En mandlig politibetjent siger til en kvindelig politielev:
”Du ved godt, at du er nødt til at være hård for at blive politibetjent, Anna. Du kan ikke være følsom i et job som det her.”
En kvindelig politibetjent tilføjer: ”Præcis, dette er ikke et arbejde for tøsepiger. Du er nødt til at være hård for at kunne udføre det her arbejde.”
Ovenstående eksempel er opdigtet og en del af et rollespil, men det baserer sig på en jargon, der er velkendt i politiet.
“Vi har introduceret rollespil med eksempler på uprofessionel jargon på politiskolen på Island. Det er nemlig helt afgørende at sætte tidligt ind med forebyggende tiltag for at forhindre sexchikane,” siger Assistant professor Finnborg Salome Steinþórsdóttir fra Islands Universitet.
”Og for at få en kulturændring, involverer det hele arbejdspladsen,” siger Associate professor Malin Wieslander fra Linköping Universitet.
”Vi lever i en del af verden, hvor vi hylder vores gode nordiske arbejdskultur, og alligevel har vi det her problem.”
Sådan lyder det fra Brita Bjørkelo, professor ved Politihøgskolen i Oslo og arbejds- og organisationspsykologi ved Oslo Nye Høyskole. Hun leder forskningsprojektet Understanding and Intervening against Sexual Harassment at work (UISH), der er en del af NordForsks forskningsområde fremtidens arbejdsliv. UISH bygger på allerede eksisterende projekter i og med politiet i tre nordiske lande.
Projektets formål er at kaste lys på, hvordan politiet bliver en god og tryg arbejdsplads, som ikke bare tiltrækker sig nye medarbejdere men også klarer å beholde de.
Sexchikane er et fundamentalt arbejdsmiljøproblem
Projektet undersøger seksuel chikane inden for politiet i Norge, Sverige og Island. Til trods for at et stigende antal kvinder bliver uddannet og ansat i politiet, så er det stadig en mandsdomineret arbejdsplads, især i ledende stillinger. Også tidligere forskning har afdækket, at der er omfattende chikane i politiet og forsvaret.
På tværs af de tre lande arbejder projektet med dem, der bliver udsat for sexchikane, dem som udsætter andre for det, og dem der er tilskuere til, at det sker. Forskerne i de tre lande arbejder med forskellige områder. I Island er rollespillene udviklet af forskerne i projektet og bygger på tidligere oplæg, som allerede har vist gode resultater. Eksemplet i starten af artiklen er hentet fra det Islandske projekt, hvor politieleverne som led i undervisningen spiller forskellige scenarier inspireret af Power Plays og SUSH. Det skal gøre både studerende og ledere i politiet opmærksomme på, hvad de kan gøre for at ændre på en usund arbejdskultur.
Sexchikane er et helt fundamentalt arbejdsmiljøproblem, som påvirker hele arbejdspladsen og ikke kun dem, der er udsat for chikane. På trods af løbende tiltag i de senere år for at forhindre det, fortsætter det med at forekomme. Politiansatte oplever nedsat trivsel, mindre tillid til kolleger og overordnede, og for arbejdspladsen har det betydelige økonomiske omkostninger, fordi det kan medføre øget sygefravær. Derfor er det helt nødvendigt med mere forskning i sexchikane, for det er et problem, som angår hele politiet som arbejdsplads, pointerer Brita Bjørkelo.
”Dem, der krænker, ser ikke deres adfærd som krænkende. Vittigheder bliver set på som en del af et godt arbejdsmiljø, der styrker sammenholdet. Mange oplever, at den positive, humoristiske jargon gør det svært at sætte en grænse for, hvornår jokes bliver til krænkelser, hvilket også rejser spørgsmål om, hvad man skal tåle som politibetjent,” siger Malin Wieslander og tilføjer:
”I politiet har man en stærk loyalitetskultur og kollegialitet, som kan gøre det sværere at rapportere hinanden og sige fra, for det kan ses som et brud på loyaliteten i gruppen og ikke fremme karrieren.”
Er vi ikke i mål?
Forskerne i projektet oplever, at ikke alle inden for politiet hilser fokusset på sexchikane velkommen.
”Det, som var et af resultaterne fra det forrige projekt, var, at vi så en træthed. Nogen mener, der har været talt meget om sexchikane, og mener, vi allerede er kommet i mål. Og det er sandt, at der har været meget fokus på det, men man er også nødt til hvert år at have brandøvelser og it-sikkerhedsøvelser, og det er det samme med sexchikane. Du er nødt til at have fokus på det igen og igen, for det går ikke væk af sig selv,” afslutter Brita Bjørkelo.
Læs mere om projektets resultater (open access):
Full article: Resistance to work against sexual harassment within the police
