Det nordiske universitetsnetværk ReNEW (Reimagining the Nordic Region in an Evolving World) har modtaget støtte fra NordForsk i perioden 2018 til 2024. ReNEW blev oprettet for at styrke samarbejdet om at udvikle banebrydende og fremragende nordisk forskning.
For nylig publicerede de Handbook of Nordic Co-operation.
Med i projektet var Johan Strang, professor i nordiske studier ved Helsinki Universitet. Du har måske også hørt hans stemme i radioprogrammet Norsken, Svensken og Dansken, hvor han har været gæst, eller læst hans kronikker om nordisk samarbejde i finske medier.
Vi satte ham stævne for at tage temperaturen på nordisk samarbejde anno 2025.
Hvor vigtigt er det nordiske samarbejde i dag – i lyset af den verden, vi befinder os i?
”Alle nordiske lande er enige om, at de har brug for hinanden. På kort tid er der sket meget på den udenrigspolitiske scene, som har bragt de nordiske lande tættere sammen. Det skyldes delvis Finlands og Sveriges NATO-medlemskab, men også truslen fra Rusland og USA's ageren over for Grønland og Danmark.
Hvis vi går længere tilbage i historien, så har det nordiske samarbejde ofte fejlet, fordi vi har set forskelligt på verden og haft uens opfattelser af trusler, som har trukket os længere fra hinanden. Danmark har været mest bekymret for Tyskland, mens Finland og Sverige har været bekymret for Rusland, og Norge har haft den luksus at være mest bekymret for Sverige. Vi har altså ikke rigtigt haft den samme opfattelse af verden, men det har vi i høj grad nu.
På den ene side opfatter vi alle Rusland som en trussel, og på den anden side er vi også begyndt at se Europa på en meget mere ensartet måde, end vi har gjort før. Mens Finland forsøgte at være det mest pro-europæiske land, der var med på alt, som kom fra EU, så var Sverige og Danmark lidt mere skeptiske, og Norge var slet ikke involveret. I dag er vi ret enige i vores syn på Europa. Det er vigtigt, at vi har det europæiske samarbejde som en fælles platform, og at vi deltager så meget som muligt i det og forsøger at påvirke europæisk politik, men når det kommer til stykket, tror jeg stadig, vi har brug for vores egen lille nordiske gruppe.
Har du et eksempel på det?
”Jeg mindes billederne, da Trump begyndte at true Grønland og sagde, at han ville have kontrol over landet, hvorefter Danmarks statsminister Mette Frederiksen tog på en diplomatisk rundrejse i Europa. Hun gav hånd til både NATOs generalsekretær Mark Rutte, Tysklands daværende kansler Olaf Scholz og den franske præsident Emmanuel Macron. Men hun manifesterede nordisk solidaritet gennem et billede på sociale medier, hvor hun sad rundt om et middagsbord med Alexander Stubb, Ulf Kristersson og Jonas Gahr Støre. Jeg synes, det var et ret flot billede på, hvordan man kan signalere, at Norden er et endnu dybere fællesskab end det europæiske, og jeg tror virkelig, vi har brug for det i disse tider, hvor der er så megen uro i verden. Hvis man taler med en hvilken som helst udenrigsminister, premierminister eller diplomat, der har arbejdet i store internationale kredse, vil man opdage, at når det kommer til stykket, er der kun fire andre lande i verden, de virkelig kan stole på, og det er de nordiske.”
Retorikken omkring det nordiske samarbejde er mere ensartet end tidligere, sagde du. Hvis det særligt skyldes, at verden omkring os er ustabil, hvad sker der så, når den bliver mere stabil igen?
”Det er et godt spørgsmål. De, der interesserer sig for det nordiske samarbejde, bør virkelig smede nu, mens jernet er varmt. Hvis vi ikke udnytter denne situation, hvor selv vores statsministre og alle politiske partier er enige om, at det nordiske samarbejde er nødvendigt, hvornår skal vi så gøre det? Og hvis vi ikke lykkes med at styrke samarbejdet og gøre afgørende fremskridt inden for blandt andet forskningsområdet, kulturområdet og arbejdslivet og griber chancen, nu hvor den byder sig, hvornår skal vi så gøre det? Desværre har vi været ret dårlige til det historisk set. Det lykkedes os at bringe det nordiske samarbejde videre i 1950'erne og 1970’erne, da der var et momentum, men siden har det ikke fået et afgørende skub. Jeg er ikke i tvivl om, at det nordiske samarbejde vil blive mindre relevant, når verden bliver mere fredelig, hvis ikke vi sikrer, at vi er på et andet niveau, end vi er i dag.”
I NordForsk finansierer vi nordisk forskning. Hvilken betydning mener du, at nordisk forskningssamarbejde har?
”Det forskningssamarbejde, som NordForsk finansierer, er yderst væsentlig, og det er vigtigt, at nordiske samarbejdspartnere har mulighed for at søge om finansiering fra NordForsk, men det udgør en meget lille del af alt det samlede samarbejde, der finder sted inden for forskning i Norden.
Nordisk forskningssamarbejde er altså betydningsfuldt, men det varierer, alt efter hvilket forskningsområde der er tale om. Jo mindre fagområde, man arbejder inden for, desto vigtigere er det at have nordiske kolleger og at kunne kontakte en forsker, der arbejder med de samme ting i et andet nordisk land. Hvis man derimod arbejder inden for naturvidenskab eller medicin, tror jeg, det er mindre vigtigt, om man samarbejder nordisk eller internationalt, men det er stadig helt naturligt at kontakte sine kolleger i nabolandene. Jeg er sikker på, der findes mange ’hverdagsnetværk’. Det gælder også for statskundskab og andre fag, der er tættere knyttet til nationale traditioner. Så er det naturligt at spørge, hvad svenske eller danske forskere har skrevet om et givent emne.”
I NordForsk finansierer vi forskning, som skaber nordisk merværdi. Det er det, der adskiller os fra nationale finansierer. Men hvordan kan vi tale om en nordisk merværdi inden for forskning?
”Vi har på vegne af NordForsk foretaget en lang række undersøgelser af begrebet nordisk merværdi og nordisk nytte. Det er et begreb, der blev opfundet i 1990'erne for at skære ned i Nordisk Ministerråds budget. Alt, der ikke gav nordisk fordel eller nordisk merværdi, blev skåret væk. Det var i udgangspunktet en besparelsesforanstaltning, og jeg opfatter det først og fremmest som et afgrænsningsbegreb.
Jeg mener, at hvis NordForsk vil tage et skridt i retning af at skabe noget større ud af det nordiske forskningssamarbejde, så tror jeg, det ville være fornuftigt at lære af eksempelvis det europæiske forskningssamarbejde i form af ERC-grants, Horizon-projekterne og European University Institute i Firenze.
De udfører en masse forskning, der lige så godt kunne være udført på nationalt plan, men som er i verdensklasse – virkelig banebrydende forskning. Jeg mener, det er den retning, man skal gå i og ikke tænke på nordisk merværdi som en afgrænsning. Jeg kan godt forstå, at man i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne og 2010'erne var næsten for travlt optaget af at retfærdiggøre det nordiske samarbejde. Hvad var det eneste mål? Jo, det var den nordiske merværdi. I dag tror jeg ikke, vi behøver at tænke på den måde. Alle mener, det nordiske samarbejde har sin egen værdi, og at det er vigtigt.”
Læs også kronikken i Hufvudstadsbladet: Världens mest integrerade region – för 60 år sedan
Læs også artiklen Scandinavian associations were forerunners of Nordic co-operation
