Hvordan håndterede de nordiske lande vaccineberedskabet under COVID-19-pandemien?
”Da vi startede med projektet, troede vi, at det nordiske samarbejde ville have større betydning for tilgang til covid-vacciner, men det var tydeligvis ikke tilfældet. De nordiske lande havde dialog med hinanden før og under selve COVID-19-pandemien. De udvekslede information og indgik uformelle aftaler, men når det kom til vaccineberedskab og -fordeling, var EU løsningen.”
Sådan lyder det fra Katerini Storeng og Antoine de Bengy Puyvallée fra Universitetet i Oslos Center for Global Bærekraft, som er forskere i projektet Strategisk solidaritet: Skandinavisk vaksinediplomati under covid-19-pandemien (SCANVAX). Projektet er et samarbejde mellem Universitetet i Oslo, Danish Institute for International Studies (DIIS) og Lund Universitet. Forskerne har undersøgt, hvordan Norge, Sverige og Danmark skaffede vacciner under COVID-19-pandemien, og hvordan landene bidrog til internationalt samarbejde om vaccinefordeling.
De har for nyligt publiceret deres fund i fagfællevurderede artikler i Global Policy og Globalization and Health, og i tre working papers om vaccinediplomati udgivet af DIIS.
Læs mere om projektet: Strategisk solidaritet: Skandinavisk vaksinediplomati under covid-19-pandemien (SCANVAX) - Senter for utvikling og miljø (uio.no)
I deres nyeste artikel udforskere de betydningen af internationalt samarbejde i skandinaviske landes vaccineanskaffelse under pandemien.
”Norge så meget til Danmark og efterabede Danmark på flere punkter. Forholdet mellem Norge og Sverige blev også vigtigt, fordi det var en svensker, der tog Norges parti i EU og sikrede en aftale, så Norge kunne få vacciner, selv om landet ikke er medlem i EU. Det er måske lidt typisk Norden, at meget af samarbejdet foregår på et personligt plan og ad-hoc uden at være resultatet af en overordnet politisk strategi,” siger Antoine de Bengy Puyvallée.
EU er plan A, Norden er plan B
Fordi Norden på vaccineområdet spillede fallit, viste EU sig at være løsningen. Og hvis det står til forskerne i SCANVAX, så er der stadig intet, der tyder på, at Norden kan undvære EU på vaccineområdet.
”Man kan måske have et nordisk samarbejde om vacciner som et supplement til det europæiske, men en vigtig lærdom fra pandemien er, at ingen af de planer, man havde for at anskaffe vacciner, fungerede. Myndighederne eksperimenterede med forskellige løsninger. Vi må også huske, at selv om man har en aftale i EU, så er det ikke sikkert, at den fungerer i praksis. Derfor er det godt at have en plan B, som kan være Norden. Realiteten er bare, at man typisk ikke investerer ret mange ressourcer i en plan B,” siger Katerini Storeng.
Læs også Skandinavien var med til at skubbe fattige lande bagerst i vaccinekøen | NordForsk
Norge er Skandinaviens mest sårbare land
Selvom der fandt uformelt samarbejde sted, så befandt Norge sig i en meget udsat position, fordi Norge ikke er med i EU.
”Det blev meget tydeligt, at et samarbejde med EU er helt nødvendigt for at forberede sig til en fremtidig pandemi. EU tog ledelsen, når det kom til vacciner, og det gjorde Norge endnu mere sårbar. Til trods for at Norge siden 2021 har udtrykt ønske om at bidrage til EU's sundhedsberedskab, så har man endnu ikke landet en aftale. Og der er ingenting, der tilsiger, at de nordiske lande igen kan hjælpe Norge i tilfælde af en ny pandemi. Vi har et nordisk samarbejde med to lande, som ikke er EU-medlemmer (Norge og Island), og som står med stærkt begrænset kapacitet til at bidrage til vaccineproduktion og anskaffelse,” siger Katerini Storeng.
Oprustning stjæler fokus fra pandemiberedskab
Pandemiberedskab var på alles læber under COVID-19-pandemien og i tiden efter, men nu har den sikkerhedspolitiske situation overtaget dagsordenen og trængt pandemiberedskabet i baggrunden, påpeger forskerne.
”Der var mange penge til pandemiforskning lige efter pandemien, men der er der ikke mere, og det er bekymringsfuldt. Det er helt legitimt, at truslen fra Rusland er blevet så stor, at de nordiske lande må opruste. Jeg siger ikke, at man ikke bør gøre det, men det har overtaget meget af fokusset fra pandemiberedskab. Måske fordi det er svært for politikere at begrunde store investeringer i pandemivacciner, når de også må købe stridsvogne,” siger Antoine de Bengy Puyvallée.
”Det er vigtigt også at investere i pandemiberedskab, for vi lever i en ny verden med meget geopolitik, og vi ved, at både USA og Kina, som også er store vaccineproducenter, ikke nødvendigvis kommer til at samarbejde, når vi står over for den næste pandemi. Derfor er det vigtigt, at EU har en solid vaccineindustri, som kan levere på de præmisser, der tjener det offentlige og samtidig tager sikkerhedshensyn,” siger Katerini Storeng.
Læs mere:
Strategic solidarity: https://link.springer.com/article/10.1186/s12992-026-01214-y
Vaccine hunting: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1758-5899.70237
