvejelser knyttet til jobsikkerhed og omsorg i høj grad medvirker til, at akademikere forlader den akademiske verden. Mere konkret fandt vi ud af, at kvindelige akademikere bruger forskellige strategier til at balancere familie og karriere”, siger hun og fortsætter.

”Vi ser, at nogle ph.d.-studerende, både mænd og kvinder, vælger at justere deres karriere, sænke tempoet eller søge stillinger uden for den akademiske verden for at få en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Og det er et stort problem, at vi mister både talent og perspektiver på grund af arbejdskrav, som ikke er forenelige med et nogenlunde balanceret liv.

For smalle kriterier for evaluering af kvalitet i ansættelsesprocesser

NORDICORE har desuden foretaget analyser af rekrutteringsprocesser i akademia, og de afslører, at der er visse institutionaliserede udfordringer med at fremme kønsbalancen.

”Kønsbalance fylder en del i de indledende overvejelser. Men der er alligevel en tendens til, at kandidater senere i forløbet favoriseres ud fra snævre kriterier som eksempelvis publicering i prestigefyldte tidsskriftspublikationer. På den måde tilsidesættes andre centrale faktorer for stillingerne som akademisk husarbejde eller administration, undervisning og formidling”, siger forskerne.

De mener derfor, at der er et stort behov for institutionelle procedurer, som anerkender disse faktorer under rekrutteringen.

”Studiet af ansættelsesprocesser viser, at akademia adskiller fra andre sektorer på den måde, at det er snævert baseret på særlig et aspekt af det, der udgør den samlede kompetence, altså meritter/publicering osv., og at der dermed ikke er så meget rum for en helhedsvurdering, når det gælder karriere og forfremmelse”, hævder Mari Teigen.

Et sæt af anbefalinger

Baseret på deres forskningsresultater kommer NORDICORE med fire anbefalinger til, hvordan man kan tackle udfordringerne og fremme ligestilling og mangfoldighed i akademia. Anbefalingerne er et opråb til departementer/ministerier og forskningsråd.

”Når man tænker på køn, ligestilling og mangfoldighed, får man også bredere og bedre forskning, da man får flere perspektiver, syn og nuancer”, siger Teigen, inden Liza Reisel afslutter.

”Anbefalingerne handler om at bygge kundskab og kapacitet til at kunne arbejde med ligestilling. For at få den bedste forskning, er der behov flere typer af tanker. Det får man ikke, hvis det bare er en type akademiker, der sidder på toppen.”

Anbefalinger fra NORDICORE

  • Ligestillingsansvarlige: Etabler institutionelle ligestillingsansvarlige eller -kontorer med ansvar for løbende overvågning, involvering og organisatorisk udvikling for at forbedre ligestilling og mangfoldighed.
  • Få kønsmainstreaming til at fungere: Integrer kønsmainstreaming i topledelsens daglige arbejde ved at sikre retfærdige og inkluderende karriereveje, kønsbalancerede beslutningsorganer og tværgående integration.
  • Køn og mangfoldighed i forskningsindhold: Integrer køns- og mangfoldighedsperspektiver i forskningsindholdet for at fremme mangfoldighed i perspektiver, metoder og indsigter.
  • Politisk koordineringsmekanisme: Etabler en politisk koordineringsmekanisme på nationalt niveau med nordisk samarbejde knyttet til et dedikeret EU-netværk eller institution for at støtte institutionernes ligestillingsarbejde og adressere institutionelle strukturer og forskningsindholdsaspekter.


Du kan læse mere om NORDICOREs anbefalinger her.

NORDICORE var et af to Nordic Centres of Excellence under NordForsks forskningstema Gender in the Nordic Research and Innovation Area.

Kontakter

Siri Bjarnar. Photo: NordForsk

Siri Jørgensen Bjarnar

Leder for operativ virksomhet
Jakob Chortsen

Jakob Chortsen

Senior kommunikasjonsrådgiver