Sild er en fisk, de fleste har smagt, og som er en fast bestanddel på frokostbordet til jul og påske. Der er mange sild i både Østersøen og Nordsøen, men bestandene er påvirket af både overfiskeri og miljøpåvirkninger.
Hvordan sikrer vi, at vi kan fange sild, samtidig med at vi ikke driver rovdrift på bestandene?
Det undersøger et nordisk forskningsprojekt anført af Nicolas Goñi fra Naturressourceinstituttet i Finland.
Projektet er en del af NordForsks satsningsområde på bæredygtigt fiskeri fra sunde have initieret af Nordisk Ministerråd. Fiskeri er et prioriteret tema i arbejdet med at opfylde Vision 2030 fra Nordisk Ministerråd.
”Fiskebestande som sild er påvirket af både overfiskeri og miljøpåvirkninger, som sker samtidig, og det er ikke altid let at skelne mellem dem. En mulighed for at forbedre forvaltningen af fiskeri er at lukke dele af havområder for fiskeri i perioder af året eller i visse sæsoner, for at bidrage til at sildebestanden kan genopbygges,” siger Nicolas Goñi og tilføjer:
”I vores projekt vil vi simulere sådanne lukninger af havområder og evaluere deres virkninger på sildebestandene. Hvordan vil lukninger påvirke fiskens levevilkår, og hvilke økonomiske konsekvenser vil lukninger få for fiskerinæringen? Vil der også kunne være utilsigtede bivirkninger af lukninger, og ville det for eksempel gå ud over andre fiskebestande eller -arter?”
I projektet er der forskere fra Naturressourceinstituttet i Finland, Havforskningsinstituttet i Norge, Institut for Akvatiske Ressourcer i Danmark og Universitetet i Tartu i Estland.
Hvad kendetegner sild?
Sildefisken tilhører kategorien af det, vi kalder små pelagiske fisk, der lever på åbent hav, som blandt andet brisling, sardin, makrel og ansjos. De er meget vigtige i det pelagiske økosystem, fordi de overfører biomasse og energi fra plankton til rovdyr. De er derfor vigtige både for sæler, fugle og selvfølgelig for mennesker, der fisker dem.
”I den botniske bugt i 2000'erne begyndte man at fiske efter det, vi kalder MSY, det maksimale bæredygtige udbytte, og det har ændret aldersstrukturen hos sildebestandene. Vi har nu færre ældre og store sild, hvilket er et forventet resultat, når man fisker efter MSY. Sild kan også lide under overfiskeri og virkningerne af klimaforandringer eller en anden form for økosystemisk forstyrrelse, der forårsager pludselig forsvinden af en fødevare, som reducerer sildens biomasse. Biomassen af denne sild er faldet de seneste 10 år, og vi håber, udviklingen stopper på et tidspunkt,” siger Nicolas Goñi.
Hvilken rolle kan lukninger spille?
Forskerne i projektet undersøger, hvad rum- og tidsmæssige lukninger, også kaldet sociotemporale lukninger, kan betyde for sildebestandene. De er blevet anvendt på andre fiskearter som bundfisk og kystfisk og ikke i særlig stor grad på pelagiske fisk. Derfor ved man ikke så meget om, hvordan silden vil blive påvirket af eventuelle lukninger, og det skal undersøges nærmere.
”EU ønsker at få mere viden om, hvilke tiltag der kan forbedre biomassen og aldersstrukturen på sildebestandene. I en anmodning udstedt i 2023 af Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE) under Europa-Kommissionen er seks potentielle evidensbehov listet, og tre af de seks handler om rumlige og/eller tidsmæssige lukninger. Så vi prøver gennem dette projekt også at svare på de anmodninger fra DG MARE,” siger Nicolas Goñi. Læs mere om projektet på deres egen hjemmeside: Feasibility and effects of spatiotemporal closures on Baltic and Eastern North Sea herring stocks | Natural Resources Institute Finland
