Storme kan ramme Færøerne med hidtil uset styrke

Hver dag når klokken slår 12.20, er der et sted, Andras Marr Poulsen retter sin opmærksomhed mod. Radioavisen. Det er der, han og alle andre færinger får en af dagens mange vejrprognoser. Hvis prognosen melder om stærk vind, spidser han ører, for uanset hvor på øerne man bor, er det vigtigt at vide, hvad vindretningen bliver.

Andras Marr Poulsen bor i Færøernes hovedstad Thorshavn og er beredskabskoordinator i Fiskeriministeriet.

“Hører jeg ordet vestenvind, så ved jeg, at jeg må ud i haven og kigge efter, om der ligger løse genstande. I Thorshavn mærker vi knapt, når der er nordenvind, men vestenvinden rammer mit kvarter med en helt anden kraft. Her på Færøerne bruger vi i folkemunde et udtryk, som hedder ‘skaðaæettir’, der betyder ‘vindretning, som gør stor skade’. Disse vindretninger er geografisk meget forskellige. En vindretning, der kan gøre stor skade i et område, gør nødvendigvis ikke skade i et andet område. Vi færinger er generelt meget interesseret i vejret, for det påvirker os alle i dagligdagen,” siger han.

Kraftige stormvejr

Det er ikke noget nyt, at der jævnligt er kraftig vind på Færøerne. De vindblæste øer har altid været udsat for hård blæst, og befolkningen ved i mange tilfælde, hvad de skal gøre, når stormvejr rammer.

“Færingerne kender alt til ekstremvejr, så de er vant til at holde sig inden døre, når det stormer. De kender deres eget område og ved, hvordan de skal agere. Det, de måske ikke er lige så forberedt på, er den intensitet, som stormene fremadrettet vil få. De vil blive så kraftige, at de overgår, hvad husene, vejene og broerne er bygget til. Vi vil få stormvejrshændelser, som kommer til at ske oftere, så hele infrastrukturen skal tilpasses dem. En storm er ikke bare en storm længere.”

Sådan advarer Rico Kongsager, der er Associate Professor i Emergency and Risk Management ved University College Copenhagen. Han leder projektet Climate Change Resilience in Small Communities in the Nordic Countries (CliCNord), som hører under NordForsks forskningsprogram om samfundssikkerhed i de nordiske lande.

Sammen med en gruppe forskere skal han i tæt samarbejde med lokalbefolkningen på Færøerne, heriblandt beredskabskoordinator Andras Marr Poulsen, undersøge, hvordan Færøerne ruster sig til fremtidige storme.

Der skal være fokus på helt lavpraktiske ting, som hvor vandpumperne skal stå, hvordan hustage kan blive fortøjet, hvor man kan opsætte pløkker langs husene, om bygningselementerne skal være anderledes og en række andre tiltag. Hele infrastrukturen omkring veje, broer og tunneller, internet og vandforsyning er også spørgsmål, som studiet skal belyse.

Dialog med lokalbefolkningen

Forskerholdet vil inddrage en bred gruppe af lokalbefolkningen, herunder politikere, foreninger, beredskabsfolk og helt almindelige borgere. Sammen skal de udvikle tiltag, som sikrer de små lokalområder mod ekstremvejr.

“Det vil være svært at håndtere vejrfænomenerne alene uden at få assistance, og mange af de folk, som bor i de lidt mere afsidesliggende områder, er tæt knyttet til deres hjem, og den tilknytning er ofte så stærk, at det ikke er en løsning at flytte væk fra området. I stedet vil vi undersøge, hvordan de kan opbygge kapacitet, så de ruster sig til kommende storme. Vi vil ikke præsentere et skræmmebillede for dem, men derimod gå i dialog med dem om, hvordan vi sammen kan opbygge et katastrofeberedskab,” siger Rico Kongsager.

Beredskabskoordinator Andras Marr Poulsen hilser forskningsprojektet velkommen:

“I de andre nordiske lande laver man nationale risikovurderinger. Vi har, mig bekendt, aldrig lavet tilsvarende risikovurderinger på Færøerne, men det kunne jeg godt tænke mig, at vi også får. Det kan det her projekt måske munde ud i, fordi vi nu får evidensbaseret viden. For mig er det kærkomment at få mere kundskab om vejrforholdene på Færøerne, herunder sandsynlige stormscenarier, så vi kan være klar med beredskabet.”

Klimaforandringer rammer Norden hårdt

Et styrket beredskab er noget af det, Rico Kongsager peger på som et af målene for projektet.

“Vi må først og fremmest erkende, at vi ofte har snakket om, at klimatilpasningen skulle foregå sydpå i tropiske områder. Men det, vi ser nu, er, at vi i Norden også bliver ramt af klimaforandringerne og endda ret kraftigt. Det seneste eksempel er jordskredet i Norge ved årsskiftet. De påvirkninger, som klimaforandringer får på de nordiske lande, vil kunne komme til at koste menneskeliv, hvis ikke vi er forberedt.”

Ifølge Rico Kongsager rejser det blandt andet spørgsmålet, om vi fremover kan bosætte os alle steder i Norden. Han mener, de nordiske lande må erkende, at hvis vi vil leve alle de steder, vi gør i dag, så må landene tilpasse sig det ændrede klima og lave tiltag, som kan beskytte befolkningen også i mere afsidesliggende områder.

“Det, vi gør nu, er ikke nok. Der skal være meget større fokus på en forebyggende indsats, for klimaforandringerne breder sig til mange yderområder, som skal beskyttes. Den opgave kan de lokale administrationer og lokalbefolkningen ikke klare alene. Det er måske dyrt at nedbringe drivhusgasser, men det er langt dyrere at tilpasse sig klimaforandringerne og beskytte sig imod dem,” fastslår han.

De små samfund er særligt udsat

Et aspekt, som forskningsgruppen CliCNord sætter fokus på, er, at de små samfund i Norden ofte bliver glemt, når landene indfører tiltag mod klimaforandringerne.

“Man er begyndt at udpege steder, man sikrer, men typisk i de lidt større byer. De små samfund er ikke inkluderet i det, for der bor ofte få mennesker, og de bliver hurtigt glemt i den ligning," mener Rico Kongsager.