En god skolegang er afgørende for børn og unge også senere hen i livet. Men det er ikke en selvfølge, at skolen er en positiv oplevelse for alle.
”Vi ved, at flere børn og unge får psykiske diagnoser, og der er i samfundet stigende bekymring for unges velbefindende. Hvordan det påvirker skolegangen, er et samfundsmæssigt og videnskabeligt vigtigt spørgsmål, for vi ved endnu ikke nok om samspillet mellem psykisk trivsel og uddannelsesresultater. Det er et område, der er forsket meget lidt på indtil nu.”
Det siger Elina Kilpi-Jakonen, som er professor i sociologi ved Åbo Universitet. Hun leder forskningsprojektet Young First, som tager fat på et afgørende videnshul i den nordiske forskning, nemlig hvordan unges mentale sundhed og uddannelse påvirker hinanden over tid og på tværs af landegrænser.
Uddannelse er et springbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet
En god skolegang er ikke kun vigtig i barndommen og ungdomstiden. Uddannelse er nemlig i mange tilfælde et springbræt til at komme ud i arbejdslivet.
”I de nordiske samfund, vi lever i, er der færre og færre jobs, der kan udføres, uden at du først har gennemført en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi støtter unge i at gennemføre deres skolegang og også i at fuldføre en uddannelse, så de kommer ind på arbejdsmarkedet senere i livet.”
To projekter skal finde synergier
Forskningsprojektet samler forskere fra de to tidligere NordForsk-finansierede børn og unge-projekter ChildrenFirst og YoungEqual og har deltagere fra Finland, Island og Danmark.
I Young First har forskerne et langsigtet syn på unges trivsel og uddannelsesmæssige resultater, og de vil undersøge, om de kan se en ændring i, hvordan de to er forbundet over tid, nu hvor flere unge får psykiske diagnoser. De vil også undersøge, om der potentielt er sociale forskelle, for eksempel om forældres uddannelsesniveau, køn, eller migrationsbaggrund påvirker unges diagnoser og skolegang.
Forskerne benytter sig både af registerdata og data fra spørgeskemaer.
”For at kunne lave de her type undersøgelser på tværs af de nordiske lande er det vigtigt og nærmest en forudsætning at samarbejde nordisk. Udover at vi kan producere ensartede data, så er det også værdifuldt for os at dele erfaring og perspektiver. Selvom vi er temmelig ens i Norden, så er der også forskelle, som er en styrke i et forskningsperpektiv,” siger Elina Kilpi-Jakonen.
Læs mere om ChildrenFirst: Unge mennesker er generelt optimistiske med hensyn til fremtiden
