Ruslands angrebskrig mod Ukraine fik verdenssamfundet til at reagere umiddelbart. De nordiske og baltiske lande har støttet Ukraine både økonomisk, militært og humanitært.
Nordisk Ministerråd valgte kort efter krigens udbrud at lægge al samarbejde med Rusland på is og omdisponere midlerne. Nogle af disse midler er gået til et nyoprettet forskernetværk, som skal frembringe kundskab om Ukraine, der kan være til gavn for de nordiske og baltiske lande i deres indsats for at hjælpe med genopbygningen af Ukraine. Det er NordForsks rolle at koordinere og facilitere det nye forskernetværk.
Anne Pintsch er førsteamanuensis på Universitetet i Agder og står i spidsen for netværket, som består af forskere, der arbejder ved nordiske eller baltiske universiteter og tænketanke, og som kommer fra forskellige lande, heriblandt Ukraine. Styregruppen og arbejdsgruppelederne består af forskere fra OsloMet i Norge, Nordic Ukraine Forum, Stockholm Universitet, Universitetet i Agder i Norge og Universitetet i Østfinland.
Hvorfor har I taget initiativ til at oprette Ukrainenetværket?
”Det, vi ser, er, at Nordisk Ministerråd, Baltikum og de nordiske lande siden krigens start har givet stor støtte til Ukraine - både militært, humanitært og økonomisk. Men for at hjælpen kan blive mest mulig effektiv, har vi brug for mere viden om Ukraine, og det er her, vores nyoprettede Ukrainenetværk kommer på banen. Vi mener, der er behov for ekspertviden fra både de nordiske lande, Baltikum og Ukraine, særligt når vi skal hjælpe med til at genopbygge Ukraine.”
For udenforstående ser det ud til, at Ukraine har spillet en lille rolle i forskningen om Rusland og Østeuropa. Stemmer det, at forskningen har været Ruslandfokuseret?
”Der findes ganske få studier af Ukraine. Oftest er landet nævnt som en bisætning i studier af Rusland. Nogle af mine kolleger har skrevet en rapport, hvor de påviser dette. Ukraine er ofte blevet set gennem russiske studiers briller, og det er et problem, at der ikke eksisterer særskilt forskning om Ukraine. Det er helt nødvendigt, at vi får mere kundskab om Ukraine og bringer ukrainske forskeres viden i spil.“
Hvad håber I at få ud af netværket?
”Vi vil række ud til politiske beslutningstagere, Nordisk Ministerråd og myndigheder på lokalt niveau, hvor der er brug for viden. Vi ønsker at være en platform, hvis nogen har brug for data eller en ekspert, men vi vil også aktivt forsøge at nå politikerne. Ofte publicerer vi forskningsresultater i akademiske tidsskrifter, men politiske beslutningstagere må vi nå gennem andre kanaler, og vi må formulere os, så det er nemmere for politiske beslutningstagere at kunne gøre brug af vores fund.
Krigen i Ukraine ser ikke ud til at slutte med det samme, men vi mener, at vi kan yde et bidrag til genopbygningen allerede nu, selvom landet stadig er i krig. Når vi for eksempel ser på elnettet, må vi begynde at genopbygge det nu, og det er bare et eksempel på, at infrastrukturen må genopbygges, selvom krigen ikke er afsluttet.”
Jeres netværk er inddelt i arbejdsgrupper. Hvorfor er det netop disse seks temaer, I har valgt?
”Vi tager afsæt i Nordisk Ministerråds Vision 2030 og har valgt vores seks temaer ud fra den. Temaerne afspejler også, at vi er seks projektledere, som har ekspertise på hver vores område: Flygtninge og migranter, EU-integration, Klima og grøn økonomi, Civilsamfundet, Sociale trender og Demokrati, institutioner, digitalisering og antikorruption.”
Hvordan sikrer I, at det er ukrainernes behov, som bliver varetaget?
”Det gør vi, ved at fire ud af seks af vores gruppeledere er fra Ukraine. De har nær tilknytning til landet, og vi forsøger også at få andre ukrainske forskere med i arbejdsgrupperne. Samtidig er det godt at have forskere, som ikke er fra Ukraine, så vi får frem forskellige synspunkter og vinkler.”
Hvilken interesse har Norden og Baltikum i at hjælpe med til genopbygningen af Ukraine?
“For at nå Nordisk Ministerråds 2030 Vision om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden må vi have et sikkert og stabilt Europa. Vi er ikke trygge, før vores naboer er trygge. Der er trusler om brug af atomvåben, og det vil involvere os alle. Derfor er vi nødt til at hjælpe Ukraine for at sikre stabilitet og sikkerhed, og det vil også gavne os i de nordiske lande og Baltikum.”
EU og USA har også fokus på genopbygningen af Ukraine. Hvad kan vi i Norden og Baltikum bidrage med, som de andre ikke kan?
”Den nordiske tilgang til demokrati er ekstremt vigtig, for vi ligger i toppen, når man måler på pressefrihed, ytringsfrihed og andre demokratiske værdier. Norden er også velfærdslande med gode økonomier, så vi har mulighed for at give stor økonomisk hjælp til Ukraine, og vi har stærke civilsamfund. Baltikum bidrager med en stor viden om Ukraine og forståelse for deres situation, fordi de selv er tidligere sovjetstater. De ved, hvad Ukraine går igennem.”
Hvilken betydning tror du, Ruslands invasion i Ukraine vil få for forskersamfundet?
”Studier om Ukraine har været stort set fraværende i forskningen hidtil, men jeg tror på, at det vil ændre sig fremover. Efter Ruslands invasion er flere blevet opmærksomme på, at Ukraine er et selvstændigt land og ikke en del af Rusland, og der er kommet større bevidsthed om, at Ukraine er et interessant og vigtigt forskningsområde.”