Skovbrande, oversvømmelser og jordskred er blandt de naturfænomener, som med al sandsynlighed vil blive længerevarende og mere omfattende end tidligere.
Margaret Mcnamee er professor ved Lunds Universitet og leder projektet “Nordic Fire and Rescue Services in the Twenty-First Century”. Projektet er en del af NordForsks forskningsområde i samfundssikkerhed og har forskere fra Norge, Sverige og Danmark. De undersøger, hvordan brand- og redningsberedskabet fungerer i de nordiske lande, og de kommer med anbefalinger til, hvordan de kan tilpasse sig samfundsforandringer såsom klimarelaterede vejrhændelser.
“Vi ser en del ligheder mellem de nordiske landes beredskabsindsatser. Fælles for dem er, at der er meget samarbejde på tværs af myndigheder såsom politi, redningsarbejdere og sygehusvæsen. De nordiske lande er dygtige til at fordele ansvarsområderne i krisesituationer og løse farlige situationer, når de opstår,” siger Margaret Mcnamee.
Mange i brand- og redningstjenesten er ansat i deltidsstillinger og har et bijob ved siden af. Det kan ifølge Margaret Mcnamee være en stor fordel, fordi de ansatte kan bringe den erfaring i spil i krisesituationer.
”Vi har set flere eksempler på, at en brandmand, som samtidig er uddannet tømrer, sygeplejerske eller noget helt tredje, er god til at gøre brug af disse kundskaber i arbejdet som brandmand. Der er lidt forskellige uddannelseskrav til ansatte i brand- og redningstjenesten, og uddannelsessystemet er delvist under forandring, men man er god til at udnytte den ekstra kundskab og erfaring, som nogle har, uden at det er formelt,” siger hun.
Redningstjenesterne har formelle og uformelle netværk
Når katastrofer eller ulykker indtræffer, er man afhængig af både formelle og uformelle beredskabsnetværk.
De formelle netværk er de organiserede netværk, som er reguleret ved lov. I den svenske lov står der, at hver kommune skal tilbyde redningstjeneste, og at redningstjenesten skal værne om mennesker, ejendom og miljø, men der står ikke hvordan. Loven fastsætter en målsætning, og så er det op til beredskabsmyndighederne i hvert enkelt land at oversætte lovteksten til praksis. I Sverige er det Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB), I Norge Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) og i Danmark Beredskabsstyrelsen. De udformer forskrifter til beredskabsstyrkerne, der er ganske stor frihed til, at kommunerne selv kan bestemme, hvordan de vil organisere sig.
De uformelle netværk ser man som regel i rurale områder, hvor frivillige organisationer, enkeltpersoner eller andre lokale aktører træder til og tilbyder deres hjælp, når ulykker indtræffer. Det er særligt i disse områder man finder de deltidsarbejdende beredskabspersoner.
I 2021 var der en eksplosion i et boligområde i Göteborg, og kirken, som befandt sig kort fra, hvor ulykken skete, tilbød husly, mad og varme til de berørte. Det er et eksempel på et uformelt netværk. Et andet eksempel var i forbindelse med et jordskred i Norge, hvor et barn befandt sig i et sammenstyrtet hus. En redningshund var tilfældigvis i nærheden og kunne hjælpe til i eftersøgningen, som fik en lykkelig slutning. Hunden var ikke en del af redningstjenesten, men kom til hjælp gennem uformelle kontakter i området.
”De to specifikke eksempler fra Göteborg og Norge stemmer overens med vores resultater, som viser, at i forbindelse med større hændelser bliver uformelle aktører ofte vigtige i redningsindsatserne. Men det er ofte hjælp, der er uorganiseret, og som opstår spontant og beror på den specifikke katastrofesituation,” siger Margaret Mcnamee.
Tre forslag til beredskabstjenesterne
Forskerne i projektet har påvist, at de nordiske lande har gode og effektive brand- og redningstjenester, men de peger også på udfordringer og kommer med tre forslag til løsninger.
”En udfordring i årene fremover bliver at tilpasse redningstjenesten til ulykker og kriser, som bliver forstærket af klimaforandringerne. De kræver en anden type indsats, end hvad der har været normal procedure for redningstjenesten hidtil. Der vil komme kriser, som er større i omfang, og de vil højst sandsynligt være længerevarende. Det kan være skovbrande, oversvømmelser eller jordskred. Vi anbefaler derfor, at man tilbyder specialtræning, som svarer til de hændelser, vi forventer at se fremover,” siger hun.
Det andet forslag, som forskerne har, baserer sig blandt andet på erfaringer fra redningsindsatsen i de rurale områder i Norden.
”I landområderne har man færre personale ansat, og man er mere afhængig af lokale frivillige. Vi tror, der findes flere muligheder for at styrke beredskabet i de områder. Der er brug for en kortlægning over de deltidsansatte og hvilke andre erfaringer og kompetencer, de har, for at få bedre oversigt og være i stand til at udnytte deres ressourcer. Det gør man delvist i dag, men vi tror, at man kan gøre det mere systematisk.”
Det tredje forslag fra forskningsprojektet er at styrke kommunikationen mellem redningstjenesterne. Komplekse hændelser kræver kompleks håndtering, og det stiller større krav til kommunikationen, understreger de.
