Bor du i en storby, tæt ved tung vejtrafik, hører du ofte fly, som lander og letter, eller bor du tæt ved en jernbane, hvor der kører tog forbi?
Ny nordisk forskning viser, at hvis man er udsat for meget støj i sin hverdag, så stiger risikoen for, at man kan udvikle hjertekarsygdomme. Det er forskerne bag projektet NordSOUND, finansieret af NordForsk, som har skrevet en ny rapport om de helbredsmæssige følger af transportstøj i de største nordiske byer.
Mette Sørensen fra Danish Cancer Society står i spidsen for projektet, der har forskere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Hun påpeger, at støj er blevet et problem, der kan få store konsekvenser for både den enkelte og samfundet:
”Vi ved fra vores forskningsresultater, at der er en sammenhæng mellem støj og hjertekarsygdomme, så øget fokus på igangsættelse af flere tiltag for at sænke støjniveauet, vil betyde, at vi kan reducere antallet af tilfælde af folk med hjertekarsygdomme. Det er endnu for tidligt at fastslå med sikkerhed, men der er muligvis også en sammenhæng mellem trafikstøj og udviklingen af andre sygdomme som demens, diabetes og brystkræft.”
Støj øger stressniveauet i kroppen
Årsagen til, at støj påvirker helbredet er, at kroppen reagerer på støj. Ifølge Mette Sørensen gør støj to ting ved mennesker. Det stresser og forstyrrer vores søvn. Når vi bliver udsat for støj, aktiverer kroppen et stressrespons, med frigivelse af stresshormoner og stigning i pulsen. Det er det såkaldte ’flygt eller kæmp respons’ der aktiveres, hvor kroppen gør sig klar til enten at løbe hurtigt eller kæmpe. Den her form for respons fra kroppen sikrer vores overlevelse, men er vi hele tiden i alarmberedskab, så kan det øge vores risiko for hjertekarsygdomme, forklarer Mette Sørensen og tilføjer:
”Stress er en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdomme. Støj kan også påvirke vores søvnmønster. Selvom man skulle tro det, så vænner kroppen sig ikke fuldstændigt til støj, og det kan forstyrre søvnen, så vi tilbringer mindre tid i den dybe søvn, som ellers er der, hvor kroppen restituerer. Det giver altså formodentlig forøget risiko for sygdomme, uanset om man føler sig generet af støj eller ej.”
Nordiske data styrker generaliserbarheden
Forskerne fra NordSOUND har brugt nordiske data til at sammenligne støjniveauer i de største nordiske byer. Det er en stor fordel at forske i dette på nordisk niveau, siger Mette Sørensen:
”Hovedfordelen er de fantastiske nordiske registre, gennem hvilke vi kan finde ud af, hvem der bliver syge, samt hvor folk bor. Det muliggør, at vi baseret på trafikdata kan beregne den støj, folk er udsat for hjemme. Alle nordiske lande har i projektet brugt den samme højkvalitetsmodel til at beregne støjniveau, og det giver en stor sammenlignelighed landene imellem. I de nordiske lande laver vi bedre estimeringer på støj end i de fleste andre lande i Europa.”
Alle EU-lande er forpligtet på at rapportere støjniveauer for de største byer hvert femte år. Tallene indgår som en del af det europæiske Environmental Noise Directives (END), og her ser man de nyeste beregninger for Finland, Sverige og Danmark. I EU beregner man støj fra 55 decibel og højere, mens man i NordSOUNDs projekt går helt ned til 40 decibel.
Dette kan de nordiske lande gøre
Men hvad skal de nordiske lande gøre for at sænke lydniveauet i de større byer? Der er flere mulige løsninger i værktøjskassen, forklarer Mette Sørensen. Et tiltag er at lægge klimaasfalt, som er en vejbelægning, der dæmper trafikstøjen og giver op til fem decibels reduktion. De nordiske lande har allerede anlagt denne asfalt flere steder.
Et andet tiltag er at opføre støjskærme ved de store indfaldsveje, hvilket er brugt flere steder langs motorveje i de nordiske lande.
En tredje løsning er at sætte hastighedsgrænserne ned på vejene, for det er friktionen mellem dæk og asfalt, som giver støj, og den stiger, jo hurtigere køretøjerne får lov at køre. I Tyskland har man reduceret tung trafik i byerne om natten ved at sænke hastighedsgrænsen.
“En ting, som folk selv kan gøre, er at vælge de rigtige vinduer til deres lejligheder og huse, for det kan reducere støjen udefra betragteligt. Men de fleste af de tiltag, som er effektive, kræver, at politikerne gør noget ved det. Og for at reducere trafikstøjen er det for de fleste boliger ikke bare et tiltag, men en kombination af flere ting, der er nødvendigt for at sænke støjen til under grænseværdien,” siger Mette Sørensen.
