“Vi ser, at når mange unge med indvandrerbaggrund er færdige med gymnasiet, bliver de vældig ivrige, og uddannelsesambitionerne er høje,” siger Carina Mood, professor ved Stockholms Universitet.
Hun leder det NordForsk-finansierede projekt “Structural, cultural and social integration among youth: A multidimensional comparative project” også kaldet IntegrateYouth. Projektets forskere undersøger, hvordan det står til med integrationen af unge med indvandrerbaggrund i Norge, Sverige, England, Tyskland og Holland.
I den offentlige debat om unge indvandrere handler snakken ofte om diskrimination og kriminalitet. Carina Mood og forskningsprojektet IntegrateYouth har et andet perspektiv. Og ifølge Carina Mood er det vigtigt at se på integrationen fra et flerdimensionelt perspektiv, så flere forhold bliver belyst.
“Ser vi på den såkaldte strukturelle integration, som handler om de unges skolegang og økonomiske situation, så ser integrationen ud til at gå ganske godt i alle de lande, som er med i projektet. Mange unge med indvandrerbaggrund har høje ambitioner og giver udtryk for, at skole og uddannelse er vigtigt for dem."
I skolerne i Sverige, Norge og England bliver børn og unge ikke niveauinddelt efter præstationer, og derfor ser vi, at unge med udenlandsk baggrund klarer sig bedre, end de gør i Holland og Tyskland, forklarer hun. I sidstnævnte lande har de unge også høje ambitioner, men får ikke samme muligheder for at stile højt, fordi de allerede som små bliver inddelt ud fra deres præstationer.
De høje ambitioner viser sig særligt blandt unge, som kommer fra lande uden for Norden og Europa. Typisk unge fra lande i Mellemøsten, Asien, Sydamerika og Afrika.
I studiet indgår både unge, som selv er indvandret, og unge som er født i det nye land, men hvor forældrene er født i udlandet. Det vil sige, der både indgår unge, som er første- og andengenerationsindvandrere.
IntegrateYouths studie bygger på data dels fra CILS4EU, hvor i alt 19000 unge indgår (omtrent 5000 fra hvert af de fire lande Tyskland, Holland, Sverige og England), og i CILS-NOR indgår 7400 unge fra Norge.
Tre mulige forklaringer på de høje ambitioner
Hvorfor stiler unge med indvandrerbaggrund så højt i skolen? Carina Mood peger på tre mulige forklaringer.
“Unge med indvandrerbaggrund er mere familieorienterede, og det er vigtigt for dem at gøre forældrene tilfredse og stolte. Man vil gerne vise, at man lykkes. En anden forklaring er, at mange med udenlandsk baggrund kommer fra lande uden de sammen muligheder, som vi har i de nordiske lande. Uddannelser er dyre og ikke for alle, og når de så kommer til Norden, så sætter de stor pris på de uddannelsesmuligheder, som de pludselig får. Unge i Norden ser det mere som en selvfølgelighed, at de kan vælge frit mellem uddannelser.”
En tredje mulig forklaring, som Carina Mood peger på, er, at nogle unge vælger en høj uddannelse, fordi de gerne vil undgå diskriminering, og at den er mere udbredt blandt dem, som er beskæftiget i de mere traditionelle fag.
“Når det gælder karakterer og testresultater, så scorer unge med indvandrerbaggrund ofte lavere, men de har så høje ambitioner, at det kompenserer for deres præstationer, og i de lande vi indtil nu har studeret (Norge og Sverige), så ser vi, at de i lige stå stor udstrækning får en universitetseksamen som unge født i landet.”
Når man derimod kigger på den sociale integration, så står det knap så godt til som med den integration, der handler om unges skolegang og økonomiske situation. Foreløbige resultater tyder på, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke danner så nære sociale relationer med unge uden indvandrerbaggrund.
“Det kan handle om, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke i så stort omfang omgås de, som er født i landet. Når vi spørger de unge, hvem de danner relationer med i skolen og i fritiden, og hvem de danner par med, så sker det i begrænset omfang med unge, som er født i landet. En af barriererne kan være forskellene i deres religiøse ståsted. Til gengæld viser vores resultater, at unge med og uden indvandrerbaggrund har en positiv indstilling til hinanden.”
IntegrateYouth-projektet er en del af NordForsks Nordisk initiativ for forskning i migration og integration. Det er finansieret af Norges Forskningsråd, Vetenskapsrådet i Sverige, Forte i Sverige, Suomen Akatemia i Finland, Ministeriet for Uddannelse, Forskning og Kultur i Island og Economic and Social Research Council i Storbritannien.
De nordiske lande vinder på de ambitiøse unge
“De unges positive og stærke drivkraft kan samfundet drage stor fordel af. De kommer i højere udstrækning til at være repræsenteret på arbejdspladserne i store ledende stillinger. Det kan måske føre til mindre diskriminering på arbejdspladserne, og jeg tror også, at der kan findes en mulighed for, at strukturel integration på arbejdsmarkedet på sigt vil kunne medføre bedre social integration,” siger Carina Mood.
Vil du vide mere? Carina Mood har sammen med andre forskere for nylig udgivet bogen “Integration bland unga: En mångkulturell generation växer upp”.