Skoleudbrændthed påvirker eleverne, hvordan de lærer, hvordan de klarer sig i skolen, og kan føre til, at de dropper ud af skolen og efterfølgende ikke er i stand til at fuldføre deres uddannelse. Det er også relateret til mentale sundhedsproblemer og kan føre til angst og depression.
Hvor udbredt er udbrændthed i skolen, og hvad kan vi gøre ved det?
Marja Holm er seniorforsker ved det finske institut for sundhed og velfærd og en del af det NordForsk-finansierede projekt "Mental health and life satisfaction among youth with disabilities and experiences of services in the post-pandemic period (D-youth)”.
Projektet har til formål at forbedre forståelsen af mental sundhed, livstilfredshed og modtagne tjenester blandt unge med handicap i de nordiske lande – Norge, Island, Sverige og Finland – i perioden efter pandemien.
I en nyligt offentliggjort artikel undersøgte de skoleudbrændthed blandt finske elever med og uden funktionsnedsættelser før, under og efter COVID-19-pandemien på 8., 9. og 10. klassetrin, gymnasier og erhvervsskoler.
"Det er afgørende for os at undersøge trivslen blandt unge med funktionsnedsættelser både under og efter pandemien. Unge med funktionsnedsættelser er ofte en sårbar gruppe, og vi er nødt til at forstå deres trivsel i forhold til andre unge for at kunne give dem den støtte, de har brug for," siger Marja Holm.
Resultater for udbrændthed i skolen
På alle skoletrin rapporterede elever med funktionsnedsættelser oftere om udbrændthed i skolen end elever uden funktionsnedsættelser. Dem med flere funktionsnedsættelser var de mest sårbare, især piger.
På erhvervsskoler var udbrændthedsraterne cirka halvt så høje som på andre skoleniveauer blandt piger og drenge med og uden funktionsnedsættelser.
På 8., 9. og 10. klassetrin steg udbrændtheden blandt piger med og uden funktionsnedsættelser under pandemien (2019-2021), og forblev høj efter pandemien (2021-2023). For drenge på de samme klassetrin steg udbrændtheden kun blandt dem uden funktionsnedsættelse under pandemien og forblev høj efter pandemien. For drenge med funktionsnedsættelser begyndte udbrændtheden at stige efter pandemien.
På gymnasier og erhvervsskoler steg udbrændtheden generelt blandt piger og drenge med og uden funktionsnedsættelser under pandemien. Efter pandemien faldt disse stigninger.
Sådan kan vi hjælpe dem
"For det første skal vi finde ud af, at elever med funktionsnedsættelser er mere tilbøjelige til at opleve udbrændthed i skolen. Derefter kan vi give dem mere støtte og hjælpe dem med at slippe af med udbrændtheden. For eksempel føler de ofte, at de ikke er lige så gode som de andre elever i klassen, og det kan påvirke deres forhold til deres kammerater og føre til udbrændthed," siger Marja Holm og fortsætter:
"Når man arbejder med udbrændthed i skolen, især blandt unge med funktionsnedsættelser, er det vigtigt at give individuel støtte, opnåelige læringsmål, positiv feedback og anerkendelse, fremhæve deres styrker frem for svagheder og bruge praktiske undervisningsmetoder. Vores resultater understreger, at disse foranstaltninger især bør målrettes elever på 8., 9. og 10. klassetrin – især sårbare elever med funktionsnedsættelser – for at forhindre vedvarende udbrændthed i perioden efter pandemien."
