På sygehuset i Kuopio i Finland blev en dreng for nylig behandlet for kræft. Svulsten voksede hurtigt, og lægerne gjorde, hvad de kunne, men drengen blev ikke rask. En torsdag skrev lægerne til deres nordiske netværk af kolleger og bad om hjælp. Samme torsdag fik lægerne svar fra Rigshospitalet i København, som kunne tilbyde en ny eksperimentel behandling til drengen. Dagen efter blev drengen og hans forældre informeret om behandlingstilbuddet, de takkede ja, og allerede søndag rejste de fra Kuopio til København.
”Eksemplet her er et af flere, som viser værdien af, at vi børnekræftlæger i Norden samarbejder og udveksler erfaring om behandlingstilbud. I aftes snakkede jeg med en af lægerne fra Kuopio, som har været med til at behandle den kræftsyge dreng. Den forsøgsbehandling, han modtog i København, har vist gode resultater, selvom han ikke er helt kræftfri endnu.”
Det fortæller Karsten Nysom, som er børnekræftlæge på Rigshospitalet i København og har været leder for et nordisk netværk af børnekræftlæger fra Finland, Sverige, Norge og Danmark. Netværket arbejder på at tilbyde flest mulige børn og unge fra Norden nye forsøgsbehandlinger, hvis de har kræft, som ikke går væk med standardbehandlingen. Netværket har været finansieret af Norges forskningsråd, Kreftforeningen og NordForsk.
Formålet er ifølge Karsten Nysom at undgå, at børn dør af kræft i de nordiske lande. Børnekræftlægerne deler viden og erfaringsudveksler med hinanden om nye behandlingsmuligheder for børn med tilbagefald af kræft.
”Når standardbehandlingen ikke virker, og vi har afprøvet andre behandlinger, så kontakter vi vores nordiske børnekræftkolleger. Det er vi nødt til, for vi har så få tilfælde af børnekræft i hvert land, at vi er nødt til at arbejde sammen for at få større viden. Ingen af os kan alt, så vi lærer af at dele med hinanden. Mange gange får vi nye vinkler på det. Hver uge har vi planlagt et videomøde, hvor vi drøfter de børnepatienter, hvor kræften ikke reagerer som planlagt, og så spørger vi vores nordiske kolleger, om de kender til nye lægemidler og behandlingsformer,” siger Karsten Nysom.
Børnekræft er meget sjældent
Kræft hos børn er rigtig sjældent, og langt de fleste, mere end fire ud af fem, bliver helbredt. Der er omkring 1000 børn, som årligt får kræft i Norden, og mere end 800 bliver raske af standard-kræftbehandlingen. Til sammenligning får årligt cirka 125.000 voksne kræft i Norden.
Men der er også nogle børn, som ikke bliver raske lige med det samme, eller som bliver raske, men så kommer sygdommen tilbage. De fleste børn, der dør af kræft, gør det, fordi standardbehandlingen ikke får deres sygdom til at forsvinde, eller fordi sygdommen vender tilbage.
Det er i de tilfælde, det er værdifuldt med nordisk samarbejde om nye eksperimentelle behandlingsformer.
”Det er vigtigt at forske i børnekræft, for blandt børn, som er mere end et år gammelt, så er kræft stadig den sygdom, der forårsager flest dødsfald. Ikke fordi kræft hos børn er udbredt, men det skyldes blandt andet, at vi er blevet rigtig gode til at undgå, at børn dør af andre sygdomme,” siger Nysom.
Nordiske børn kan få behandling i Norden
Som et resultat af projektet er der også åbnet to store kliniske teststeder til børnekræftpatienter. Et i Stockholm og et på Rigshospitalet i København.
For ti år siden var der kun få muligheder for, at nordiske børn med kræft kunne deltage i behandlingsforsøg med ny medicin. Nu er der mange flere muligheder for disse børn i Norden, og vi tilbyder oftere behandling på tværs af landegrænserne.
”Hvis man havde et barn, der var syg af kræft, og man ville afprøve ny medicin til det, så skrev eller ringede man til sine kolleger i England, Frankrig eller Tyskland. Hvis nordiske børn skulle prøve noget af den nye persontilpassede medicin, så måtte de rejse ud af Norden, men nu kan vi som mit eksempel i starten viste, tilbyde et finsk barn behandling i Danmark og omvendt,” siger Karsten Nysom.
