Live-sending fra arrangementet
Sendingen starter 13. juni kl. 16:45
Det er på tide at erkende, at Danmark og Norden er under angreb. Fjendtlige aktører har gjort os til permanente mål for udbredt hybrid krigsførelse. Gennem systematiske og målrettede aktiviteter som kabelbrud, desinformation og cyberangreb forsøger de at destabilisere den frie verden.
Denne paneldiskussion vil handle om, hvordan skjulte og åbne angreb påvirker samfundssikkerheden i Norden, og hvor vigtigt det er at forstå omfanget af disse angreb. Blandt de spørgsmål, der rejses, er:
- Hvordan ser hybride angreb ud i Danmark og de nordiske lande?
- Hvilken indvirkning har desinformation, cyberangreb og påvirkningsoperationer på vores samfund og demokrati?
- Hvilke fællesnordiske initiativer er nødvendige for at opbygge bedre modstandskraft i Norden?
- Hvordan kan vi øge bevidstheden blandt borgerne og gøre dem mere modstandsdygtige over for påvirkningsoperationer?
I panelet vil eksperter og beslutningstagere diskutere, hvad Danmark sammen med resten af Norden kan gøre for at imødegå truslerne.
Deltagere
- Rasmus Dahlberg, forsker i samfundssikkerhed og leder af forskningsprojektet Reinterpreting Sector Responsibility in Nordic Crisis Management after COVID-19 (RESECTOR) | NordForsk
- Vibeke Hjortlund, chefredaktør på videnskab.dk
- Kasper Grotle Rasmussen, lektor ved Syddansk Universitet og forsker i desinformation og konspirationsteorier og med i netværket The Nordic Disinformation Resilience Network | NordForsk
- Christian Friis, Kontorchef i Styrelsen for Forsyningssikkerhed
- Moderator: Martin Breum, Journalist, forfatter og ordstyrer, Moderator.dk