Manipulerede videoer, påstande om valgsvindel og falske indlæg på sociale medier er eksempler på, hvordan desinformation bliver spredt i Grønland.
Det fik tidligere på året det grønlandske selvstyre til at lancere kampagnen ”Pas på vores fællesskab – vær kritisk, når du søger information”. Formålet var at klæde befolkningen på til at være kritiske over for desinformation og påvirkningsoperationer, for som det hedder på hjemmesiden ”på grund af det nuværende trusselsbillede må vi forvente, at der fra fremmede aktører vil være forsøg på påvirkning af vores offentlige debat.”
Redaktørstyrede medier oplyser befolkningen om sandheden
Hos Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), som er Grønlands public service radio- og tv-station, har de stor opmærksomhed på desinformation.
NordForsks udsendte møder nyhedschef Irene Jeppson og radiochef Aminnguaq Dahl Petrussen på KNRs redaktion i Nuuk. På bordet ligger der eksempler på historier med rubrikker som ”Manipulerede videoer florerer på de sociale medier” og ”Misinformation spredes inden valget”.
”Vi ønsker at sende det budskab til befolkningen, at de skal tro på de etablerede medier, for vi faktatjekker, og hvis der kommer et tip, så går vi straks i gang med at undersøge sagen til bunds, før vi publicerer,” siger Irene Jeppson.
Som i det meste af verden er sociale medier udbredt i hele Grønland, og Facebook er den absolut mest anvendte platform.
”De fleste bruger Facebook til at indhente i anførselstegn ’nyheder’, og det gælder både unge og ældre. Vi bliver bombarderet med alt muligt på de sociale medier, og Facebook har ingen redaktion, som de redaktørstyrede medier. Der er ingen, der faktatjekker de sociale medier. Vi har brug for pressen til at sortere i, hvad der er rigtigt og forkert, for det er vores pligt at fortælle den sande historie og at være troværdig,” siger Irene Jeppson.
Et lille samfund, som er gode til at spotte falsk information
For et år siden florerede der en falsk video på sociale medier med daværende selvstyreformand Múte B. Egede, der efter sigende blev interviewet af en amerikansk journalist. Videoen viste sig hurtigt at være falsk.
Der har også været flere falske TikTok-profiler, der udgiver sig for at være den grønlandske regering og kalder sig for Naalakkersuisut, ligesom der er falske profiler med nuværende selvstyreformand Jens Frederik Nielsen. Et par dage før dette interview fandt sted, var der også en falsk TikTok-profil, som udgav sig for at være en grønlandsk politiker, som spredte hadske synspunkter om danskere.
”Jeg synes, vi er gode til at spotte de typer historier, og det er måske fordelen ved, at vi er et lille samfund. Når du bor her, så kan du med det samme spotte, om det er sandt eller falsk, for vi er så få, at folk hurtigt opdager det og varsler andre. Det er ikke så let at snyde os, for vi æder ikke alt råt,” siger radiochef Aminnguaq Dahl Petrussen.
Forsøg på amerikansk påvirkning
De seneste års store fokus på konflikten mellem USA, Grønland og Danmark har lagt et enormt pres på redaktionen på KNR, fortæller Irene Jeppson og Aminnguaq Dahl Petrussen.
USA har ifølge danske efterretning aktivt spredt desinformation og lavet påvirkningsoperationer i Grønland. Også KNR har haft besøg af Politiets Efterretningstjeneste (PET) på redaktionen i Nuuk.
”De kom for at gøre os opmærksomme på, at vi vil kunne opleve pres udefra. De bad os holde et vågent øje og informere dem, hvis vi oplever noget mistænksomt.”
Journalister er en mangelvare i Grønland, også selvom det er muligt at uddanne sig til journalist på universitetet Iisimatusarfik.
”Vi vil gerne lave kritisk og undersøgende journalistik, men realiteten er, at vi er for få hænder. Vi er nødt til at prioritere, så ofte laver vi dag-til-dag journalistik. Alligevel synes jeg, at vi har været gode til at håndtere hele den her vanskelige tid, for vi har været underlagt et kæmpe pres udefra. Til trods for det har vi kørt solohistorier, som er nået ud i det meste af verden. Det har vi aldrig oplevet før,” siger Irene Jeppson.
Man skal også huske på, at selvom vi er journalister og et mediehus, er vi også en del af en befolkning, som en af verdens absolut største supermagter havde planer om at annektere med militær magt.
Aminnguaq Dahl Petrussen
"Samtidig med at vi skulle være journalister, var vi bange og bekymrede. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, for det var en situation, vi aldrig har oplevet før,” siger Aminnguaq Dahl Petrussen.
På et tidspunkt gik strømmen i Nuuk, og Irene Jeppson mødte ind på redaktionen midt om natten for at sende radiomeddelelser ud.
