Tre piger sidder på en badebro med ryggen til.
Photo: Adobe stock.

Unge mennesker er generelt optimistiske med hensyn til fremtiden

Hvordan er sårbare børn og unges levevilkår, uddannelsesresultater og trivsel blevet påvirket af pandemien?

Det spørgsmål er det nordiske forskningsprojekt ChildrenFirst i gang med at besvare. Med ”sårbare” menes børn og unge, der kommer fra lave socioøkonomiske familier.

Mia Hakovirta er professor på Turku Universitet og leder ChildrenFirst, som har forskere fra Finland, Sverige og Island.

Mia Hakovirta fra Universitetet i Turku i Finland. Foto: Hanna Oksanen.

”Vi studerer de langsigtede konsekvenser af pandemien og forsøger at kortlægge de politiske tiltag, som blev gennemført. Hvilke former for krisestyring blev taget i brug, og hvordan tog man hensyn til børns rettigheder? Derefter forsøger vi at lære af erfaringerne med henblik på fremtidige pandemier,” siger hun.

Projektet er tværvidenskabeligt med forskere fra forskellige discipliner såsom sociologi, økonomi, socialpolitik, psykologi og historie.

”Børn er i en alder, hvor de hele tiden udvikler sig både fysisk, følelsesmæssigt, kognitivt og socialt, og forstyrrelserne, som de oplevede under pandemien, i form af skolelukninger og social isolation, kan have været med til at øge stress og påvirket børnenes udvikling.”

Finske unge skiller sig ud

Projektet har de første resultater klar fra et studie af finske unges trivsel.

”Den vigtigste konklusion er, at der er sket et markant fald i unges trivsel i Finland sammenlignet med tiden før pandemien. Før pandemien rapporterede unge om et højere niveau af lykke sammenlignet med andre aldersgrupper. I perioden efter pandemien er deres livstilfredshed og lykke imidlertid faldet mere markant end i andre grupper, især blandt studerende. Vi kan altså se et fald i trivsel og lykke, men på den anden side udtrykker unge stadigvæk stærk optimisme om deres fremtid sammenlignet med andre aldersgrupper.”

Læs hele publikationen her (på finsk).

Kriser efter kriser

Siden pandemien sluttede, startede Rusland en fuldskalainvasion af Ukraine, og parallelt med det er der hybride trusler, klimaudfordringer og stigende priser.

”Vi lever i en tid med flere forskellige typer kriser, og det er svært at sige, hvilke konsekvenser der kan tilskrives pandemien, og hvad der skyldes andre kriser. Men som vores resultater viser, så har unge det generelt set godt, og det gør mig forhåbningsfuld, at de er positive på trods af, at vi lever i en tid med overlappende kriser,” afslutter Mia Hakovirta.

Læs mere om resultaterne fra ChildrenFirst.

Focus area:

Nordic Research on Children and Young People

Børnehavebørn i Grønland

ChildrenFirst is part of NordForsk’s research area on children and young people. We have gathered all information about our initiatives concerning children and young people on a dedicated topic page.

Kontakter

Portræt af Bethina Strandberg-Jensen

Bethina Strandberg-Jensen

Seniorrådgiver
Marianne Knudsen. Photo: NordForsk

Marianne Knudsen

Senior kommunikasjonsrådgiver

Sign up to our newsletter

Get our newsletter to receive news and updates on NordForsk research areas and projects.

Sign up here