Hvem forsker i Grønland, hvad forsker de i, og i hvor høj grad bliver befolkningen inddraget?
”De her spørgsmål har vi fået virkelig mange gange, siden Arctic Hub blev etableret i 2021. Der findes ikke noget centralt register over forskningsaktiviteter i Grønland, og der har været stor interesse for at vide mere. Det kan vi nu endelig give nogle svar på.”
Sådan lyder det fra Avijâja Rosing-Olsen, som er sekretariatsleder i Arctic Hub.
I den nyligt publicerede rapport Forskning i Grønland bliver al forskningsaktivitet fra 2015 til 2024 kortlagt. Rapporten skal fungere som et vidensgrundlag for forskningspolitiske prioriteringer og er lavet af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet på vegne af Arctic Hub.
Grønland er et ”forskningslaboratorium for udenlandske forskere”
I Grønland er der seks forskningsinstitutioner med omtrent 160 forskere tilknyttet. Der er mellem 5000 og 6000 internationale forskere, som forsker i og om Grønland. Andelen af grønlandske forskere udgør derfor kun omkring fem procent af alle forskere.
”Grønland er et forskningslaboratorium for udenlandske forskere. Der er mange, særligt klimaforskere, som kommer til Grønland og udfører vigtig forskning, men hvordan sikrer vi, at forskningen kommer det grønlandske samfund til gavn?” spørger Avijâja Rosing-Olsen.
Tal i rapporten viser, at størstedelen af forskningen i Grønland bliver udført af Canada, så USA, og på en tredjeplads er det Danmark. Fra 2022 til 2024 er der dog sket et markant fald i USA's forskning i Grønland.
Nordiske forskere samarbejder oftest med grønlandske forskere
Samlet set er det kun 10 procent af al forskning, som har en grønlandsk partner. Danmark ligger i toppen i forhold til at samarbejde med grønlandske forskere. I 31 procent af publikationerne har Danmark mindst én grønlandsk medforfatter. Næstefter kommer Norge, som har en grønlandsk medforfatter i 18 procent af publikationerne, og Sverige er det tredje land med 16 procent.
”Det er altså de nordiske lande, som oftest samarbejder med en grønlandsk partner,” konkluderer Avijâja Rosing-Olsen.
Nogle indbyggere er trætte af, at der kommer udenlandske forskere og stiller spørgsmål, som minder om hinanden. De har oplevelsen af, at de deler ud af deres viden og kendskab, uden at de får noget igen. De ved ikke, hvad forskningen bliver brugt til, og derfor taler man ofte om forskningstræthed eller det såkaldte research fatigue.
”Der er meget stor forskel på den tilgang, udenlandske og grønlandske forskere har til befolkningen. Når der kommer grønlandske forskere, er der en kæmpestor opbakning til dem, fordi det er folk, vi kan spejle os i. De taler vores sprog, de forstår vores kultur, og så der er en meget stor vilje til at samarbejde og bidrage.”
Klima fylder mere end mennesker
Af alle de emner, der bliver forsket i, ligger naturvidenskabelig forskning på en soleklar førsteplads med 64 procent. Mange af emnerne relaterer sig til indlandsisen og klimaforandringernes påvirkning. Samfundsvidenskabelig forskning udgør 16 procent, og sundhedsvidenskab 13 procent.
”Det er overraskende, at klimaforskning fylder så meget, for når vi sammenligner os med andre lande, kan vi se, at det er en helt anden profil, vi har i forskningsmiljøet her. Klimarelateret forskning er næsten altdominerende, og emner, som relaterer sig til befolkningens sundhed og levevilkår, fylder langt mindre. Hvis vi sammenligner os med Danmark, hvilket er naturligt for os, kan vi se, at naturvidenskab udgør 30 procent af al forskning i Danmark, og sundhedsforskning udgør 36 procent,” siger Avijâja Rosing-Olsen.
Det er særligt de udenlandske forskere, som fokuserer på klimaforskning, mens grønlandske forskere er mere optaget af samfundsnære temaer som sundhed, politik, sociologi og humaniora.
”Den her rapport er med til, at vi kan tage en god demokratisk dialog om forskning i Grønland og få forskning mere på dagsordenen. Nu har vi nemlig et stort datasæt, som viser nogle tendenser, og så lægger vi op til, at der kan komme dialog mellem de grønlandske forskningsinstitutioner, politikere og befolkningen," siger Avijâja Rosing-Olsen.
Flere ph.d.-studerende i Grønland skal opbygge forskningskapaciteten
En af dem, der hilser rapporten velkommen, er Mari Kleist. Hun er rektor på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og forperson for Grønlands Forskningsråd. Hun er glad for, at der nu er kommet et vigtigt datagrundlag for at diskutere forskningspolitik i Grønland.
”Forskning har enorm stor betydning for det grønlandske samfund, og det er ikke noget nyt. Oprindelige folk har altid skabt og videregivet viden. Vi har observeret og forsøgt at forstå de omgivelser, vi lever i, både mennesker, relationer, samfund, og kultur såvel som landskabet, havet, vejret, dyrelivet og miljøet og de forandringer, der sker omkring os. Det er også en form for forskning og systematisk opbygning af viden. I dag er det vigtigt for os at opbygge forskningskapaciteten i Grønland, så vi i højere grad selv kan udvikle den viden, der er vigtig for vores samfund, og samtidig stå stærkt i forskningssamarbejder både nationalt og internationalt,” siger hun.
De senere år er der også sket meget på forskningsområdet, og der er flere udviklinger i gang for at opbygge større kapacitet. Blandt andet er der kommet flere ph.d.-studerende:
”Vi oplever, at det for yngre ph.d.-studerende har været vigtigt med nogle forbilleder, man kan spejle sig i. Der er kommet større forståelse for, hvad ph.d.-graden betyder, og hvilke døre den kan åbne. Det gør, at mange sætter sig større mål, har fået en større tro på sig selv og får lyst til at blive ph.d.-studerende.”
Internationalt samarbejde er afgørende
Det er også vigtigt at have internationale samarbejder med særligt Canada og de nordiske lande.
”Canada og Alaska burde have en vigtigere rolle i vores forskningssamarbejder, fordi vi geografisk set hører under det nordamerikanske kontinent, og fordi vi som Inuit deler oprindelse, slægtskab og kulturelle forbindelser med Inuit i Canada og Alaska. Det er relationer, der går på tværs af de moderne landegrænser. Samtidig er også tæt forbundet med Norden. Mange af os har familiemæssige, kulturelle, uddannelsesmæssige og professionelle relationer til de nordiske lande, og gennem mange år er der opbygget stærke samarbejder. Det er vigtigt for os at blive ved med at udvikle og styrke disse relationer.”
”Det handler derfor ikke om at vælge mellem Nordamerika og Norden, men om at styrke Grønlands forskningssamarbejder i begge retninger. De nordiske lande står også væsentligt stærkere og får en større stemme i international sammenhæng, når Grønland bliver inddraget,” siger hun.
Reportager fra Grønland
Grønland har omkring 55,000 indbyggere og ligger på det Nordamerikanske kontinent, men rent geopolitisk er landet en del af Europa. Grønland har selvstyre inden for kongeriget Danmark.
NordForsk rejste på reportagerejse til hovedstaden Nuuk.
Dette er første del i serien.
