Antimikrobiel resistens (AMR) er en af de mest alvorlige sundhedstrusler i vores tid. Forskere i Norden arbejder netop nu for at finde løsninger på, hvordan vi kan undgå konsekvenserne, som antimikrobiel resistens kan få for samfundssikkerheden i Norden.
Adriana Krolicka fra NORCE Norwegian Research Centre leder projektet Wastewater Treatment plants as a trusted Source of Timely information on antimicrobial resistance threat (TruSTme), som har undersøgt, hvordan rensningsanlæg kan være en pålidelig kilde til rettidig information om antimikrobiel resistens.
”Der er stor bevidsthed om, at vi står over for en potentiel samfundssikkerhedskrise, når det kommer til AMR. I vores projekt har vi fokus på rensningsanlæg, fordi spildevand kan være en kilde til vigtig viden om AMR og humane patogener (sygdomsfremkaldende organismer, red.). Under COVID-pandemien undersøgte man graden af smitte i befolkningen ud fra spildevandsprøver på rensningsanlæg, og det samme kan vi gøre med AMR,” siger hun.
Rensningsanlæg kan ses som store dræn, der opsamler antimikrobielle stoffer, der bruges som medicin, og som udskilles i de kloaknet, der er forbundet med rensningsanlæggene. Rensningsanlæg bliver dermed hotspots for antimikrobielle resistensgener.
Når du analyserer spildevand på et rensningsanlæg, der kommer fra et stort område med mange husstande, så er det ikke muligt at se, hvilket hus smitten kommer fra. Men du kan informere de mennesker, der kan have nytte af oplysningerne. Det kan være sundhedspersonale, som kan få overblik over, hvilken form for resistens der findes i området.
”Det handler om at styrke det næste pandemiberedskab. Hvis samfundet har den modstandskraft, som vi forsøger at bidrage til med projektets resultater, så vil vi stå stærkere, hvis en AMR-krise bryder ud. Det vil være afgørende, at vi på et tidligt tidspunkt ud fra spildevandsprøver kan sige, at der er noget i gære, som myndighederne skal være opmærksom på. Ved at foretage regelmæssig overvågning af spildevandsprøver, kan vi være et skridt foran. Så snart vi har en identifikation af, at der er et sygdomsudbrud på vej, har myndigheder tid til at forberede sig.”
Nyt EU-direktiv vil sikre regelmæssig overvågning af spildevand
Adriana Krolicka understreger, at det er vigtigt at koordinere indsatsen over for spildevandsovervågning bedre både på nationalt og nordisk niveau. Selvom Finland, Danmark, Sverige og Norge har mange ting til fælles, er tilgangen til overvågning af spildevand meget forskellig fra land til land.
Der kommer snart et nyt EU-direktiv om rensning af byspildevand, som skal sikre, at alle medlemslande regelmæssigt overvåger ubehandlet og behandlet eller delvist behandlet spildevand. Selvom Norge og Island står uden for EU, vil loven også gælde der. Krolicka hilser det nye EU-direktiv velkomment og mener, regelmæssig overvågning af vandmiljøet er den helt rigtige vej at gå.
"Spildevandsanlæg udleder ofte renset eller halvrenset spildevand i havet eller andre vandområder. Selvom behandlet spildevand generelt ikke er synligt »forurenet«, kan det stadig indeholde resterende antimikrobielle resistensgener og patogener. Hvis det ikke behandles efter en tilstrækkelig høj standard, kan disse gener og patogener have en negativ indvirkning på vandøkosystemer og menneskers sundhed. Niveauet for spildevandsrensning og udledningspraksis varierer mellem de nordiske lande,” siger Krolicka.
Historisk set har mange norske rensningsanlæg, især de ældre, primært haft mekanisk og biologisk rensning, ofte omtalt som to trin. Selv om der er sket betydelige opgraderinger, er implementeringen af avanceret rensning gået langsommere i nogle områder sammenlignet med andre nordiske lande.
”Sverige og Finland har generelt implementeret høje standarder for spildevandsrensning, herunder udbredt brug af tertiær rensning. Både Sverige og Finland betragtes som førende inden for rensning af byspildevand i Europa, selvom Danmark også har meget avancerede rensningssystemer,” siger Krolicka.
Med det kommende EU-direktiv, der skal sikre regelmæssig overvågning af spildevand, vil et potentielt AMR-udbrud også blive opdaget på et tidligt tidspunkt, tilføjer Krolicka. Derfor tog projektet også fat på behovet for at overvåge ubehandlet og behandlet eller halvbehandlet spildevand for AMR og humane patogener ved at udvikle en prototype på et relativt enkelt sæt robuste værktøjer til tidlig varsling, der ikke kan bruges i et stort laboratorium, men på rensningsanlæggene.
Læs mere om projektet: Wastewater Treatment plants as a trusted Source of Timely information on antimicrobial resistance threat (TruSTme)
Projektet har skrevet en policy paper, som er udgivet i denne rapport fra NordForsk: Fast Track to Vision 2030 | NordForsk
