Hvordan sikrer vi, at alle børn og unge får den hjælp, de har brug for?
Lilly Augustine fra Jönköping Universitet leder forskningsprojektet Navigating Vulnerability for Post-pandemic Social Sustainability: Migrant Children with Disabilities in Nordic Countries (HOPE). De undersøger, hvordan vi som samfund bedst kan støtte børn med immigrantbaggrund, som har et handicap, når vi står over for krisesituationer som COVID-19-pandemien.
Da COVID-19 ramte de nordiske lande, blev vi tvunget til at reagere og opføre os anderledes end normalt. Vi måtte tænke over, hvor meget afstand vi skulle holde til hinanden, hvem der kunne gå i skole, og hvem der kunne blive hjemme. En sådan undtagelsestilstand kan opstå igen, og ifølge Lilly Augustine er det vigtigt, at vi tager hensyn til behovene hos de grupper, der ikke har så stor en stemme, og som har brug for ekstra hjælp og støtte.
"Vi har børn med handicap, hvis forældre ikke taler svensk eller noget andet nordisk sprog, eller som af andre grunde kan have svært ved at navigere i systemet eller samfundets forventninger. Vi ved også, at når et samfund er under pres, har vi en tendens til at strømline reglerne, og så forsvinder mulighederne for variation og tilpasning til dem med særlige behov," siger Lilly Augustine.
Samarbejdsprojekter udfylder et videnshul
HOPE-projektet er et samarbejdsprojekt mellem to tidligere NordForsk-finansierede børne- og ungeprojekter, nemlig EXPECT og D-Youth.
Læs mere om EXPECT: Børnehaver bør forberede sig på den næste pandemi
Læs mere om D-Youth: Elever med handicap har større risiko for udbrændthed i skolen
"Da vi arbejdede på EXPECT-projektet, var det første skridt at gennemføre en systematisk gennemgang af praksissen i børnehaven. Da vi gennemgik den, blev det meget tydeligt, at der slet ikke var nogen omtale af børn med særlige behov eller migrantbaggrund. Man fokuserede på flertallet og glemte mindretallet. Det var ikke med vilje, men fokus var på at få en øvelse til at fungere. Det afslørede en sårbarhed i vores samfund, når vi udsættes for stress," siger Lilly Augustine.
Projektets udgangspunkt er COVID-19-pandemien, men forskerne ønsker at se fremad. Det handler mere om, hvilke erfaringer vi kan drage fra pandemien i fremtiden, end om hvad der skete under pandemien.
"Hvad sker der, hvis vi tager to virkelig stærke risikofaktorer, immigrantbaggrund og handicap, og ser på dem i krisesituationer? Der findes meget få studier, der undersøger denne kombination. Vi håber at identificere erfaringer, som beslutningstagere og fagfolk kan tage med sig. Vi vil gerne sætte os ned med for eksempel ansatte i kommuner og beslutningstagere og diskutere, hvordan vi bør handle under en fremtidig krise for at imødekomme denne gruppe børn med indvandrerbaggrund og handicap," siger Lilly Augustine.
Menneskerettigheder forpligter os på at tage os af alle børn
Hvorfor er det vigtigt at forske i netop den her gruppe børn og unge?
"Efter min mening er det vigtigste, at vi har forpligtet os til og underskrevet en række konventioner og rettigheder. Vi har menneskerettigheder, som også omfatter børn og personer med handicap, og vi har en pligt til at sikre, at folks rettigheder bliver anerkendt. Vi må derfor stille spørgsmålet: hvordan kan vi organisere os selv, så vi mindsker risikoen for, at nogle mennesker bliver udsat for uretfærdighed? Jeg mener, det er et vigtigt demokratisk princip, at vi identificerer sårbare grupper i samfundet, så vi kan hjælpe dem."
