Jessica Enright, seniorlektor og datalog fra University of Glasgow, leder det NordForsk-finansierede forskningsprojekt Digitalisation of livestock data to improve veterinary public health (DigiVet), der fokuserer på digitalisering af veterinære sundhedstjenester.
"Husdyr spiller en afgørende rolle for at sikre fødevaresikkerheden, herunder sikker, billig og sygdomsfri mad. Derfor har vi i dette projekt undersøgt data om husdyr, og hvordan de opdrættes og bevæger sig. Storbritannien, de nordiske lande og Estland er ret avancerede, når det handler om at indsamle data om disse forskellige emner. Dog udnytter landene ikke nødvendigvis dataene bedst muligt," begynder hun og fortsætter:
"Dette projekt handlede derfor om at finde og kortlægge de data, der indsamles, hvem der er i besiddelse af dataene, og meget vigtigt: Hvori ligger forskellene mellem vores samarbejdspartnere. Og det har været den mest fascinerende og vigtige del af projektet for mig. For grundlæggende handler projektet om at sammenligne og finde den bedste brug af data på tværs af landene. Det betyder, at vi ikke kunne gøre det alene i hvert enkelt land."
Enright beskriver arbejdet inden for DigiVet som meget mangfoldigt, med flere workshops, hvor forskerne har mødt interessenter og udført en del samfundsvidenskabeligt arbejde for at finde ud af, hvordan folk bruger data, hvad de bruges til, hvor de er gemt, og hvad de juridiske og etiske implikationer er.
"For eksempel afholdt DigiVet-projektet for nylig en workshop arrangeret af det svenske nationale veterinærinstitut. Temaet for workshoppen var, hvordan antimikrobielle stoffer anvendes, da antimikrobiel resistens er en krise, vi alle står over for. Under workshoppen så vi på, hvordan brugen af antimikrobielle stoffer registreres i vores forskellige nationer, og hvordan de benyttes, hvordan vi kan bruge det til at forstå forskellige industrier og problemer vedrørende personbeskyttelse og så videre."
Hvorfor er din forskning så vigtig?
"Husdyr er på flere måder vigtige for fødevaresikkerheden i alle lande. Vi har brug for sikker mad, og vi skal håndtere ting som fødevarebårne patogener. Det vil sige faktorer, som udløser sygelige processer i kroppen som for eksempel underernæring, vitaminmangel, giftstoffer og bakterier. En af vores case-studier handlede om patogener, der kan forårsage sygdom hos dyr, hvilket også kunne forårsage sygdom hos mennesker. Helt grundlæggende har vi derfor brug for, at vores mad er sikker," siger hun og tilføjer:
"Der er også spørgsmål vedrørende økonomisk sikkerhed. Svineproduktionsindustrien i Danmark er meget vigtig for økonomien, og det samme gælder vores øvrige samarbejdspartnere. Afrikansk svinepest er for eksempel en alvorlig trussel mod svineproduktionen. Hvis den er til stede i dit land, kan det få alvorlige konsekvenser for din evne til at sælge eller producere svin. Derfor er forskningen vigtig ikke mindst, fordi vi alle spiser mad, men den er også vigtig, når det gælder økonomi, sundhed og sikkerhed generelt. Desuden er livsgrundlaget for mange mennesker afhængig af vores evne til at producere sunde dyr, ligesom det er vigtigt for især landdistrikterne," siger Enright.
Værdien af at nedbryde grænser
I alt er der tre britiske partnere i DigiVet-projektet, og Enright forklarer, at hendes interesse i at samarbejde med de nordiske lande og Estland stammer fra en fascination af, hvor forskelligt landene håndterer disse data og sociale systemer knyttet til landbruget.
"Et centralt problem, som vi altid møder i denne type forskning, er, at hvert land har sine egne data, og at vi i udgangspunktet må foretage den samme analyse på hvert enkelt datasæt. Men faktisk må vi ikke dele data mellem lande på grund af stærke GDPR-regler. Ideelt set ville det være bedre at vi forenede og koordinerede vores indsats, men vi kan ikke sammenligne data direkte," siger hun.
"For eksempel har Danmark meget stærke love om fri offentlighed. Dermed er det meget lettere for journalister eller offentligheden at få adgang til visse typer veterinære sundhedsdata, hvilket selvfølgelig er fantastisk på mange måder. Men data, der tolkes direkte uden at blive sat i kontekst, kan være skadelige for industrien. Så mens mange typer data er frit tilgængelige i Danmark, er de data langt mere beskyttede i Storbritannien," forklarer Enright og fortsætter.
"I DigiVet-projektet har vi forsøgt at nedbryde barriererne ved at udvikle software, værktøjer og modeller, der tillader sammenligning af data, samtidig med at vi respekterer og efterlever GDPR-reglerne. Et eksempel er en type software, der kan modtage data, som beskriver, hvordan dyr er blevet flyttet fra en landbrugsejendom til en anden, men softwaren hjælper herefter med at anonymisere disse bevægelser. Målet er at bevare indholdet og kernen i disse data, der tillader os at analysere dem, samtidig med at vi overholder GDPR-reglerne. Vi ønsker med andre ord at gøre datadeling sikrere og lettere.
Indflydelse uden for akademia
Hvad er dine håb og ambitioner for effekten og resultaterne af forskningsprojektet?
"Jeg håber, at projektet får en betydelig indflydelse både i akademiske kredse og i samfundet generelt. De værktøjer og modeller, vi har udviklet, har til formål at styrke forskere og institutioner i deres arbejde med at kontrollere og forstå sygdomme knyttet til husdyr,"
"Intentionen er, at vores egne partnere skal kunne anvende vores resultater i fremtiden. Den software, vi har skabt, er open source og online, og vi undersøger, hvordan vi kan udvikle den og gøre den endnu mere anvendelig også efter, at vores projekt er afsluttet," siger hun og afslutter:
"Hvis alt går som planlagt, kan vi fremvise konkrete resultater og indsigt i, hvordan data anvendes i landene, og vores ambition er at hjælpe med at forstå, hvilke hindringer der er for udveksling af data."
