Var det rigtigt at anbefale vacciner til gravide, når man endnu ikke vidste, hvilke konsekvenser de kunne have for den gravide og barnet? Det spørgsmål blev stillet under COVID-19-pandemien, da vaccinerne blev rullet ud i de nordiske lande. Mange ting var uvisse, og meget var uprøvet.
”Da vaccinen kom, var den endnu ikke fuldt testet på gravide, så det føltes uhørt vigtigt at forske i. Det har været det bedste og vigtigste forskningssamarbejde, jeg har været med i i hele min karriere som forsker. Vi lod det meste andet være og satte alle kræfter ind på det her studie. Fordi vi havde data fra Sverige, Norge og Danmark, kunne vi tilmed lave studierne i realtid. Vi håbede, vi ikke ville opdage nogen negative konsekvenser af vaccinen, men det vidste vi ikke på det tidspunkt. Vi var også vældig urolige for, at vi ville havne i en negativ mediestorm,” fortæller Olof Stephansson.
Han er læge og professor i klinisk epidemiologi ved Karolinska Institutet i Sverige og forsker i risici for mor og barn under og efter fødslen. Samtidig leder han projektet SCOPE 2: Studies of COvid-19 in PrEgnancy - A framework to secure reproductive, maternal and child health during societal crises.
Store mængder sundhedsdata
Projektet er en del af NordForsks initiativ Samfundssikkerhed efter COVID-19, hvor seks forskningsprojekter har fået finansiering for at undersøge COVID-19-pandemiens konsekvenser for samfundssikkerheden i Norden.
Forskerne har haft tilgang til sundhedsdata og sammenlignet 28.000 vaccinerede gravide med 29.000 ikke-vaccinerede gravide for at se, hvordan gravide og ufødte barn blev påvirket af vaccinen. Et andet studie gik ud på at se, hvordan vacciner til gravide eventuelt ville påvirke nyfødte børn. I det studie indgik data fra 94.000 gravide, som var vaccineret, og 122.000 som ikke var.
Forskerne i SCOPE 2-projektet har ud fra alle data påvist, at der ikke er nogen negative konsekvenser forbundet med, at gravide tog imod COVID-19-vaccinen. Hverken for dem selv eller barnet. Det har ligefrem vist sig, at det ufødte barn har fordele af, at den gravide er vaccineret, og det samme gælder i tiden efter fødslen. Nyfødte børn får nemlig antistoffer i kroppen fra moderens vaccine.
”Det har været fantastisk at kunne bidrage med så vigtige resultater, som har kunnet skabe tryghed om, at det var sikkert for gravide at blive vaccineret. Vi i projektet havde under pandemien nær kontakt til myndighederne i vores respektive lande og har hele tiden kunnet videreformidle vores resultater til dem. Under pandemien havde jeg for eksempel regelmæssige møder med Svensk Folkhälsomyndigheten for hele tiden at kunne give dem opdateret information fra vores forskningsprojekt.”
Nordiske sundhedsdata skaber tryghed
En fordel ved studiet er ifølge Olof Stephansson, at de har set på hele befolkningen i Norge, Sverige og Danmark og har så stort et datagrundlag.
”Det betyder, at resultaterne bliver meget overbevisende. Samtidig har vi lavet studierne ud fra et folkesundhedsperspektiv, som skaber større tryghed, end hvis de var blevet lavet af vaccineproducenter. Det har gjort, at resultaterne af vores forskning er blevet mere accepteret, men der findes altid skeptikere og folk, som ikke tror på vacciners effekt.”
Vidste du?
SCOPE 2 udspringer fra et tidligere forskningsprojekt under NordForsk, som undersøgte gravide og COVID-smitte.
Læs mere om det: SCOPE - Scandinavian studies of COVID-19 in Pregnancy.
