På det afrikanske kontinent har Ebola-virusset kostet utallige menneskeliv.
COVID-19-virusset spredte sig til at blive en dødelig, verdensomspændende pandemi.
En medarbejder på et forskningslaboratorium i Rusland døde for nylig. Laboratoriet forsker i infektionssygdomme såsom pest, miltbrand og kolera. Uafhængige russiske medier hævdede, at den ansatte måske blev smittet efter en laboratorieulykke, men russiske myndigheder afviste det.
De tre ovenstående hændelser er eksempler på alvorlige sygdomme, som er opstået naturligt, eller potentielt som følge af uheld fra et laboratorium. Biologiske trusler er sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som både kan være virusser og bakterier, og de kan have et enormt ødelæggelsespotentiale.
”Den nuværende sikkerhedssituation gør, at det er ekstra vigtigt at forske i biologiske trusler – også i Norden og Baltikum. Tilsigtet brug af biologiske midler, enten ved terrorhandlinger udført af enkeltpersoner eller grupper eller ved biologisk krigsførelse mellem stater, udgør en potentiel antagonistisk trussel. Sådanne trusler kan skabe frygt og uro i vores samfund og stiller krav til beredskabet. Fremvæksten af avancerede livsvidenskabelige teknologier og syntetisk biologi bidrager til øget risiko, forstærket af anden ny teknologi som kunstig intelligens. Vi ønsker at give myndigheder og beslutningstagere kundskab, så vi kan ruste vores nordiske og baltiske samfund bedst muligt over for biologiske trusler.”
Sådan lyder det fra Tone Bjordal Johansen, der er seniorforsker ved Folkehelseinstitutet i Norge (FHI) og leder forskningsprojektet Enhancing resilience against biological threats in the Nordic and Baltic countries (BIO-NORD). Projektet har forskere fra Norge, Danmark, Finland, Sverige og Litauen.
Projektet vil styrke modstandsdygtigheden over for biologiske trusler mod Norden og Baltikum og har både fokus på naturlige sygdomsudbrud og menneskeskabte hændelser, enten som følge af ulykker eller udslip fra laboratorier, eller ved misbrug af teknologi, som anvendes, på en måde der ikke var hensigten.
”Under COVID-19-pandemien blev det diskuteret, om virusset blev skabt i et laboratorium eller opstod naturligt. Det viser, at det ikke altid er let at vide, hvornår en biologisk trussel er naturlig, et resultat af et uheld eller tilsigtet. Vores forskning skal styrke beredskabet mod alle former for biologiske trusler, men vores primære fokus er på risikoen knyttet til menneskeskabte virus og bakterier på grund af den hurtige teknologiudvikling,” siger Tone Bjordal Johansen.
Kunstig intelligens kan skabe nye biologiske våben
Biologiske våben bliver også omtalt i Norges Etterretningstjenestens nationale trusselvurdering for 2026. Her står der, at avanceret bioteknologi kombineret med kunstig intelligens nu gør det muligt at designe nye giftige stoffer og mikroorganismer med stort ødelæggelsespotentiale.
Kunstig intelligens’ betydning for udviklingen af nye eller ændrede smittestoffer er også i fokus i BIO-NORD.
”Vi står midt i en biologisk revolution. Udviklingen inden for bioteknologi går ekstremt hurtigt, og kombinationen med kunstig intelligens giver nye muligheder for at forstå sygdomme og udvikle medicin og vacciner. Samtidig kan den samme teknologi misbruges, for eksempel til at lave smittestoffer, som er mere smitsomme eller resistente mod behandling, eller helt nye og ukendte virusser. Det gør det nødvendigt at øge kundskaben og forståelsen omkring risikoen ved ny teknologi og at styrke beredskabet, også i de nordiske og baltiske lande,” siger Tone Bjordal Johansen.
Desinformation spreder frygt
Biologiske trusler kan sprede stor frygt i befolkningen, forklarer hun.
”Vi ved fra et europæisk projekt, at manglen på information og spredningen af mis- og desinformation er en hindring, når man skal respondere på biologiske trusler. Der cirkulerer meget både misinformation og desinformation, som systematisk bliver spredt for at skabe utryghed og mistro i befolkningen. Meget af desinformationen handler om vaccineskepsis og COVID-19. Et andet eksempel er påstanden fra Rusland om, at ukrainske styrker bruger biologiske giftstoffer. Det tidligere eksempel med pestsagen i Rusland viser også, hvordan mangel på information til befolkningen giver grobund for uro og frygt.”
NordForsks forskning i samfundssikkerhed
Projektet BIO-NORD er en del af NordForsks store satsning på samfundssikkerhed.
I mere end 12 år har NordForsk tildelt midler til mere end 35 forskningsprojekter om samfundssikkerhed. Senest har der været en call om antagonistiske trusler i Norden og Baltikum. 87 projekter søgte om finansiering, og ud af dem blev otte projekter udvalgt. Et af dem er BIO-NORD-projektet.
Læs mere om NordForsks store satsningsområde inden for samfundssikkerhed: Nordic research collaboration on societal security | NordForsk
