Hvor mange fisk er det forsvarligt at fange i Norskehavet for at undgå overfiskeri og opretholde en god fiskebestand?
Benjamin Planque fra Havforskningsinstituttet i Norge leder projektet Enhancing ecosystem assessment and the science-policy interface for sustainable pelagic fisheries in the Norwegian Sea.
”Den konventionelle måde er at se på individuelle fiskearter og ud fra det beslutte, hvor mange fisk, vi kan fange, og hvor mange vi bør lade leve i havet. I det her projekt går vi længere og ser på hele økosystemet. Fisk lever ikke isoleret, men interagerer med andre fiskearter, havpattedyr, havfugle, dybe koraller og plankton,” siger han og fortsætter:
”Hvis havet varmes op, hvis vi får hedebølger, hvis vi har ændringer i havstrømmene, og hvis der er mere undervandsstøj fra skibsfarten, så kan alt det påvirke Norskehavets økosystem. Derfor er det vigtigt at tage alle disse forhold med i betragtning, når vi skal vurdere, hvor mange fisk vi kan fange for at undgå overfiskeri.”
Projektet er en del af NordForsks satsningsområde på bæredygtigt fiskeri fra sunde have initieret af Nordisk Ministerråd. Fiskeri er et prioriteret tema i arbejdet med at opfylde Vision 2030 fra Nordisk Ministerråd.
I projektet er der forskere fra Norge, Island og Færøerne. Og det er ikke tilfældigt. Alle tre lande fanger fisk i Norskehavet, og fiskeri er en stor indtægtskilde. Sammenlignet med andre europæiske lande er det fiskeri, der dominerer.
Horizontscanning og økologiske prognoser
”Et vigtigt aspekt ved vurderingen af økosystemets tilstand er at forudse kommende ændringer. Til det formål vil vi foretage en systematisk undersøgelse af nye problemstillinger ved hjælp af en metode kaldet horisontscanning. Det betyder, at vi vil indsamle information fra en bred vifte af eksperter om, hvad der kan blive vigtigt for Norskehavet i de kommende år. I 2025 etablerede vi en struktureret protokol for horisontscanning, og vi er nu klar til at begynde at indsamle information. Vi er også begyndt at bygge prototyper af økologiske prognosemodeller. Disse modeller vil bruge klima- og andre økosystemoplysninger til at forudsige fiskebiomasse og rekruttering nogle år frem i tiden. Et afgørende skridt er at evaluere prognosernes præstation, det vil sige, hvor gode modellerne er til at forudsige, og det er det, vi fokuserer på lige nu.”
Når flere resultater er klar, håber Benjamin Planque, at de vil give ny viden, der vil være relevant for beslutningstagere og industrien. Ifølge ham er der behov for en mere evidensbaseret forvaltning af fiskerisektoren.
Sådan gør de
Flere af projektets naturforskere laver feltarbejde, og mange tager ud på havet for at lave undersøgelser, hvor de overvåger fiskebestandene. Der er også observatører af havpattedyr. En oceanograf måler temperatur og saltholdighed i havet, og en planktonspecialist tager prøver af små zooplankton.
Den metode, forskerne i projektet bruger, er datakompilering samt statistisk analyse og økosystem-modellering. Derudover bruger de narrative fortællinger, der er baseret på samarbejde og dialog med ikke-videnskabsfolk eller forskere inden for andre områder end naturvidenskab og med interessenter fra industrien og fiskeriforvaltere.
