I år er det 750 år, siden Norges kong Magnus Lagabøte indførte en landslov i Norge som et af de første lande i Europa.
Den dag i dag regnes den som et hovedværk i norsk og nord-europæisk historie.
Stefan Drechsler forsker i norrøn filologi ved Universitetet i Bergen og leder projektet Nordic Law Books: The Production and Use of Vernacular Law Manuscripts in the North from 1100 to 1600 (NordicLaw). Det har fået midler gennem NOS-HS Project Grants i regi af NordForsk.
For første gang sammenligner forskerne islandske, norske, danske og svenske retsmanuskripter fra nordisk middelalder, det vil sige perioden 1100–1600. Udgangspunktet er tværvidenskabeligt, og NordicLaw har til hensigt at udvide vores forståelse af politiske og samfundsmæssige relationer i middelalderen.
Landslovene samlede rigerne
Landsloven i Norge fornyede og forbedrede de norske love. Magnus Lagabøte var konge på den tid. Det norske rige var kæmpestort, for fra 1264 var Island en del af Norge, og fra tidligere var også Færøerne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Grønland en del af det norske skatteland frem til sent på 1400-tallet. Intentionen var at samle de mange landskabslove og lave en fælles lov, som gjaldt for alle i hele landet.
Den nye landslov var med til at sikre fred og samle folket og landet under et. Norge var ligesom resten af Europa i stor udvikling på den tid. Handel og kultur var vigtigt, og kongen havde en stor intention om at skabe et velfungerende, moderne kongedømme.
”Med landsloven blev mange love fornyet, og kvinderettigheder, trældom og fattigdom kom på dagsordenen, men man må ikke glemme, at landslovene absolut ikke var demokratiske. Kongen stod over loven, og det var i sig selv udemokratisk, selvom han ikke var enevældig, men afhængig af kirken og aristokratiet. De delvist demokratiske processer på tingstederne, som havde udviklet sig i flere hundrede år, blev næsten afskaffet, for nu var det alene kongen og hans mænd, der indførte nye verdslige og delvist kirkelige regler. Der var tale om en ganske ekstrem magtcentralisering,” siger Stefan Drechsler.
Selvom landsloven blev indført, så var der stadig fire store tingsteder: Frostating i Trøndelag, Gulating på Vestlandet, Eidsivating ved Eidsvoll og Borgarting ved Borg. I tillæg til landsloven indførte Kong Magnus i 1276, i de fire store byer på den tid, Bergen, Nidaros (Trondheim), Tønsberg og Oslo, egne bylove.
Resten af Norden fulgte efter
Norge var som nævnt et af de første lande i Europa til at indføre en landslov, men snart fulgte de andre nordiske lande efter.
I 1281 fik Island sin egen lov, hvor strukturen og en del af indholdet byggede på Norges landslov. Omkring år 1350 fik Sverige sin landslov, som også blev brugt i mange år, selvom Sveriges historie var lidt mere kompleks, hvad angår politisk magt. Danmark fik en fælles lov for hele landet, da enevældet blev introduceret i 1600-tallet. Indtil da havde Danmark tre store lovværker, som gjaldt for tre områder: Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov.
Håndskrevne tekster er som kunstværker
”Hvis man læser de håndskrevne lovtekster lidt mere detaljeret, så fortæller de vigtige historier om livet i middelalderens Norden. I dag er bøger trykt i oplag, og alle 2000 bøger er ens. I middelalderen blev hvert eneste bogstav skrevet i hånden, så der er forskelle mellem hver eneste håndskrift, som også fortæller en hel del om livet på den tid, ” siger Stefan Drechsler.
Stefan Drechsler og forskerholdet fra NordicLaw studerer alle retstekster fra de nordiske lande, og hver tekst er unik.
”Hver håndskrift har sin egen stil, og derfor er det vigtigt at se på hver eneste håndskrift med egne briller. Teksterne og deres indhold må forstås i sammenhæng med håndskriften som et artefakt. I hvert eneste kunstværk har motiver forme, man genkender, men alligevel vil hver kunsthistoriker studere hvert eneste værk individuelt. Mellem 10 og 20 procent af de håndskrevne love eksisterer endnu, mens resten er gået tabt. Vi har derfor kun en lille del tilbage i dag, og dem må vi tage godt vare på.”
Lov-serie
NordForsk finansierer to projekter, som begge forsker i nordisk lovværk. Vi bringer en lille artikelserie om familielovene og indførelsen af landslove. Dette er andet afsnit i serien. Læs den første artikel her.
