Unge blev hårdt ramt af pandemiens restriktioner, ikke mindst psykisk. Men hvordan det står til nu i årene efter pandemien, er der begrænset viden om.
Agnieszka Butwicka fra Karolinska Institutet leder forskningsprojektet Post-Pandemic Vulnerability and Resilience: A bioecological approach towards youth wellbeing in Nordic schools and communities (SISU). Hun har arbejdet med børn og unge i de seneste 15 år og mødt flere og flere med psykiske problemer.
”Hvert år har jeg oplevet en stigning i antal af unge, som har opsøgt hjælp. Og det i så stor grad, at det offentlige sundhedssystem ikke kan yde tilstrækkelig hjælp. Det havde ingen forventet. Så kom pandemien og gjorde problemerne endnu værre. De tendenser, vi observerede før pandemien, så ud til at blive forstærket under pandemien og førte til et boom i mentale sundhedsproblemer blandt børn og unge,” siger hun.
I projektet vil de undersøge, om dette rent faktisk er tilfældet. Forskere fra Sverige, Norge, Island og Finland er med, og de første resultater ligger nu klar fra de finske forskere.
Finske unge er stadig ikke kommet sig over COVID-pandemien
De har undersøgt, hvordan det står til med finske unges mentale sundhedsproblemer i tiden før, under og efter pandemien. Mellem 2015 og 2023 fik Finnish School Health Promotion (SHP) data fra 722.488 elever (371.634 piger og 348.857 drenge), som enten gik i 8. og 9. klasse i grundskolen eller første og andet år på ungdomsuddannelser i Finland (13-20 år). Disse data danner grundlag for forskernes undersøgelse.
Resultaterne af undersøgelsen viser, at ungdommen i Finland ikke har fået det bedre efter den forværrede oplevelse under COVID-pandemien. Andelen af deltagere, der oplevede symptomer på generaliseret angst, depression og social angst steg fra niveauet før COVID-19 til 2021 og er forblevet konstant høj i 2023.
Ensomhed var den eneste parameter, der viste forbedring i alle grupper i 2023.
Piger har det sværest
Mens drengene oplevede en lille forbedring, forblev pigernes mentale sundhedssituation uændret. Desuden var forekomsten af en af lidelserne alarmerende høj blandt piger, hvilket ifølge forskerne giver anledning til bekymring.
”Da det syntes uomtvisteligt, at stigningerne i mentale sundhedsproblemer blandt unge under COVID-19-pandemien - i det mindste i betydelig grad – skyldtes pandemien, antog vi, at symptomniveauerne ville være faldet med tiden efter pandemien,” konkluderer forskerne i undersøgelsen.
Det har vist sig ikke at holde stik. Andelen af unge med generaliseret angst, depression og sociale angstsymptomer steg nemlig fra niveauet før COVID-19 til 2021 og forblev på disse højere niveauer i 2023 blandt alle undersøgelsesgrupper.
”Effekterne af COVID-19-pandemien på unges mentale sundhed kan være langvarige. I denne undersøgelse var der en ændring til det bedre blandt transkønnede unge, hvilket var en positiv undtagelse. Det er afgørende at yde tilstrækkelig støtte og behandling til unge med dårligt mentalt helbred, men løsninger på den mentale sundhedskrise skal have et bredere samfundsmæssigt perspektiv og bør udvikles i partnerskab med de unge,” siger forskerne.
Resultaterne er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet og kan læses her i hele sin længde: Mental health after the COVID-19 pandemic among Finnish youth: a repeated, cross-sectional, population-based study - The Lancet Psychiatry.
