Geysir på Island

32 ansøgninger til call om naturvidenskabelige forskernetværk

Der er et samlet budget på 30 millioner norske kroner, og NordForsk forventer, at 15 netværk vil få finansiering. 

Thorbjørn Gilberg er specialrådgiver i NordForsk og ansvarlig for callen i NOS-N. Han siger:  

“Jeg er meget glad for den brede interesse for denne call. Ansøgningerne dækker hele Norden, favner mange temaer og vidner om en stærk vilje til samarbejde. Det er positivt at se, at så mange nye netværk og unge forskere ønsker at tage aktivt del i det nordiske samarbejde. Det afspejler kernen i NOS-N’s formål – at fremme naturvidenskabelig forskning gennem koordination og løbende udveksling af viden og erfaringer mellem de nordiske lande.” 

Læs mere: Call for proposals: Nordic research networks within natural science and related engineering fields 

Formålet og tematisk ramme 

Ved at etablere et nordisk initiativ for tværfaglige forskningsnetværk inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab ønsker Joint Committee of the Natural Science Research Councils in the Nordic Countries (NOS-N) at fremme samarbejdet mellem forskere. Der er et klart potentiale for synergieffekter i de nordiske lande og at styrke den nordiske forsknings internationale konkurrenceevne, innovative karakter og banebrydende potentiale.  

Ved at lægge vægt på forskere i den tidlige fase af karrieren (2-7 år efter afsluttet ph.d.) ønsker NOS-N også at tilskynde den næste generation af nordiske forskere til at skabe nye eller tættere forbindelser på tværs af nationale og faglige grænser. Og at opbygge stærke kollegiale netværk, der kan få afgørende betydning for deres fremtidige karriere og forskningsforløb.

Kontakter

Portræt af Thorbjørn Gilberg

Thorbjørn Gilberg

Specialrådgiver