”Vi informerede befolkningen om, at der bare var tale om et el-nedbrud. Det var ikke fordi, vi var under militært angreb, som nogle frygtede. Det viser, at det pres, vi har været udsat for, har været ekstremt,” siger Irene Jeppson, og Aminnguaq Dahl Petrussen tilføjer:
”Da truslerne fra USA var på sit højeste, holdt vi i radioredaktionen morgenmøder, hvor vi bare sad og græd lidt. Så hørte vi lidt stille, afslappende musik. Vi skulle også være mennesker og have lov til at være bange, samtidig med at vi måtte lave journalistiske produkter og få information ud til befolkningen.”
Tillid i Grønland
Hvordan robustgør vi vores frie, nordiske samfund til at stå imod desinformation og påvirkning udefra?
Najaaraq Demant-Poort fra Grønlands Universitet er ph.d.-studerende og forsker i tillid i det grønlandske samfund. Hun fortæller, at der i Norden bliver forsket meget i tillidens betydning i alt fra økonomi til folkesundhed til det politiske system, og i tillidens rolle inden for organisationer og i gruppesamarbejde.
”Tillid er blevet et normativt begreb, og bliver særligt i de nordiske lande omtalt som en værdi, vi stræber efter. Politikere i Norden bruger det også rigtig meget for at fremhæve gode egenskaber ved de nordiske samfund, og det er den politiske version af tillid som en samfundsværdi, der har været mest dominerende i de senere år.”
Najaaraq Demant-Poort understreger også, at det nordiske fokus på tillid som en samfundsværdi har haft en afsmittende effekt på både OECD, som har nu et helt tillidsforskningsprogram, og i FNs verdenslykkerapporter hvor tillid også har fået en stor rolle.”
Hvordan ser det ud med tilliden i det grønlandske samfund?
”Nu sidder vi her i Grønland, som er en tidligere koloni, og vi har gennem koloniseringsprocessen arvet de velfærdsinstitutioner, som man i den store, toneangivende forskning ofte forbinder med at have højt tillidsniveau. Spørgsmålet er, om tilliden er fulgt med den nordiske samfundsmodel?” spørger Najaaraq Demant-Poort.
Hun har undersøgt, hvordan tillid bliver skabt i det daglige liv med hinanden. To ting er interessante i den sammenhæng, og det er den postkoloniale arv og mikrosamfundets nærhed.
Grønlandske respondenter er blevet spurgt om social tillid, som handler om, hvorvidt man mener, at andre mennesker i almindelighed er til at stole på.
”Det er det, mange kalder det nordiske guld. Det er den version af tillid, som bliver talt om i Nordisk Ministerråd, og som vi kalder den sociale tillid. Svarene viser, at Grønland har et helt andet tillidsmønster end i Danmark. Jeg konkluderer ikke dermed, at tillid generelt er lavere i Grønland, men når man spørger på samme måde, svarer grønlandske respondenter anderledes.”
Hvor 70 til 80 procent af de danske respondenter svarer, at de har høj tillid til andre mennesker i almindelighed, så ligger de grønlandske nede på omkring 50 til 60 procent.
”Det viser, at der er meget stor forskel mellem vores lande. Samtidig viser dataene også, at man i Grønland har høj tillid til sine nærmeste, det vil sige mennesker, man har en tæt relation til. Og at man har høj tillid til institutionerne,” siger hun og tilføjer:
”Vi bakker altså op om velfærdsinstitutionerne, selvom vi kan være kritisk over for dem, men det rokker ikke grundlæggende ved vores tillid til dem. Den grønlandske forfatningskommission udgav for nogle år siden et udkast til en ny samfundsmodel, og den ændrede ikke på den grundlæggende institutionelle opsætning i Grønland. Det siger noget om, at vi stadigvæk værdisætter den ’nordiske institutionsmodel’,” siger Najaaraq Demant-Poort.
Mistillid snarere end tillid kan være et værn mod desinformation
Tillid bliver i mange sammenhænge nævnt som det, der gør, at vores samfund er modstandsdygtige over for desinformation og påvirkningsoperationer. Men det er ikke nødvendigvis en fordel med et højt tillidsniveau. Tillids- og mistillidsrelationer kan ifølge Najaaraq Demant-Poort godt eksistere side om side.
”Tillid er ikke et værn mod påvirkning udefra, for du vil i lige så høj grad kunne sige, at for høj tillid inden for en gruppe sagtens kan betyde, at du lukker dig om dig selv og ikke tager imod informationer udefra. I nogle sammenhænge kan det godt med en vis grad af mistillid, for det kan være en beskyttende faktor, hvis den er berettiget. Vi kan godt have en tendens til at stirre os lidt blind på, at jo højere tillid, vores samfund har, jo bedre, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen,” siger hun.
Reportager fra Grønland
Grønland har omkring 55,000 indbyggere og ligger på det Nordamerikanske kontinent, men rent geopolitisk er landet en del af Europa. Grønland har selvstyre inden for kongeriget Danmark.
NordForsk rejste på reportagerejse til hovedstaden Nuuk.
Dette er anden del i serien.
Første del kan du læse her: Grønland vil styrke sit forskningsmiljø, og Norden er en vigtig samarbejdspartner
